onsdag den 16. december 2009

Fransk med eller uden


forfatter: Finn Grønbæk

Hvad er bedst: Forfatterskolen eller livet?

Han tager sin bærbare PC op af tasken, åbner den og sætter sig godt til rette foran den. Hvis han skal skrive den tekst til forfatterskolen om et indre dilemma, så må det være nu. Han loader sit tekstbehandlingsprogram. Efter lidt snurren på harddisken, kommer en tom, hvid side til syne. Cursoren står og blinker. Klar til at tage imod hans indtastninger.

Der har været noget hele ugen, travlhed på arbejdet, og konen har været på kursus i tre dage, så han har selv stået for at hente og bringe ungerne, sørget for at der var mad på bordet, leget med dem og bragt dem i seng til nogenlunde ordentlig tid. Når de så endelig sov, skulle der smøres madpakker, svares på emails, og så havde han simpelthen ikke orket mere. Han kan i hvertfald ikke sådan på kommando tage sig sammen og være kreativ i en halv time.

Han har gået med en ide om en oplevelse han havde som dreng, hvor en gammel dame tabte en pung på fortovet. Han samlede den op, kunne se at der stak et par hundrede kroner sedler ud af den, og så blev han ligesom lammet med rystende hænder og kuldegysninger op af ryggen, så hårene rejste sig i nakken på ham. Skulle han løbe efter damen og give hende pungen. Det kunne være, at det var hendes penge til resten af måneden, der lå i den pung. Det kunne være, at hun så ikke havde råd til købe mad, ikke kunne tage bussen ud for at besøge sin datter, som hun ellers gjorde hver uge. Eller skulle han stikke pungen i lommen og få sig nogle rare ekstra penge til en biograftur, slik og en dynamolygte til sin cykel. Han..

Nej. Stop! Skal det være krads socialrealisme hver gang. Skal det være alvorligt hver gang...

Hvad så nu. Cursoren står stadigvæk og blinker taktfast til ham på den tomme side. Han henter en dåseøl, knapper den op med den behagelige, hvislende lyd, fabrikanten har brugt år på at få frem, og tager den første kølige slurk. Det var bedre. Hvad så med... Yderdøren går op med at brag. –Hej skat, det er mig. Gider du lige hjælpe mig ind med det her. Han rejser sig modstræbende og går ud i gangen. –Ja nu kommer jeg, siger han uden at kunne skjule sin irritation helt.

Lidt efter sætter han sig igen foran PCen. Den er imellemtiden gået i sort, og skal lige have et spark, før den blinkende cursor igen toner frem på den lysende skærm. Han tager en slurk af dåseøllen. Den er ikke helt så frisk mere. Hvor kom han fra? Nå ja. Et dilemma. Skal den være med fransk dressing eller sennep og ketchup? Ferie i Frankrig eller i Tyskland? Franske eller chilenske vine? Fransk med eller uden? Fransk filsofi versus angelsaksisk? Hold op! Hvor var det lige, det der franske kom fra.

-Kommer du med ind. Jeg børster lige tænder, og så er jeg klar, kalder hun ude fra badeværelset.

-Jeg skal lige gøre det her færdigt, så kommer jeg, råber han hidsigt tilbage.

Cursoren blinker tålmodigt. Hvor kom jeg fra? Franske dilemmaer eller var det bagateller. Hvad betyder fransk med eller uden egentlig? Behøver man et skive et indlæg hver gang til alle opgaverne? Øllet smager dovent. Og kommentarer skal man også skrive. Gælder det egentlig om at skrive godt eller få mange kommentarer? Hvis hun spørger om jeg vil have fransk med eller uden, hvad skal jeg så svare, når jeg ikke ved, hvad det betyder. Fransk med. Lyder godt. Men så går jeg jo glip af fransk uden. Cursorens blinken bliver ligesom en måler på hans pulsslag. Han mærker et sug i maven.

PC skærmen lukkes med et smæk. Han river tøjet af, mens han hurtigt børster tænder. –Nu kommer jeg, råber han og næsten løber ind til hende.

Hun sover.

6 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Ja, jeg har i hvert fald ingen anelse om, hvad ´fransk med eller uden´ kunne betyde, så her får du teksten garneret med en dansk hotdog med det halve ;)

Dejlig tekst med fine små hverdagsdetaljer (f.eks. dåseøllens lyd), som beskriver forfatterens kamp for at skaffe tid til inspiration og genialitet, samtidig med, at man gerne skulle være et nogenlunde ordentligt familiemenneske.

Bente sagde ...

Jeg blev da også noget så nysgerrig på det franske univers...Teksten rammer så fint, hvor svært det kan være "at få lov til" at komme ind i det kreative rum. Enten forstyrrer man sig selv,eller også gør andre...

Jens Albers sagde ...

Hej Finn !

Jeg forstår dig godt. Fin tekst og relevant for mange.
Jeg synes pizza er bedre, der er flere valgmuligheder.
Jeg er 60 år. og har hele livet synes det var dejligt og spændende at skrive... men ak hvor får man tiden fra?
Nu er jeg lige gået på efterløn, det er bare skønt. Nu er der tid - min tid, tid til at gøre det man har lyst til... glæd dig.

Fransk med eller uden... begge dele er jo fint, så det kommer jo lidt an på ?

Hilsen Jens

Robert sagde ...

Hej Finn
Det er en herlig dilemmatekst du her har begået.
Jeg genkender din hp's tanker og overvejelser.
Fransk med eller uden, kan jo være noget af et dilemma. Selv fortrækker jeg den gode gamle hotdog, og så skal det være med det hele. Men fransk eller dansk, det er også et dilemma, kommer det til vinen, vælger jeg klart fransk.
Kommer det til, skrive eller sove med konen, så vælger jeg også....

Tak for læsning Finn, det var spændende.

Kh. Robert

Randi Abel sagde ...

Hej Finn,
Mulighederne for emner at skrive om er uendelige. Det er straks sværere at få gang i cursoren og få udfyldt den hvide side.
Jeg kan rigtig godt lide den måde, du bruger øllen på, til at beskrive tiden der går, mens han sidder og vrider hjernen.
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Kære Finn!
Du er lige gået på efterløn. Det gjorde jeg også i forgårs. Nu er jeg folkepensionist. Så tag dig i agt!
Tja! Fransk med eller uden! Så vidt jeg ved, er det i sexarbejder jargon'en et spørgsmål om med eller uden gummi. Min gamle far var leder i Politiets Ungdoms Klubber på Vesterbro. Han advarede engang en af de meget unge teen-age piger om konsekvenserne af "fransk uden". Svaret faldt prompte: "Sig mig går du til koncert med ørepropper?". Nej vel.
Jeg synes din øl bliver lidt hurtigt doven. Enten er det en af disse frygtelige Harboer eller også er tidsintervallet længere end jeg fornemmer. En morsom historie om livets små frustrationer og dilemmaer.

Kærlig hilsen

Jørn E