mandag den 30. november 2009

Blaffer

forfatter: Dorte Jakobsen

Jeg tog en dyb indånding, før jeg trådte frem mellem vejtræerne i tusmørket. Der var ingen biler i nærheden lige nu, så jeg hejsede nederdelen nogle centimeter op ad mine lange ben, og trak blusen godt ud over den ene skulder. Jeg lagde en hånd på hoften for at holde på nederdelen, og viftede kækt med højre tommel. Nu kunne jeg vist gå an. Så, rolig nu.

Swisj.

Det eneste, jeg havde fået med mig fra Torbens sommerhus, var den sorte mappe. Jeg havde tørret den grundigt af med min cowboyjakke. Den var alligevel så plettet og forrevet, at jeg havde været nødt til at dumpe den i en grøft. Jeg skævede bagud. Var det en gren, der knækkede?

Swisssj. Swisj.

Endnu et par biler strøg forbi. Jeg gned mig diskret i ansigtet med en kleenex. Jeg stank af sved og havde en ram smag af blod i munden, men det kunne de vel ikke se, før de var holdt ind til siden. Jeg skulle bare have det lift, for jeg var ikke i stand til at gå så meget som hundrede meter længere. Og det måtte gerne være nu! Det kunne ikke vare længe, før de kom på sporet af mig.

Swissj. Put-put-put-put.

Åh, sådan en muldvarpeblind bondeknold. Han kunne da godt have samlet mig op. Jeg kunne have kysset og krammet ham lidt til gengæld, og sveddunsten ville nok ikke gøre nogen forskel for ham. Jeg var på nippet til at skvatte sammen af udmattelse. Hvis jeg i det mindste havde nået at få noget at drikke, før jeg stak af. Jeg lænede mig op ad et træ, fuldstændig ligeglad med min nederdel. Jeg ville så gerne bare lade mig synke ned i græsset og lukke øjnene et øjeblik, men så var jeg straks tilbage i det halvmørke soveværelse, med Torben, som lå tværs over dobbeltsengen i en hel sø af levret blod.

Swisj. Swiii... Iiiiih.

Endelig! Den rustne varevogn trak ind til siden med skurrende bremser, og jeg humpede beslutsomt fremad, før chaufføren kunne nå at komme på andre tanker. Jeg rakte hånden ud mod håndtaget i passagersiden. I det samme gled skydedøren bagi til side.

12 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Tilfældigvis er jeg også aktuel i dag med en engelsk flash fiction tekst (deltog i en konkurrence): WalMartyres.

Kan findes her, hvis nogen skulle have lyst til at kigge ...
http://djskrimiblog.blogspot.com/2009/11/walmartyres.html

Randi Abel sagde ...

Hej Dorte,
Jeg vil vide, hvad der gemmer sig bagi den rustne varevogn!
Du er knaldgod til at bygge stemningen op: Alm. blaffer tror man først. Så disker du op med en sort mappe og en plettet og forrevet jakke. Dernæst sveddunst og smagen af blod. Og så Torben i en sø af levret blod. Virkelig godt skrevet.
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Tak, Randi!

Det er jo en gammel saxo-historie, men med lidt ekstra blod tilsat i dagens anledning.
Og hvad der er i varevognen? Jamen, det aner jeg da virkelig ikke. To grumme gorillaer, måske?

Anfi sagde ...

Ja eller en flok tøser med en kasse Pepsi og en ghettoblaster? :D It could go both ways!

Som sædvanligt flot skrevet - du får sikkert bygget en stemning og en forventning op, så man forventer det værste. Men nu ved vi jo også det er krimi-Dorthe, så vi venter kun på blod og gru ;-)

kh Anne

Dorte H sagde ...

Hej Anne.

Tak!
Ja, nu ved jeg jo også lidt mere om, hvordan hovedpersonen er, så det kunne måske også være PET eller sådan nogen? (Nå, måske ikke i en rusten varevogn, men alligevel).

Robert sagde ...

Hej Dorte
Det er sejt dette her, nu sidder jeg tilbage, med mit hjerte på tværs i halsen, min puls banker en hidsig rumba.
Dorte, vi må have mere. Please..

Kh.

Dorte H sagde ...

Tak Robert!
Det er da dejligt at vide, man stadig kan give en mand hjertebanken ;)

Men én af de ting, jeg har lært på saxo, er at det er meget svært at skrive videre på en tekst. Jeg vil imidlertid godt indrømme, at hovedpersonen ikke nødvendigvis er en af ´the good guys´. Og mere ved jeg egentlig ikke selv.

Randi Abel sagde ...

Jeg kan godt huske historien, også lyden af de forbikørende biler :D
Ekstra blod er altid et plus ;)

Jens Albers sagde ...

Hej Dorte!

Det er så svært med kommentarer. Jeg har det ikke godt med det, men vil alligevel gerne gøre det både ærligt og ikke stødende... så...

ja, det er bestemt en spændende historie og som andre har skrevet stigende intensitet - flot.

Kommentar:
Er det lyst eller mørkt, tåget eller regnvejr.

Jeg ville nøjes med "knække sammen" og smide "på midten" væk.
Så ville jeg bruge ordet "størknet" i stedet for levret.
Venligst Jens

Dorte H sagde ...

Hej Jens.

Dejligt, at det nu er lykkedes for dig at kommentere (teknisk, mener jeg). Og tak for din kommentar til min lille tekst. Jeg har også lettere ved at udtrykke ros end kritik, men det er nu meget godt også at få minusserne med - så bliver man måske ikke helt så chokeret, når man første gang får et manuskript tilbage fra et forlag.

Jeg har fulgt et par af dine råd i teksten, men ´levret´ bliver stående. Teksten udtrykker jo hovedpersonens tanker, og det er min fornemmelse, at det passer lige til hende.

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte
Det er en spændende tekst, du har skrevet.
Jeg mærker din hang til krimi(jeg er selv storforbruger af krimi-bøger).
Du skal beholde levret blod.
For størknet er ikke det samme!
MKH. Lisa

Dorte H sagde ...

Kære Lisa.

Ja, krimier er absolut min yndlingsgenre, når der skal slappes af. Jeg er glad for, at du forsvarer levret. For mig sætter det lidt drama og kolorit på en kort tekst.

Kh Dorte