mandag den 4. januar 2010

December-opgave: Adgangskravet


forfatter: Randi Abel

Caroline kigger frem bag det gamle egetræ overfor indgangen til det humanistiske fakultet. Siden hun som lille pige første gang blev spurgt, hvad hun ville være, når hun blev stor, har hun vidst, at hun ville gå i sin forfædres fodspor og uddanne sig til cand.mag. i kryds og tværs. Gennem Carolines opvækst blev uddannelsen mere og mere populær, og adgangskravene tilsvarende større. Med et gennemsnit på 12,1 fra folkeskolen er Caroline karaktermæssigt selvskrevet til en af de eftertragtede pladser på studiet, oven i købet på den uddannelsesanstalt hvor hendes aner på begge sider har travet gulvene skæve.

Pludselig får hun øje på Lasse, hendes bedste ven siden børnehaveklassen, som skrår over gaden mellem de forbipasserende biler. Caroline trækker lynhurtigt ansigtet i ly bag træet. Hendes hjerte er slået over i galop. Nåede Lasse at se hende? Hendes øjne flakser rundt efter en flugtvej, men uden blade på buske og træer vil hun ikke kunne slippe uset over til cykelskurene.

”Hej!”

Caroline genkender Lasses dybe stemme. Så har han set hende. Hendes ben føles som kogt spaghetti, og hun borer fingerspidserne ind i træets bark for at holde sig oprejst. Hendes mave trækker sig sammen igen og igen og efterlader en sur smag i munden.

”Hej, skat!”

En kvindestemme! Caroline får styr på ben og maveindhold og kigger igen forsigtigt frem bag træet. På fortovet står Lasse med krum ryg og kysser en lavstammet pige.

Caroline mærker et stik af jalousi. Johanne, som pigen hedder, gik i Carolines parallelklasse de tre sidste år i folkeskolen. Hendes gennemsnit var ikke nær så højt som Carolines, men alligevel dimitterer hun om fire måneder som cand.mag. i kryds og tværs med bifag sudoku. Carolines øjne bevæger sig fra Lasses og Johannes ansigter, som er smeltet sammen til ét, ned til Johannes barm. Stakken af skolebøger ligger perfekt i spænd mellem den og Johannes hage.

Tårer triller ned ad Carolines kinder, og hun undertrykker en hulken. Det står med ét lysende klart for hende, at hun aldrig kommer ind på drømmestudiet. Hendes nålefobi er ikke blevet mindre med årene, og hun vil aldrig turde at få foretaget de plastikkirurgiske indgreb, der skal til for at efterkomme adgangskravet om bogbarm og hageholder.

16 kommentarer:

theodor sagde ...

Ha!

Her kan man da i sandhed tale om en overraskende slutning :-D

Nu kan jeg for fremtiden føle mig intellektuel, når jeg vender mig om efter et hunkønsvæsen med bogbarm.

Med et smil,
Theodor

Jens Albers sagde ...

Scenen er sat. Jeg ser hende bag træet. Mærker hendes kvaler... og så slutningen.
Jeg ville aldrig blive optaget, det ved jeg.
Overraskende fint.
Hilsen jens

Dorte H sagde ...

Hej Randi.

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig havde fået gjort noget ved decemberopgaven, før jeg læste din besvarelse. Jeg grinede, og så bestemte jeg, at nu måtte jeg hellere se at komme i gang. Og så var det jo rigtig sjovt.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Hej Theodor, Jens og Dorte,
Tak for jeres kommentarer. Dejligt bogbarmen bragte smil på jeres ansigter i vinterkulden :)
Tak til Dorte også for det velegnede foto.
Jeg glæder mig til at læse jeres bud på opgaven.
Kh,
Randi

Bente sagde ...

Hej Randi!
Tak for en underholdende tekst.Det glæder mig at vide, at der er muligheder i min vane med hver aften inden sengetid at løse suduko.Kan det mon læses som hovedfag? Dejlig overraskende tekst og ikke mindst slutning...
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Hej Bente,
Bertel går efter sigende rundt og pønser på at indføre sudoku som hovedfag, så du kan komme med på første årgang, hvis du er hurtigt ude :D
Tak for dine kommentarer til min tekst.
Kh,
Randi

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi!
Det er en herlig fortælling med en meget overraskende slutning. Jeg var godt underholdt.
MKH. Lisa

Robert sagde ...

BOGBARM
Jamen dog, gad nok vide hvad kravet er for os mænd. (nej det vil jeg nok slet ikke vide:)
Du skriver som sædvanlig meget underholdende.
..jo jeg vil godt hører mere om livet på den skole.
Hi hi..
Kh. Robert

Randi Abel sagde ...

Kære Lisa og Robert,
Tusind tak for jeres kommentarer. Godt, I blev underholdt.
Kravene til de mandlige studerende vil I blive indviet i, hvis en lignende opgave bliver opkastet :D
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Hej Randi
Det er en velskrevet og underholdende tekst, du har begået, og så er der ikke blot et binomium, men to.Bogbarm og hageholder. Meget kreative ord som du først fyrer af som tekstens overraskende clou. Hvad dukkede først op hos dig, ordene eller teksten?
Mange hilsener Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Hej Ragnhild,
Tusind tak for dine kommentarer.
Det var ordene "bog" og "barm", som kom til mig først. Jeg sad og kiggede rundt i min stue for at blive inspireret, og min meget fyldte bogreol blev ved med at springe mig i øjnene. En del af ordet måtte simpelthen være "bog". Hvor "barm" kom fra, husker jeg ikke. "Hageholderen" opfandt jeg først under redigering af teksten. Den skulle jo have en anseelig størrelse for at kunne fungere efter hensigten sammen med bogbarmen ;)
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Hej Randi
Tak for dit svar. At få indblik i andres skriveprocesser er spændende. Jeg kender til fulde det med overfyldte bogreoler, men kan ikke leve op til eget nye princip om "en bog ind, en anden bog ud".
Solskinshilsener fra Ragnhild

mn sagde ...

Kære Randi.
Hvilken skøn og underholdende tekst. Og uden et eneste mord. Kunne du mon overveje, hvad den barmflade Caroline kunne finde på?

Har lige været til foredrag med en krimipolitimand - jalousi og hævn er de hyppigste årsager til mord. Tag den - og overvej så lige.
KH
Marianne N

Randi Abel sagde ...

Kære Marianne,
Det bliver i så fald giftmord. Mere korporlige metoder er udelukket, for med nålefobien følger en skræk for at se blod :D
Tak for dine kommentarer.
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Kære Randi!
Jamen så følger du statistikken. Giftmord er oftest begået af kvinder. Gnæk-gnæk. Dejlig finurlig historie.
Den med universitetsgraden i kryds-og-tværs kan jeg godt lide. Hvor ofte ser man ikke, at den fine titel bare bliver et springbræt til noget helt andet. Eller man bare tager den uddannelse som mor eller far har.
Jeg vil prøve at holde med bogbarme i den nærmeste fremtid.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,
Tak for dine kommentarer. Jeg er glad for, du kunne lide historien :)
Kh,
Randi