fredag den 18. december 2009

Hos Farmor


forfatter: Lisa Rossavik Rich

Små ivrige fingre i klistret substans
ælter og former en svampet masse af syrlig konsistens.
I baljens slidte emalje, hvor pletter har sat evige spor
i gammeldags nøjsomt udstyr.
En klanklyd af fadets skurren mod træbordet.
Det kærlige smil, der møder mig
tillader alle forsøg på kreative udfoldelser.
Intet forbudt!
Tørrer håret væk med melklistret hånd.
Former med intense bevægelser.
Dybt koncentreret
Unikaform!
Den buldrende lyd i komfuret brydes af jernringe,
der løftes op fra ilden.
Mere brænde på.
Snart er ovnen klar til at fuldføre mit mirakel med gærdej.
Brødet kommer i ovnen,
mens den lave vintersol skinner ind på melspor på gulvet.
Duften af nybagt brød kildrer næsen
i glad forventning om en smagsprøve.

4 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Lisa!

Jeg kan både se og lugte situationen, dejligt.Et pragtfuldt stemningsbillede.
Flot skrevet.

Hilsen Jens

Randi Abel sagde ...

Hej Lisa,
Hvor er det flot skrevet, og sikke en stemning du skaber. Jeg får Carl Larsson hygge og detaljerigdom på nethinden, og det er meget positivt ment (i tilfælde af at du ikke bryder dig om Larsson.)
Kh,
Randi

Bente sagde ...

Kære LIsa!
Tak for et tilbagekik til min mormors køkken. Kunne ligefrem høre,at der blev skubbet rundt med jernringene på komfuret... Så dejligt,som hun lader barnet udfolde sig og finde frem til sit unikum af et brød....
KH
Bente

Dorte H sagde ...

Kære Lisa.

Man går jo næsten i barndom af at læse den her. Sådan en farmor/mormor må man ønske, alle børn har, med et fristed, hvor der ikke er så mange regler, men hygge og tryghed.