tirsdag den 15. december 2009

Når far kommer hjem ?

forfatter: Dorte Jakobsen. (De smukke bogmærker er lavet af min datter).

Hun satte sig brat op i sengen. En dyb stemme havde trængt sig hele vejen gennem det tætte nattemørke ind i hendes halvt bevidstløse tilstand. Far måtte være kommet hjem!

Lærke trippede ud på trappeafsatsen i bare tæer, og trak det bløde sengetæppe som en hale efter sig. Hun kiggede ned på dem mellem tremmerne i gelænderet. Det var sjovt at se dem i striber. Han var meget højere end mor, så hun var nødt til at læne hovedet tilbage. ”Dit fjols, du vækker ungerne,” hviskede hun, men hun så slet ikke gal ud.

Selv om det vist nok var midt om natten, var mor ikke gået i seng endnu, for hun havde læbestift på, og den nye halskæde, hun havde fået i fødselsdagsgave. Rynkerne i hendes pande var væk. Manden lagde armene om hende, og han hviskede noget, som Lærke ikke kunne høre.

”Kommer du ikke med ind?” Mor lød næsten, som om det var hende, der var en lille pige.

Fra sin fine, lille udkigspost så Lærke, hvordan han klemte armene endnu fastere om mors hals. Hun kunne ikke rigtigt forstå, hvorfor de voksne så godt kunne lide sådan noget. Hun havde prøvet at kysse Jonas i børnehaven, men han smagte bare ligesom et stykke agurk. Hun lænede sig frem for bedre at kunne se, og i det samme kunne hun mærke sin mors parfume i næsen, ligesom en blomsterbuket.

Mor var helt rød i hovedet, og hun smilede ikke mere. Lærke kunne høre, at hendes halskæde gik i stykker, og lyset glimtede i de dansende perler, så de lignede et springvand.

Hun knugede tæppet mellem hænderne og trak det næsten helt op til øjnene. Tommelfingeren gled ind i munden, mens en lille pyt dannede sig for fødderne af hende.

7 kommentarer:

Bente sagde ...

Kære Dorte!
Av,av,av...Den går da rent ind. Det var da noget af en læserdebut, som jeg fik herinde! Meget flot, hvordan du med barnets synsvinkel får skildret en total vanvidsscene.Vi starter i hyggens land, hvor tæppet afslappet bliver rykket hen over gulvet, til det i sidste scene bliver til en trøstende sutteklud.Stakkels lille pige.
Jeg elsker bemærkningen om Jonas, hvis kys bare smager som agurk...
KH Bente P

Jens Albers sagde ...

Hej Dorte !

Ja, det er meget filmisk. Sikke en slem elsker.
Man ser det hele. Uhyggeligt og godt fortalt. Du fanger mig med din historie.
Skriv hele historien.
Hilsen Jens

Dorte H sagde ...

Kære Bente.

Tak for din dejlige kommentar. Det er en af mine tidlige tekster fra saxo i april, og jeg er også selv helt glad for denne polerede udgave, hvor det vist lykkes meget godt at se hele dramaet fra en lille piges vinkel.

Hej Jens.

Tak skal du have. Jeg har faktisk skrevet en længere version, men jeg synes ikke selv, slutningen står så skarp og fin som i den korte her. Jeg har oplevet flere gange, at hvis man begynder med en kort tekst, er det uhyggelig svært at forlænge den senere, uden at kvaliteten daler.

Mvh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Hej Dorte,
Jeg er imponeret over, hvor god du er til at beskrive dramaet fra den lille piges synsvinkel. Det er en virkelig stærk og grum tekst.
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Hej Randi.

Faktisk skylder jeg Agatha Christie lidt af æren for den her. Hun regnes muligvis for at være så gammeldags, at man ikke kan lære noget af hende, men hun har en lignende scene, hvor hun lader en lille pige kigge ud mellem tremmerne i gelænderet. Når man først har bøjet sig ned i halv højde og kigger ud fra den position (og evt puttet tommelfingeren i munden), så synes jeg egentlig, det andet kommer næsten af sig selv. I hvert fald synes jeg, det er meget lettere at skrive fra børns synsvinkel end fra en teenagers - måske fordi jeg aldrig selv har været sådan en rigtig vred, tikkende bombe selv.

Kh Dorte.

Robert sagde ...

Hej Dorte
Tak for dette lille gys.
Det er godt skruet sammen, og Lærkes tanker om de voksnes sære vaner og kysset med Jonas, er rigtig flot.
"lyset glimtede i de dansende perler, så de lignede et springvand" er også lækkert.

Tak for læsning.

Kh. Robert

Dorte H sagde ...

Hej Robert.

Jeg er glad for, du også synes, jeg rammer Lærkes synsvinkel godt, og jeg kan huske, at jeg sloges med sætningen om springvandet på saxo, så det er dejligt, at den falder i smag nu.

Kh Dorte.