onsdag den 30. december 2009

Gør mig til et helt menneske


forfatter: Susan Bundgaard

Psykologen havde spurgt mig om noget. Jeg følte et sug i maven og pillede ved mine glitrende armbånd. Det var nu, min fremtid skulle afgøres, men hendes spørgsmål distraherede mig. Selvom jeg prøvede at bevare fokus på den lyshårede kvinde, tiltrak genstandene på skrivebordet sig uvilkårligt min opmærksomhed. En brevpresser af jade, en brevåbner i rustfrit stål og en lille saks vækkede minder, som fik min mave til at slå smertefulde knuder. Tanker flaksede i den mørkeste del af min hjerne som et møl omkring et lys. Jeg rystede håret frit fra skuldrene. Blinkede kraftigt og mærkede et beroligende kærtegn fra de lange, kunstige vipper. Jeg smilede. Overskud.

”Har du en kæreste i øjeblikket?” spurgte kvinden i den magelige stol, der duftede af nyt læder.

Mit blik sank ned, som var det tynget af et blylod. Det lagde sig til hvile på brevpresseren. Jeg tvang med besvær blikket væk og huskede at sende psykologen et strålende tandsmil. Klorin, brugte jeg. Det var helt perfekt og fremtiden tegnede lige så lyst som mine afblegede tænder. Jeg var snart et helt menneske. Et enkelt indgreb og mit liv ville blive helt anderledes. Slet ikke som før.

Kvinden lænede sig frem i stolen og lagde underarmene på bordet, hænderne foldet over hinanden. Hun gengældte ikke mit smil. ”Hørte du mit spørgsmål?” Jeg spekulerede over hvad hun ville høre. Blev enig med mig selv om, at sandheden var passende. Fremskridt. Jeg svedte under bh’en og det kradsende stof.

”Han hedder Lars,” svarede jeg bekræftende. Min stemme havde altid generet mig.

”Hvor meget ved han om dig?” spurgte den nysgerrige kvinde. Jeg lagde i det samme mærke til hendes alt for skarpe næse og tætsiddende øjne. Mit undertøj snærede og der føltes fugtigvarmt i det trange kontor. Jeg trak ud i min bluse og pustede diskret ned i udskæringen.

”Han ved altså ikke noget endnu,” tolkede den spidsnæsede hjernevrider og stirrede på mig. Hendes blik skar igennem mig som en varm kniv i koldt smør. Jeg gestikulerede klirrende og holdt mig i skindet. ”Jo, selvfølgelig,” rettede jeg hendes opfattelse. ”Han ved det hele.”

Hun forholdt sig tavs. Jeg skød underlæben frem og følte en begyndende hovedpine. Hvad bildte hun sig egentlig ind? Jeg gemte mine store hænder under skrivebordet og knækkede ubevidst knoer.

”Dit sidste forhold gik gruelig galt, da han opdagede det, ikke sandt?” De tørre knæk fra mine led blev kun overdøvet af mit hamrende hjerte. Hun lagde hovedet på skrå. ”Hvad skete der?”

Mine tanker vendte mod min vilje tilbage til den dag. Mit blik flød ud; da jeg tvang mig selv til at fokusere, fyldte tre genstande mit synsfelt. Brevpresseren. Brevåbneren. Saksen. Det havde ikke været noget kønt syn bagefter, men jeg havde jo udstået min straf. Jeg var et bedre menneske. Snart et helt menneske.

”Hvad siger Lars så til, at du ønsker en kønsskifteoperation?”

6 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Hej Susan,
Jeg husker din tekst fra SAXO og er glad for at få lejlighed til at læse den igen. Jeg er meget betaget af de detaljer, du har med, som de glitrende armbånd, de kunstige øjenvipper og de store hænder. En anderledes, interessant og velskrevet historie.
Kh,
Randi

Bente sagde ...

Hej Susan..
Spændende, hvordan din sidste sætning trikker hele min opfattelse af teksten, så jeg bliver nødt til at genlæse og dermed få en ny og dybere oplevelse af personen. Jeg kom til at tænke på engang i min læges venteværelse, hvor der sad den nydeligste "kvinde" overfor mig. jeg følte sådan med hende, da den anden læge i konsultationen kaldte hende ind med et højt og rungende " Lars Jensen, værsgo!" Hvor må det være pinefuldt at være i den situation at være født med det forkerte køn. Tak fordi du har prøvet at skildre det. Psykologen må virkelig opleves som modstanderen, sådan som du så fint skildrer det. Gad vide, om hun får samme skæbne som den forrige?
KH Bente

Jens Albers sagde ...

Hej Susan!

Dialogen er uhyggelig troværdig.Du gør det fantastisk godt.
... Gad vide, hvad psykologen tænker?

spændende og overraskende tekst.

Hilsen jens

Dorte H sagde ...

Hej Susan.

Ja, jeg husker den også meget tydeligt. Den appellerer virkelig til fantasien og giver mig lyst til at høre mere om hovedpersonen.

Hvornår skriver du den der fantastiske krimi, du har inden i dig?

Godt nytår; Dorte.

Susan B sagde ...

Først og fremmest... godt nytår til alle forfatterspirerne herinde :)

Mange tak for jeres kommentarer, de er jo pragtfulde at læse. Skønt at høre om detaljer og dialog der fungerer, og den fantastiske krimi ville da være den ultimative fødsel ;)

Jeg har arbejdet det meste af jul og nytår, så idag har jeg nydt min første fridag i år. Derfor har jeg først lige opdaget at min tekst var kommet på, og desværre har jeg ikke haft tid til månedens opgave.

Alle de bedste ønsker om et kreativt og frugtbart år,
Susan

Robert sagde ...

Kære Susan
Du skriver nervepirrende godt.
Jeg var fanget af din tekst, og følte faktisk at jeg sad der i stolen.
Den sidste bemærkning fra "den spidsnæsede hjernevrider" kunne jeg sagtens have undværet, der var rigeligt i forvejen, men dog, det var meget underholdende, tak.

Kh. Robert