tirsdag den 12. januar 2010

Brændeglas

forfatter: Lisa Rossavik Rich

Inde bag buskene lå noget, der glimtede som diamanter. Jeg gik nærmere og så et lille stykke rundt glas ligge på græsset. Kurt ville også se, hvad det var.
”Hvad har du der?”
”Jeg har fundet et brændeglas”
”Det er da ikke et brændeglas”
”Jo, det er - du kan selv se”.
Jeg holdt glasset op i luften.
”Det er da ikke et rigtigt brændeglas”
”Jo, det er.” Jeg krydsede fingrene bag ryggen.
”Det er da bare noget fra en gammel cykellygte”.
”Nej, det er ej. Kom vi prøver det”!
Jeg bøjede grenene til side. Inde i buskene var der gamle tørre blade, der kunne knase, når jeg gik på dem.
Jeg tog glasset i hånden og vendte mig mod solen. Glasset blev lirket på plads, så solens stråler kom i en spids stråle ned i det tørre blad.
Et øjeblik efter kildrede en fin røg i næsen.
Der ulmede en lille glød, der lyste i det brune blad.
”Der kan du selv se”.
”Det er nu ikke et rigtigt brændeglas.”
”Du er så dum, Kurt”.
”Et rigtigt brændeglas kan brænde hul i et cykelstyr.”
”Det skal jeg nok vise dig, at det kan”.
Vi kom ud af buskene. Grenene svirpede vores bare knæ, og jeg fik en hudafskrabning på skinnebenet. Det sved. Jeg gned lidt spyt på.
Vi skulle på cykeljagt.
Ud at finde en cykel med celluloid på styret.

”Vi skal have en til at holde udkig”.
”En der ikke sladrer”!
”Vi kunne spørge Berno”.
Kurt rystede på hovedet.
”Nej, han vil sladre. Det tør jeg vædde på.”
”Jeg kan finde min lillesøster, hun leger i sandkassen”.
”Så skynd dig.”
Vi løb.
Kurts ansigt blussede. Hans hår var vådt af sved.
”Jeg har set en cykel, den er i stativet ved bageren.”

Jeg havde min lillesøster Sylle i hånden.
”Du skal love, at du ikke sladrer!”
Hun nikkede ivrigt.
”Jeg vil også brænde,” sagde Sylle.
”Du er ikke rigtig klog. Det er ikke noget for små tøser.”
Kurt hev op i sine knickers. Strømperne ålede hele tiden.
”Så siger vi det. Du får lov til at prøve. Men hvis du sladrer, får du bank!”
”Jeg siger ikke noget,” sagde Sylle.
”Du står her ved hjørnet af huset. Her kan du se, hvem der kommer.”
Hun stod helt rank, som en lille garder på vagt.
Jeg trak brændeglasset frem og fangede solens stråler i et smalt lysende strålebundt. En blålilla røg ulmede fra cykelstyret.
”Se selv. Det er et rigtigt brændeglas”.
”Lad mig prøve”, sagde Kurt.
Hans hænder var fugtige af sved. Han tørrede sig i de irriterende knickers, der var faldet for langt ned.
Det ulmede fra et nyt sted på cykelstyret. Der var et lille fint hul ind til metallet, som om et værktøj havde lavet prikkemønster i styret.
”Pas på”, råbte min lillesøster. ”Der kommer nogen”.
Vi løb.
Hjertet hamrede i mit bryst.
Det var som om selve hjertelyden blandede sig med en hiksten efter luft.
En stor mand nærmede sig.
”Hvad pokker foregår der her?”
"Det lugter svedent!"

Vi løb i alle retninger.
Vi sprintede ned i kælderen alle tre. Heldigvis var vores kælderrum ikke låst. Inde bag trædørens gitter kunne vi skimte, hvad der skete i kælderen.
Jeg hørte trin på trappen.
”Nu kommer han og tager os”, hviskede jeg, mens det sved i halsen.
”Er her nogen?”
Vi turde knap nok ånde.
”Er her nogen?”
Der blev hamret på døren.

Mors stemme kaldte: ”Kom hjem, vi skal spise om fem minutter”.
Vi stod stille og lyttede.
”Kan du se noget, Kurt?”, hviskede jeg.
”Nej”.

Vi forsøgte at gå roligt hjem til middagsmaden.

10 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Lisa!

En medlevende og fin historie. Det er som at blive sendt tilbage til celluloidtiden, den skønne barndom, tak for turen ;-).
Rigtig sød historie godt fortalt, fine detaljer.

Venlig hilsen Jens

jbns.sumpen sagde ...

Kære Lisa!
Tak for endnu en dejlig velskrevet tur tilbage til en tid, hvor spænding og eventyr blev udlevet udenfor pcèns univers. På grund af din detaljerigdom fik jeg hurtigt en lungt af afbrændt gummi i næsen, da jeg læste din tekst.Gummi, fordi det som oftest var, hvad vi forsøgte os med, når brændglasset var i aktion. Det var jo lige til rådighed under skoene.
Jeg stod også der bag gitteret i kælderen og holdt vejret.
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Hej Lisa
En meget velskrevet tekst. Dine børn og deres replikker er lige i øjet - og meget troværdige. Der er mange fine detaljer med. Nævner blot "strømper, der åler" og de urolige/skræmte børn, der forsøgte at gå roligt hjem. Jeg husker den der barndommens "jeg har ingenting gjort" holdning.
Kh Ragnhild

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Jens, Bente og Ragnhild!
Tak for jeres positive kommentarer. Ja, det var små midler i vores barndom. Alligevel havde vi skønne stunder med hinanden i en gård i alment- nyttigt byggeri.Vores lejlighed var en lille 2'er.Men der var glæde og hjerterum!
MKH. Lisa

Dorte H sagde ...

Kære Lisa.

Selv om jeg voksede op på landet, kan jeg også godt genkende og nyde stemningen af en lille smule fare i hverdagen. Tak for et hyggeligt og troværdigt tilbageblik i tiden!

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Lisa,

Jeg får helt lyst til at prøve et brændglas af igen. Og jeg tænker på om voksne mennesker ikke gør den slags ting eller vi bare skjuler det bedre?

Med et smil,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Lisa,
Ååhhh, et dejligt tilbageblik til en efterhånden fjern fortid. Herlig historie :)
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Hej Lisa
Jeg nød læsningen af denne lille herlige historie.
Og husker mine egne brændeglas-oplevelser, og den kildende spænding, hvor vi næsten blev snuppet på fersk gerning.
Tak for tilbageblikket.
Kh. Robert

mn sagde ...

Kære Lisa.
Hvilken herlig retur til barndommens gade. Skøn læsning og overbevisende replikker.
KH
Marianne N

JEKEL sagde ...

Det minder mig lidt om Gunnar Jørgensens bøger. Den der farlige/ufarlige verden vi levede i. Du skriver godt, og jeg sidder og klukker lidt.

Kærlig hilsen

Jørn E