mandag den 21. december 2009

Om veninder og væddemål


forfatter: Lise Hougaard

Min veninde Rikke og jeg sad i køkkenet. Hun var kommet uanmeldt.

- Sonja, der er noget, jeg må fortælle dig.
Hun så alvorlig ud. Jeg hældte kaffe i kopperne.
- Hvad da? sagde jeg.
- Jo, mit nye arbejde på slagteriet, ikk'...
- Årh, jeg sagde det jo. Natarbejde er det værste. Kvinder får brystkræft af det. Og så laver du pølser!
Rikke sagde ikke noget.
Du skulle ikke ha' sagt ja til det første det bedste. Se på mig, jeg venter til det helt rigtige dukker op.
- Det er osse sandt. Hvor længe er det lige, du har ventet?
Pis, den kunne jeg ha' undgået. Mig og min store kæft. Hvorfor var det lige jeg havde foreslået at vædde om, hvem der fik arbejde først? Helt ærligt?
Der lød et ordentligt brag fra lejligheden ved siden af. Det gav et sæt i os begge.
- Hvad i alverden var det?
- Det er min nye nabo der flytter rundt på møblerne. Du skulle forresten se ham. Han er simpelthen ækel. Grim som arvesynden! Når han kommer ud, løber børnene skrigende hjem.
- Nå, sagde hun og gravede strikketøjet frem fra tasken.
- Hvor er du altså kedelig idag. Hov, det var sgu en enorm sweater, du har gang i. Er det en julegave?
- Ja, det er det faktisk, sagde hun og sendte mig et lille smil.
- Årh nej, ikke til Jens, vel? Jeg troede du havde droppet den skid.
Der lød et nyt brag.
- Altså den mand! Det er snart ikke til at få et roligt øjeblik hverken dag eller nat.
- Nat?
- Ja, du tror det er løgn. Hver aften kommer der et kvindemenneske snigende i mørket, og lidt efter kan man høre de der dunkelyde, du ved. Ulækkert! Jeg tør vædde på, at hun er lisså grim som ham.
- Øh Sonja, jeg vil faktisk gerne lige snakke om vores væddemål.
- Nej vent, nu kommer han ud - du skal sgu se ham. Kom med herhen.
- Sonja, for pokker, kan jeg så få et ord indført?
Jeg satte mig.
- Så sig det dog.
- Jeg har ikke vundet det væddemål.
Jeg sad lidt og gloede på hende, før jeg forstod, hvad hun mente.
- Jamen Rikke, hvad laver du så om natten?
Hun kiggede ned i kaffekoppen.
- Jo altså, den sweater, ikk'? Den er til din nabo.

6 kommentarer:

theodor sagde ...

Åhja, den bumpen rundt, den bumpen rundt...

Med et smil,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Hej Lise,
Sjov tekst, god dialog :)
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Lise!

Uha... nu er det svært.
Det har du før gjort meget bedre. Jeg synes det er forudsigeligt, lidt floskelagtigt.
Budskabet med at vente og lytte, kun at komme med gode råd, når man bliver bedt om det er fine.
Men altså...
Med de bedste intentioner.
Hilsen Jens

Robert sagde ...

Kære Lise
Ja, jeg morede mig endnu engang over dette herlige venindemøde, du maler et godt bilede af naboen,, flot, tak for læsning.
Kh. Robert

JEKEL sagde ...

En alvorlig "ups". Men jeg synes måske nok at historien savner lidt troværdighed. Det går ud over overraskelsesmomentet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Heltinde sagde ...

Tak for de søde og/eller konstruktive kommentarer - har først set dem nu...

@Jens:
Ja, det er vildt forudsigeligt og floskelagtigt. Sidstnævnte var med vilje, men det første var fordi jeg ikke kunne finde ud af at gøre det bedre. Resultat: Ret naiv lille txt, som ingen tager skade af.
Tak fordi du synes, at jeg før har gjort det bedre ;-)

@ Jørn:
Jeg tror ikke, at det er manglende troværdighed, der ødelægger overraskelsesmomentet. I min bog handler det mere om, at jeg ikke har forstået, hvordan man lægger op til en overraskelse. Det er en god ting at kunne, så jeg må jo hellere øve mig.

Bedste hilsner,
Lise