tirsdag den 1. december 2009

STRESS


forfatter: Mette P

STRESS

Hænder famler panisk gennem dynger af fældede træer.
Faret vild. Snubler. Bander.

Hjertet hamrer i takt. Hurtigt.
Stop.

Venstre kind følelsesløs.
Venstre skulder smerter.
Venstre arm sover.

Hjertet dundrer. Hurtigt.
Stop.

Ligger ned. Leder.
Kalder men får intet svar.
Lydløs!
Kalder igen.
Lydløs...

Hjertet stormer af sted. Endnu
Tak

Ser dig. Du blinker.
Der er du!
Du er i live!
Livet!

Hjertet falder til ro.Igen.
Tak

Mobil.
Lås op.
Indstillinger.
Lydstyrke normal.
Tak!

4 kommentarer:

Robert sagde ...

Hej Mette
Det er dog et herligt lille digt.
Så genkendeligt at jeg følte stressen i dine ord.

Tak for læsning.

Kh.

Randi Abel sagde ...

Hej Mette,
Jeg får hektisk røde kinder. Godt skrevet :)
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Mette !

Skønt digt. Jeg griner lidt, fordi min formiddag mest er gået med at tale i mobil... måske skal den bare slukkes x antal timer.
Tankevækkende og godt digt, jeg vil da overveje.
Tak
hilsen Jens

Finn sagde ...

Fedt digt. Kort og både præcist og ikke-entydigt på en gang. Først ude mellem træer, så ligger hovedpersonen vist ned. Et det på et elektronisk medie, at 'dig' blinker og dermed viser at 'dig' er i live. Sidste strofe ender i hvertfald på mobilen.

Kan godt lide hjerte-omkvædet som ændrer sig, suppleres med tak, for til sidst at blive erstattet af tak.

Stress-turen er ovre, for denne gang.