onsdag den 2. december 2009

Kontrakten

forfatter: Karsten Klit

Ole sad på en bænk i parken. Det var dejligt vejr her først i maj. Det var ikke her de truende skyer hang, men derimod i det brev han sad med i hånden. Brevet var fra Dragonregimentet i Holstebro og adresseret til Lisbeth, Lisbeth, Oles kæreste var professionel soldat og havde været udsendt 2 gange til Irak, senest for 9 måneder siden.
Ole forstod ikke Lisbeth og egentlig heller ikke Det Danske Forsvar. Lisbeth havde det så skidt psykisk at hun egentlig ikke kunne fungere i en normal dagligdag, hun troede kun hun kunne fungere i et farligt miljø, så som Helmandprovinsen, hvor hun havde søgt udstationering. Forsvaret mente Ole heller ikke tog deres ansvar alvorligt – De kunne vel se den var helt gal med Lisbeth, eller hvad ?

Ole tog mobilen frem og ringede til Lisbeth.
- Hej skat, er du stået op
- Lisbeth svarede søvndrukkent Ja, ja, det er over en time siden
- Det er løgn tænkte Ole, ikke overrasket - Hvordan har du det?
- Jeg har det fint- lad være med at spørge om det hele tiden!
- Ja, ja, undskyld, jeg vil dig det jo kun godt – du ved jo jeg elsker dig- Ole fortsatte - Har du tænkt over mit forslag om at jeg tager jobbet i Trollhätten og vi flytter derop og starter på en frisk?
- Det har jeg faktisk og tænkt at vi skal lade skæbnen bestemme – Brevet om min udstationering kommer indenfor de næste par dage, hvis jeg får afslag, synes jeg faktisk vi skal prøve lykken i Sverige.
- Det er jeg med på, så lader vi Forsvaret bestemme – Ole smilte. Jeg kommer hjem om en times tid, skal jeg købe noget med hjem til frokost?.
- Ja, vil du købe en pakke Kærgaarden?
- Vi ses – Sagde Ole og klappede telefonen sammen.

Ole tænkte – Lisbeth er 98% sikker på at hun bliver sendt ud igen, da Forsvaret havde en stor mangel på frivillige – derfor turde hun selvfølgelig lade skæbnen råde, kvindelist eller hvad?
Han læste kontrakten en gang til. Lisbeth havde selvfølgelig fået tilbud om at komme af sted igen, der skulle meldes tilbage indenfor 48 timer, hvis man stadig ville af sted – Nå tænkte Ole, mens han pakkede kontrakten i konvolutten, Skraldespanden stod lige til venstre for bænken – var det skæbnen? Og så smed han den ud.

5 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Hej Karsten,
Jeg har ikke haft fornøjelsen at læse dig på SAXO, men det vil jeg luske ind og gøre ved lejlighed :)
Det er en meget aktuel tekst, du her har skrevet. Mon ikke mange familiemedlemmer har det som Ole. Hvis det var mig, havde jeg også smidt den ud.
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Hej Karsten.
Jeg synes (desværre) også, historien er meget troværdig. Men i en militær sammenhæng er hun nok også bedre til at optræde, som om hun har styr på sig selv og sit liv.

Godt skrevet!

PS: der er lidt problemer med tid i afsnittet her:
Ole tænkte – Lisbeth er 98% sikker på at hun bliver sendt ud igen, da Forsvaret havde en stor mangel på frivillige – derfor turde hun selvfølgelig lade skæbnen råde, kvindelist eller hvad?

Robert sagde ...

Hej Karsten

Det er højaktuelt. Det er spændende at læse, man mærker tydeligt Oles dilemma. Godt skrevet.

Jens Albers sagde ...

Hej Karsten !

Ja, jeg føler jeg sidder der på bænken og er med til at tage beslutningen.
Fint og dejligt relevant - godt skrevet.

Jeg ville bytte om på ordstillingen:Forsvaret mente Ole - til: Ole mente ikke forsvaret. eller blot : forsvaret tog ikke deres...
Venligst Jens

JEKEL sagde ...

Kære Karsten!
Du udsætter din hovedperson for et stort dilemma. Du lader ham smide tilbudet om ny udsendelse i affaldsspanden. En umiddelbart nem løsning. Men han har været uærlig overfor sin elskede. Kan han leve med det i det lange løb? Hvad om han havde konfronteret hende med de problemer han mener hun har. De nemme løsninger er et tilbud fra de mørke kræfter. De kræver ofte betaling for deres ydelser senere.
Det er en god lille historie. Dels fordi den er så aktuel og dels fordi den opstiller et dilemma, som vi mennesker ofte møder. I stort, såvel som i småt.

Kærlig hilsen

Jørn E