søndag den 13. december 2009

Muddy Waters


forfatter: Anne Finnerup

”Skal vi ikke have et farvelknald?” Simon lå tilbagelænet på sengen, de hvide lagner havde blottet hans nøgne overkrop

Allan kiggede ned på ham, tøvede og knappede skjorten op igen. Han lukkede øjnene og gav sig hen til følelsen af Simons mund mod sin hud. Hvis bare han ikke havde været så svag…

"Hvorfor vil du slå op, Allan? Vi har da noget smukt her, synes du ikke?” Simon strøg ham over kinden og så ham ind i øjnene.

”Jeg kan ikke holde det ud” sagde han hæst. ”Alle de andre mænd. Jeg tænker konstant på, hvad de gør ved dig – hvordan du lægger op til dem. Som en ægte trækkerdreng!”

Den sidste sætning røg ud af ham, før han kunne stoppe den – han så i Simons øjne, hvordan den skar.

Simon kiggede på ham med et underligt blik. ”Jeg er ikke den eneste, der boller udenom – men i det mindste er jeg sammen med mænd – ikke små drenge!”

Allan satte sig tungt ned på sengekanten. Hvordan vidste Simon det? Det var den bedst bevarede hemmelighed, han havde – hans mørke, skamfulde hemmelighed!
”Hvordan, hvorfra ved du det?” stammede han.

”Sødeste Allan, der er ingen hemmeligheder i bøsseverdenen – det ved du også godt. Jeg snakkede med en af dine drenge i går – han er 14, max!”

Simons øjne fulgte ham nådesløst, frem og tilbage foran sengen. Allan rev sig i håret. ”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre – jeg er et monster! Jeg ved, det er forkert, men jeg kan ikke lade være.” Han standsede sin rastløse gang og hviskede, ”jeg var bange for at miste dig. Så hellere selv afslutte det.” Han skjulte hovedet i hænderne. ”Tilgiv mig”.

Simon rejste sig og tog tøj på. Han stod i døren og kiggede på Allan. ”Sig det til drengene – mig har du jo bare røvrendt.”

6 kommentarer:

Finn sagde ...

Det er en rigtig god og tæt dialog, du får fremstillet i din tekst. Med det samme udfordres vi. Det er to bøsser. Selv om mange accepterer bøsser, er det stadig sjældent, at der snakkes direkte om sex mellem mænd.

Relationen og konflikten mellem de to perosner åbenbares gennem dialogen med en rigtig god udvikling først med fokus på Simons undenoms venner, som Allan ikke kan holde ud at tænke på. Og så Simons modtræk. At Allan også har udenoms forhold. Endda med mindreårige drenge.Derefter Allans fortvivlelse over sig selv. Endelig kuliminationen med Simons exit.

Jeg kana gode lide den rolle øjnene, blikket spiller under forløbet.

Eneste mislyd fra mig: "Allan rev sig i håret". Den lyder lidt clicheagtig. Jeg har svært ved at se det for mig. Den står slet ikke mål med "Han skjlute hovedet med hænderne".

Randi Abel sagde ...

Hej Anne,
Det er en interessant tekst, du har skrevet. Dialogen er troværdig, og jeg kan også godt lide, at du bruger øjnene så meget som kommunikationsmiddel.
Kh,
Randi

Anfi sagde ...

Tak skal I have:)

Finn,
Du har nok ret; det med at rive sig i håret er lidt forslidt, men jeg var jo begrænset af saxo's restriktioner på antal ord, og det er en hurtig og kort måde at vise fortvivlelse på. Man kunne i stedet have skrevet "Allan rejste sig, trampede frem og tilbage på trægulvet. Hans ansigt var fortrukket, blikket flakkede. Simons øjne fulgte ham nådesløst. "Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre..""

Men det er jo temmelig mange flere ord :-)

kh Anne

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Anne
Jeg er imponeret over din tekst. Du skildrer et tabuområde. Jeg tror, det er første gang,at jeg læser om to bøssers indbyrdes følelser og jalousi.
MKH. Lisa

Jens Albers sagde ...

Hej Anne!

Ja, jeg synes du skriver fint og troværdigt.

Det er sådan lidt øh underligt at læse. Men alle har jo ret til et kærlighedsliv. Og bøssers problemer er vel ikke meget anderledes.
Fint nok at skrive om "de svære" emner.

Hilsen Jens

Robert sagde ...

Hej Anne
Historien er godt skrevet, og emnet er også godt valgt.
Jeg husker den fra saxo, og husker hvordan du med små fine ændringer, gjorde teksten helstøbt.
tak for læsningen.

Kh. Robert