onsdag den 13. januar 2010

Blafferen Ixodidae

forfatter: Bente Pedersen

Alt! Alt i hende vibrerede. Hver eneste lille muskelfiber stod spændt som en opstrammet violinbue. Hun var klar til at sætte alt ind. Den dirrende fornemmelse i benene fortalte hende, at det afgørende tidspunkt var ganske nært. Hun lød det smukke og særprægede navn Ixodidae. Til hendes fortrydelse anvendtes oftest en mere profan udgave af navnet, som hun afskyede på samme måde, som de i visse kredse afskyede hende.

Huden på hendes krop var læderagtig. Voksovertrukken for at beskytte mod udtørring. Tynd og udmagret var hun blevet, men nu da hun fornemmede vibrationerne i underlaget, vendte modet og kræfterne tilbage. Hun måtte ikke fejle denne gang. Hun strakte fødderne ud for bedre at kunne fornemme afstanden. Var det nu den rigtige duft og passende luftfugtighed? Hun måtte stole på de fintfølende sanseorganer i fødderne. Blind som hun var. Turde hun satse? Hun gennemgik hurtigt alle risici. Ikke noget reelt valg. Æggene, som hun bar i sit indre, skulle lægges. Inden dette benhårde arbejde var hun nødt til at finde føde. Suge blodet grådigt ind gennem snablen med kæberne godt begravet i varmt fugtigt hundekød, mens hun igen voksede sig stor og mægtig. Hun ned i knæ og satte målrettet af.

14 kommentarer:

theodor sagde ...

Kært barn har mange navne - og andre væsener har også nogle ekstra stykker...

Jeg har i øvrigt hørt, at de har store problemer med deres fødevarekontrol, fordi mange af retterne ikke bliver liggende i kølediskene. Men sådan er det, når man kan lide sin steak blodig.

Sjov, lille blafferhistorie, Bente :-)
Theodor

Bente Pedersen sagde ...

Tak Theodor..
Det er jo, som du ved en Saxo-opgave, hvor jeg fik lyst til at prøve at identificere mig med et afskyet væsen, skovflåeten,der er nødt til at tage den på stop for at komme videre i livets cyklus. At det så giver associationer til kødkontrol, er jo interessant.
KH Bente

Dorte H sagde ...

Hej Bente.

Jeg synes, det er rigtig godt fundet på at vælge et så usædvanligt perspektiv! God forfattertræning at se tingene fra en anden synsvinkel en gang imellem.

Jeg kunne jo godt have valgt et mere ´talende´ billede, men jeg ville ikke røbe det hele på forhånd :D

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Skal det atter ske, at min svigerinde, efter hyggeligt ophold hos dem på den svenske ødegård med megen skov omkring, skal redde mig ud af en uhyggelig skovflåts kløer, vil jeg sende din dejlige lille historie en venlig tanke. Støvfnug eller flåt - du kommer godt ind i dine bittesmå værter og sender fine historier fra småskabningernes synsvinkel.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte..
Tak! Jeg syntes ofte, at det næsten var den største af de mange udfordringer på Saxo...At finde på en anderledes måde at gribe det an, fordi der netop var så mange besvarelser at læse til det samme oplæg.Nogen gange er det jo også vigtigt at koble styringen fra og se, hvad der dukker op.
Og tak for billedet til...antyder uden dog at afsløre..
KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!
Smiler, for jeg synes, biologilærer eller ej, virkelig også, at de er ulækre. De flåter, min hund slæber hjem, får min mand lov at befri hende for. Synes virkelig også, at Borelia er en creepy infektion..

KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
Det er da de mest usædvanlige hovedpersoner, vi bliver præsenteret for i dine historier. Tænk, pludselig at befinde sig inde i hovedet på en ixodidae - en virkelig sjov oplevelse ;)
Jeg får helt ondt af den søde, lille vovse på billedet.
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Hej Bente
En fin lille historie, om en skabning som vi heldigvis ikke ser så tit. Min hund har dog haft sådan en blaffer med oppe et pat gange efterhånden.
Men desværre kan de også finde på at blaffe med os mennesker, min mor var meget syg, i lang tid, efter et møde med sådan en Ixodidae.

Tak for læsningen, det var spændende.
Kh. Robert

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Nahhh det er nu ikke så mange af slagsen, altså usædvanlige hovedpersoner, at jeg har fundet frem til endnu, men jeg synes da, at I skulle have lov at møde de få, jeg har stiftet bekendtskab med.
KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Hej Robert!
Selv tak..ja det er utroligt,at vi mennesker går rundt og frygter store, meget synligt ødelæggende fænomener som jordskælv, atomkrig og flykatastrofer, når de virkelige alvorlige fjender af mennesket er mikroskopiske små som Pasturella Pestis (pestbakterien) eller borelia,som du jo også nævner.
KH Bente

mn sagde ...

Hej Bente.

Skøn fortælling og især er jeg begejstret for din synsvinkel.
Mange hilsner
Marianne N

PS! Det er ca. 12. gang jeg prøver at kommentere. Håber det lykkes denne gang

Jens Albers sagde ...

Hej Bente!

Det er spændende og godt fortalt. En rigtig god idé med den synsvinkel.
Tak for det.

venligst Jens

Bente Pedersen sagde ...

Hej Marianne og Jens!

Tak tak..Jeg er glad for, at I synes om mit lille eksperiment..

KH Bente

JEKEL sagde ...

Tak for din kommentar til min første historie her på Skrivebloggen.
Du får mig til at tænke på Carl Ewalds æventyr. Beskrivelsen af hvordan sådan et miniature individ ser verden og alvoren i den.

Kærlig hilsen

Jørn E