onsdag den 23. december 2009

Farvel, min elskede


forfatter: Jens Albers

Han sidder og kigger ud ad vinduet. Langt ude i horisonten kan han skimte havet. Når han lukker øjnene kan han både høre og lugte det. Lige uden for står et lille æbletræ. Man kan ikke umiddelbart se, at det er et æbletræ, men han husker, et skønt æble. Naturen er fantastisk tænker han. Men det forstod du aldrig rigtigt. Dufter her ikke af kaffe?

- Selvfølgelig gjorde jeg da det, men det interesserede mig ikke.
- Så siger vi det.
Gad vide, om vi får snevejr? Det er nogle meget mørke skyer de der, og temperaturen, lad mig se… 2 grader. Det kunne godt blive snevejr.
Hold kæft hvor var du smuk og dejlig, da jeg mødte dig. Jeg kunne ikke tænke på andet end dig og mig sammen i sengen i bilen. Ja, og i skoven i snevejr. Selv når vi var sammen, længtes jeg.
- Kan du huske det skat?
- Ja, da det var skønt og spændende, din frækkert.
Se hun smiler, wouw er hun ikke skøn. Han smiler tilbage, men opdager at det er hans eget spejlbillede i ruden.
Satans nu forsvandt hun igen. Hun smutter sgu altid, som det passer hende.
Han får tårer i øjnene.
- Jeg kan ikke klare, at du altid bare forsvinder.
- Det gør jeg jo heller ikke skat.
- Jo du gør. Jeg vil ikke mere, jeg kan ikke mere!

Han vil råbe hendes navn, men det har gemt sig.

- Så, så Jensen. De skal se, hun kommer nok snart igen. Det plejer hun jo. De skal sove nu. Når de råber sådan, så bliver alle de andre beboere jo bange. Hun hjælper han hen i sengen igen.
Går ud og lukker døren ak ja, tænker hun.

5 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Hej Jens.

En smuk og stærk tekst, hvor du husker alle sanserne, og leverer en stærk appel til følelserne. Flot skrevet!

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Jens,

En fortælling i mol. Faktisk meget passende her i juletiden hvor både glade og triste følelser bliver forstærkede. Det er ikke altid let at give slip på det som har været og er borte.

Venligst,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Hej Jens,
Det er en utroligt smuk tekst, du har skrevet. Den giver mig en klump i halsen ved tanken om livets forgængelighed.
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Kære Jens
Det er en meget gribende historie.
Jeg blev meget rørt, og siger tak for læsningen.

Kh,. Robert

Leonius sagde ...

Hej Jens,

jeg har ikke været der, men jeg tror du har den rigtige beskrivelse af en dement person.
Det er tungt at erkende, at det måske engang skal blive sådan.
Godt skrevet.

Leonius.