lørdag den 12. december 2009

Anns uventede besøg


forfatter: Susan Bundgaard

I tusmørket løsnede Ann bæltet om sin hvide Kashmirfrakke, mens hun med ømme fødder i stiletterne trippede op ad de fire trin til hoveddøren. Hendes lårkorte nederdel dækkede lige akkurat over pistolhylsteret til hendes kaliber .22. Hun afmonterede den lille radiosender og lagde den i sin røde perlebesatte taske. Mens hun fiskede hoveddørsnøglen op, kradsede hun sig utålmodigt i nakken, hvor parykken efterlod et svedigt aftryk over hendes hår.

Det sikre hus var optaget resten af ugen, så hun skulle debriefes i sit eget hjem senere på aftenen. Ann længtes efter et dampende varmt bad og et par piller, der kunne lindre smerten i skulderen. Den hvide dør med den halvvisne pelargonie, svingede tungt op på sine hængsler. Indenfor herskede mørket og gav hendes velkendte møbler et fremmedartet udseende. Hun smækkede den bag sig og tændte for kontakten. Intet skete. Uden det svage lysskær forsvandt hendes evne til at orientere sig.

Hun fornemmede, at hun ikke var alene. En svag knirken til højre for Ann, fik hendes øjne til at prøve at fokusere i det olieagtige mørke. Uden held. Lydløst trak hun pistolen og flyttede sig på det tykke gulvtæppe. Hun holdt pistolen i et tohåndsgreb og blev ved at cirkle til venstre om lyden. Aftenens hændelser, havde afsat et blodigt bogmærke i hendes hukommelse. Med bankende hjerte og tilbageholdt åndedræt, lyttede hun efter sin ukendte gæst.

Ann følte pludselig et fortættet mørke lige foran sig. En fremmed bevidstheds svage åndedræt, og hun strammede fingeren om aftrækkeren. Med benene solidt plantet med en hoftebredde imellem, afventede hun modstanderens udspil.

"Tænd!" råbte en stemme foran hende. Hun handlede instinktivt. Et brag fra det affyrede skud rikochetterede mellem væggene, samtidig med at lyset blev tændt i den store stue. Jernhånden, der havde revet hendes skulder af led, holdt en mørkhåret, kneblet mand som et skjold foran sig.

Ann knækkede sammen som en førerløs marionetdukke, da hendes kæreste stirrede op på hende med et brustent blik. Hun ignorerede lyden af en pistolhane der blev spændt bag hende.

5 kommentarer:

Robert sagde ...

Hej Susan
Gisp, der fik du lige min puls op at køre, på en ellers rolig lørdag formiddag.
Du skriver godt, og holder spændingen ved lige til det allersidste. Skønt jeg jo hele tiden sad og ventede det uventede besøg, fik du alligevel overrasket mig.
Tak for læsning.

Kh. Robert

Dorte H sagde ...

Var der ikke noget med, at den her i sin tid begyndte som et surprise party? Ja, det kan man vel næsten også kalde det nu. Grum historie, men ogå lidt morsom med den lidt kliché-agtige hovedperson med alt udstyret og alle reflekserne i orden :D

Jens Albers sagde ...

Hejsa !

Spændende, godt skrevet. Her er bestemt en god krimmi.
Vh. Jens

Randi Abel sagde ...

Hej Susan,
Jeg husker også historien som et surprise party med samme forfærdelige skudepisode.
Du skriver fængende og holder spændingen til sidste punktum.
Kh,
Randi

Susan B sagde ...

Tak skal I have for jeres respons :)

Det var godt jeg kunne overraske dig Robert, selvom det var uventet besøg. Dorte og Randis skarpe hjerner husker rigtigt, det startede som et surprise party, men det blev alligevel for meget ;)

Kh Susan