søndag den 29. november 2009

Uventet besøg


forfatter: Randi Abel

"Kuuurt, gå lige over på TV 2. Der er Allstars."

"Schyyy, mormor! Morfar sover," gjaldede det inde fra stuen.

Det havde også været en lang dag. Mikkel var kravlet op i dobbeltsengen til dem kl. 5:30 med bogen med rim og remser under armen. Helle kom til at grine ved tanken om Kurt, som måtte læse det samme rim igen og igen.

Vi er blommer. Vi er hvider.
Vi er stegt på begge sider.
Vi er salmonellafri.
Spejlæggene hedder vi.

Helle anbragte termokanden på bakken, som hun forsigtigt bugserede ud gennem den smalle køkkendør.

"Så skal der råhygges, I to," sagde hun og satte sig i sin ende af sofaen.

"Jaaa!" Mikkel hoppede ivrigt op og ned på bagdelen og havde nær slået glasset med cola omkuld.

"Hva', er der kaffe?"

"Ja, morfar. Og popcorn." Mikkel jog begge næver ned i skålen, proppede halvdelen af byttet i sin egen mund og tvangsfodrede Kurt med resten.

"Ufo Yepha er seje, ikke også? De bor i Svendborg. Dér hvor mor er på kursus. Skal de også på kursus? Hva', morfar?" Det mente Kurt nu ikke, selv om hans kendskab til de to herrer indskrænkede sig til 3 1/2 minutters svingen med armene to fredage i træk, og han drejede behændigt samtalen over på dagens udflugt.

"Kan du huske aberne?"

"Ja, dem med de røde numser. Mikkel trimlede klukleende omkuld i sofaen. Og den farlige løve. Ggrrrr!" Han slog i luften i retning af Helle med fingrene krummet som kløer. Uden vilde dyr i miles omkreds var han mere kry, end da han ridende på Kurts skuldre betragtede hanløven majestætisk skridte territoriet af.

Helle glippede med øjnene. Hun forsøgte at koncentrere sig om dels samtalen mellem de to og dels Mike Tramp, som fortalte, hvordan hans kor havde øvet sig til i aften. Han nævnte vist også sangen, koret skulle synge.

"Jeg tror, Ufo Yepha vinder. Tror du ikke også det? Tror du ikke også det, morfar?" I Helles ører lød det som en mumlen.

Hun vågnede brat, ved at to små tommelfingre skubbede hendes øjenlåg op med samme fart som et rullegardin, hvor nogen er kommet til at slippe snoren. "Hvad laver du Mikkel? Du må da ikke prikke mormor i øjnene."

"Mor er her. Hun kommer og henter mig nu." I tre kluntede spring var han i hælene på sin morfar. Hoveddøren gav sig i hængslerne, da Kurt åbnede den. Helle lænede sig skråt forover og løftede armen til en hilsen. Det begyndende smil blev kun til en krusning i mundvigene, da to uniformerede skikkelser tårnede sig op i døråbningen.

"Det drejer sig om jeres datter."

9 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Den her husker jeg tydeligt, selv om det allerede er længe siden. Det er sådan en forfærdelig slutning, der totalt bryder med billedet af tryg og varm familieidyl! Stærkt!

Anfi sagde ...

Puha - den her havde jeg ikke set før. Sikke dog en forfærdelig skæbnesvanger og overraskende slutning!

Du tegner Mikkel og bedsteforældrene rigtig godt - jeg tror på dem og føler med dem. Jeg kan godt huske hvor hyper min søn kunne være, når han var ved at være overtræt!

kh Anne

Randi Abel sagde ...

Hej Dorte og Anne,
Tak for jeres kommentarer. Jeg er glad for, I tror på personerne og oplever kontrasten mellem idyllen og den afsluttende replik.
Kh,
Randi

Mig sagde ...

Hej Randi
Hu ha, der fik jeg jo et chok, jeg nåede lige at tænke "var det ikke Bamse der vandt?" så fandt bomben.

Randi dit stemningsbillede her, hygge hos bedsteforældrene, wauue, det er flot, og saftsusemig godt skrevet.

Sjovt nok, sad jeg og havde lyst til at læse mere, skønt jeg jo slet ikke vil læse om det, nej nej, jeg har allerede fået billeder nok på lystavlen, behøver ikke få dem bekræftet.

Tak Randi for en "bare SÅ stærk" læseoplevelse,

Er historien fra før vi lærte at lægge spor? :)

For jeg tror, at hvis den var skrevet, i den uge som opgave, havde der været noget uhyggeligt i Tv, måske om trafik eller vold, som Kuuurt, skyndte sig at slå væk fra.

Men i så korte tekster, kan jeg også godt lide at overraskelserne falder som bomber(det gir et lille herligt sus:)

Tak for denne, jeg vil læse flere.

KH.

Randi Abel sagde ...

Hej Robert,
Fedt, du synes, du har fået en stærk læseoplevelse. Mere kan man ikke ønske sig fra sin læser :D
Hihi, du har ret, teksten er fra før sporlægningsøvelsen, men kender jeg mig selv ret, kunne jeg sagtens have glemt alt om spor alligevel.
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Randi !

Ja, det er godt skrevet, ingen tvivl om det.

og så sidder jeg og tænker: Nej hvor skønt der lærte jeg noget. Tak fir det.

Venligst Jens

Randi Abel sagde ...

Hej Jens,
Hvis du lærte noget af at læse min tekst, er jeg dybt beæret. Tusind tak :D
Kh,
Randi

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi
Det er en flot tekst med hygge og harmoni, og så får vi pludselig chokket.
MKH. Lisa

Randi Abel sagde ...

Kære Lisa,
Tusind tak for kommentaren, som jeg desværre først har set nu.
Kh,
Randi