tirsdag den 29. december 2009

Pjaltebanden


forfatter: Robert Mørk Tindholm

Man så dem altid sammen. ”De tre raske svende” sagde de gamle i byen. Vi børn havde kærligt døbt dem ”Pjaltebanden”. Det sagdes om dem, at de havde set den halve jord sammen, de tre sammenspiste, og så forskellige som få.

Jonathan, den lange ”handelsmand” som han yndede at præsentere sig, havde altid et smil og en ny vare parat.

”Skal fruen bruge nye snørebånd?”

”Jeg har skam også fine spilledåser på mit lager”

Vi børn løb lykkelige bagefter, og abede ham af, han gik som en gammel soldat, med lange grønne støvler. Hans øjne lyste i den samme gyldne farve.

Så var der Leifi, han sagde ingen ting, andre sagde, at han havde solgt sin stemme i krigens år. Han spillede på harmonika og dansede om så smukt, at alle piger rødmede om ham i sluttet ring. På hans gamle jakke var hæftet med en tråd, et lille skilt i pap: ”Mit navn er Leifi, jeg kan ikke sige nej”

Den tredje han hed Alfred, han spillede violin, og prøvede uden hæmninger, at drikke sig ihjel. Han gik med stok og svingede den, som ingen andre kunne. Han sang om vilde fugle og skovens grønne løv.


Og pist så var de borte på nye eventyr. Byen smilede ganske stille, vi mærkede alle glæden, som de kærligt efterlod. Der var folk som sagde, at de ikke var så kloge, jeg mener bare selv, at det er svært at sidde stille, hvis man har en sjæl så let som sommerfuglens dans med søndenvinden.

6 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Hej Robert,
Jeg kan godt lide denne lille, finurlige tekst, som tager mig tilbage til mine meget unge år. Jonathan, Leifi og Alfred aflagde vist ikke besøg i min fødeby, men der var andre skæve figurer ;)
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Robert!
Som Randi skriver, så kommer jeg også til at tænke på de skæve elsistenser.
Jeg får lyst til at høre mere om dem.

Hilsen jens

Dorte H sagde ...

Kære Robert.

”Mit navn er Leifi, jeg kan ikke sige nej” Ja, så er man jo advaret.

En rigtig hyggelig tekst med maser af varme og personlighed. Dejligt indblik i en anderledes verden, som også får mig til at tænke tilbage på min barndom.

Kærlig hilsen & godt nytår; Dorte.

Robert sagde ...

Tak for jeres kommentarer, de varmer.

Kh. Robert

Leonius sagde ...

Hej Robert,

du tager nogle små glimt, og laver en lille hyggelig historie.
Det er fa... flot.

Leonius.

JEKEL sagde ...

Kære Robert!
Det meste af det jeg vil sige om den historie er allerede sagt i mine tidligere kommentarer.
Du kalder minder frem fra min barndom på Christianshavn i København, hvor der kom luvslidte typer med hatten i hånden og ville sælge snørebånd, som bar præg af at de havde været til salg meget længe. Og lirekassemanden, som jeg fik lov til at smide et par tiører pakket ind i avispapir ned til fra vores vindue på 3. sal.
Endnu et hit!

Kærlig hilsen

Jørn E