lørdag den 16. januar 2010

Børn


forfatter: Jens Albers

Leonardo Da Vinci
Niels Bohr
og Shakespeare
og andre af slagsen
vi bukker i
støvet
for intet at regne
mod de
små piger
vi sammen skabte


om hjulet
forandrede verden
for intet at regne
mod da vi fik
børn
da skete der noget

se ”skriget”
vi gyser af smerte
for intet at regne
mod angsten for
tabet

de lander på Mars
de knækker genkoder
vi begejstres
for intet at regne
mod de første skridt
I tog.

10 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jens!
Jeg er meget begejstret for budskabet i dit digt og måden du fremstiller det på.Der er intet menneskeskabt,kunst såvel som opfindelser, der kan slå det fantastiske mirakel,der sker, når to enkle celler smelter sammen og livet opstår lige her,hvor vi er.
Og hvor livet opstår og leves,der sker de store forandringer i os som mennesker. Der lever vi med kærlighed og angst side om side hver eneste dag."Skriget" kan godt tie stille...
Tak for det!
KH Bente

mn sagde ...

Kære Jens.

Børn er fantastiske og en ode til dem er helt på sin plads.
KH Marianne N

PS! sidste linje - I tog

Ragnhild sagde ...

Kære Jens
Ja, en ode til børn om livets mirakel er et fint udgangspunkt for dit digt. Med hensyn til indholdet kan jeg ikke sige det bedre end Bente og Marianne. Gentagelsen af "for intet at regne" med variationerne er med til at underbygge det fantastiske under, som børn jo er, men digtet ville vinde ved, at disse gentagelser blev lige så rytmisk flotte som
"for intet at regne
mod angsten for
tabet"
Blot til eftertanke.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Jens,
Som de øvrige kommentatorer er jeg også begejstret for dit budskab. Især 3. strofe om "skriget" går rent ind hos mig.
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Hej Jens.

Smukt digt med et dejligt budskab!
Jeg synes dog godt, der kan arbejdes med rytmen i det. F.eks. har jeg lidt problemer med ordet ´genkoder´, det er meget svært at få lagt trykket rigtigt. Når man skriver digte, er det nok en god øvelse at læse det højt nogle gange.

Mvh Dorte.

Robert sagde ...

Hej Jens
Digtet er smukt, budskabet er fint, der om ingen tvivl.
Men også jeg bed mærke i rytmen i den sidste strofe.

Mit ydmyge forslag:

de lander på Mars
de afkoder gener
....
..

Og så i den sidste linje, hvor du skriver "mod de første skridt
I tog"
Her skifter du fra at skrive"om" børnene, til at skrive "til" dem.
Eller misforstår jeg, for som det står, kan det også læses som, de første skridt, der blev taget af "Leonardo Da Vinci
Niels Bohr
og Shakespeare
og andre af slagsen"
Kh. Robert

Jens Albers sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jens Albers sagde ...

Hej alle!
Tak for læsningen.
Hvor er det skønt, at kunne "snakke" med andre om det man har skrevet. Jeg er både glad og åben for jeres meget konstrutive kritik. Der er helt sikkert ting, jeg vil arbejde videre med.

Kærlig hilsen Jens

Leonius sagde ...

Hej Jens,

ja, vi behøver ikke være verdensberømte for at frembringe noget stort, så stort, at vi selv bliver overrasket over vore evner, og måske tvivlende over om vi nu også er alene om det.
Et smukt digt, som fik mig til at tænke på mine børns første skridt, ja du fik mig til at tænke på meget mere.

Leonius.

JEKEL sagde ...

Kære Jens!
Et skønt digt. Som morfar og far kan jeg erklære mig helt enig. Ikke mindst det om tabet. Det får det til at løbe mig iskoldt ned ad ryggen. Supergodt!

Kærlig hilsen

Jørn E