tirsdag den 22. december 2009

Tegnet dialog


forfatter: Theodor Klostergaard, som også har leveret fotoet "I Love You"

...nødt til at tale sammen. Nu.

John nåede at se det sidste af sætningen og sænkede lidt ærgerligt sin bog. Det var ellers midt i det allermest spændende.

- "OK, jeg skal nok følge med." sagde han og koncentrerede sig om at følge hendes bevægelser.

Jeg er sur, og du løber bare dårligt.

- "Er du sur over, at jeg løber dårligt?!" John rystede forvirret på hovedet og kiggede undskyldende på hende. Han kunne godt se, at det var en vigtig samtale, men når hun blev så intens som nu, var det svært for ham at følge med. Han løftede beroligende hænderne og trak vejret dybt som for at indbyde hende til at slappe af. Med lynende øjne trak hun vejret hurtigt ind, men da hun langsomt slap det ud igen, kunna han se, at hun var faldet lidt til ro. Uden problemer fangede han næste sætning:

Jeg er ked af det, men det går bare ikke. Vi passer ikke sammen.

Hendes bevægelser var roligere nu, næsten blide. Han så fra hendes hænder op til ansigtet og tilbage igen. Hun løftede beklagende skuldrene.

Et sted i baghovedet undrede han sig over fornemmelsen i kæben - næsten som om den underste del af ansigtet havde tabt al vægt og nu bare flød rundt under resten af ansigtet.

Vi taler igennem hinanden. Jeg ønsker mig en flytning fra dig.

- "Du smider mig ud sådan lige? Kan vi ikke... snakke om det? Skrive?" Selv mens han sagde det, vidste han godt, at hun aldrig ville skifte mening. Man behøvede ikke at have knoklet med at lære tegnsprog i 3 år for at læse det ansigtsudtryk.

Nej. Du skal flytte udenfor.

Han kiggede væk, mens hans hænder fumlede lidt med bogen. Flytte ud - ikke udenfor, mukkede han indvendigt og mærkede irritationen over stadig ikke at kunne læse hendes tegn tydeligt stige op i sig. Så lagde han bogmærket ind, rejste sig langsomt og gik hen mod soveværelset for at pakke en kuffert. Hvordan fanden finder jeg en ny kæreste, hvor jeg bare kan lukke øjnene, når jeg ikke gider hendes fucking knævren, tænkte han trodsigt.

7 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Hej Theodor,
Jeg synes, jeg kan huske din tekst fra SAXO, men jeg er bange for, at det dengang gik totalt hen over hovedet på mig, at kvinden bruger tegnsprog.
Jeg kan rigtig godt lide teksten. Mandens tanker sidst i historien får mig næsten til at tænke, at han måske har valgt hende, fordi hun ikke taler.
Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hej Randi,

Den er ganske rigtigt fra Saxo, men jeg har strammet den lidt op, så det bliver tydeligere at hun laver tegnsprog og at han ikke er helt skarp til at aflæse det.

Jeg syntes, det kunne være sjovt med en dialog med indbyggede forstyrrelser. I bund og grund er al kommunikation indbygget forstyrrelser, fordi vi har hver vor verdensbillede, men i tilfælde som dette bliver det bare noget tydeligere.

Med et smil,
Theodor

Dorte H sagde ...

Jeg synes ikke, jeg kan huske den fra Saxo.

Fascinerende tekst, som fanger læseren allerede fra første linje. Det er også spændende med sådan et indblik i en lidt anderledes verden, hvor problemerne så alligevel er velkendte. Det lyder som om, du kender den, eller er din indlevelse bare så god?

Mvh Dorte.

Jens Albers sagde ...

Hej Theodor!

Det er humor, grænsende til sort humor, fin balance.
Han er vist en skiderik.
Måske en robot er den rette partner ;-)
En spændende tekst. God ide.
Der er rigtig mange vinkler i den.

Hvis man kan gøre det, uden at krænke et handicap, så kan du sikkert skrive andre historier - med humor.
hilsen jens

theodor sagde ...

Hej Dorte og Jens,

Tak for besøget. Det er ikke en verden jeg har førstehåndskendskab til. Ren fabulation. Med det billede jeg har af de to personer, kan jeg ikke forstå at de har været sammen så lang tid for John virker lidt som en sofakartoffel. Men jeg beskriver jo bare...

Jeg nyder faktisk at udforske skreven humor; det er et taknemmeligt medie, hvor man selv er herre over vildspor, timing, gentagelser og gentagelser.

Venligst,
Theodor

Robert sagde ...

Kære Theodor
Jeg morede mig over denne tekst.Men skønt den er sjov er den også meget alvorlig, jeg vil mene at du her bevæger dig på et knivblad, men jeg tror du gør det godt. Tak for læsning.

Kh. Robert

JEKEL sagde ...

God værkstedshumor! Rigtig morsom historie med udgangspunkt i noget helt anderledes. Den her kan jeg rigtig godt li'. Den hyggede jeg mig med.

Kærlig hilsen

Jørn E