lørdag den 9. januar 2010

December-opgave: Frakker på Udgang

forfatter: Dorte Jakobsen

De to ord: frakke + udgang.

En nydelig, lettere konservativ herrefrakke fik udgang fra frakkefabrikken for første gang. Tre dages orlov fra Hugo Børges Herrebeklædning i Herning. Nu skulle den rigtig ud og opleve den store verden.

Udgangsfrakken var godt nok ung og uerfaren, men man havde jo hørt et og andet mellem tøjstativerne på lageret, så den var slet ikke i tvivl om, at den ville hen og se sig om i Damernes Magasin.

Uden for de glitrende vinduesfacader standsede den betuttet; hvordan slap man dog ind til alle herlighederne? Den var vant til døre, som automatisk gled til side, men her var der en eller anden karrusel, som så direkte livstruende ud. Omsider tog frakken mod til sig, med en gysen sprang den ombord og lod sig hvirvle med rundt i tingesten, snart inde, snart ude. Men så kom en af frakkeskøderne i klemme, og den mærkede, hvordan det halede og trak i den, så sømmene var ved at sprænges.

”Halløjsa, makker, hop herind.” Et muskuløst ærme trak frakken indenfor ved kraven.
”Tusind tak, min gode ven.” Frakken ville ønske, den havde haft en kæk borsalino at lette på. Tænk engang, at sådan en rap læderjakke kunne være så hjælpsom. Forpustet lænede den sig op ad en god, solid bøjle.

I det mindste var den havnet det helt rigtige sted. Det vrimlede med overtøj i alle størrelser og stilarter omkring den. Og på bøjlen bag den – jamen, om ikke det var den lækreste, røde damefrakke i cashmere med skønne metalspænder og perfekte, paspolerede lommer. Frakkens knapper snurrede rundt i begejstring.

Men hvad var nu det? En skummel mandsperson greb fat i skønheden og rev hende ned fra stativet ganske uden hensyntagen. Skulle hun virkelig sælges til … Nej, det skulle hun ikke, for skurken løb direkte gennem den skræmmende dør uden at betale. En bortførelse!

Udgangsfrakken vidste straks, hvad der krævedes af den. Med hjertet oppe i kraven strøg den sidelæns gennem døren, ud til fortovskanten, hvor den kastede sig ind på bagsædet af en taxi.

”Taxi, følg efter den frække pakke … øh, den flotte pigefrakke der!”

Taxien trillede adstadigt langs fortovskanten efter den flygtende frakkenapper, rundt om et par hjørner, ind i en snæver sidegade, mens taxameteret tikkede.

Aldrig havde herrefrakken set så usselt et kvarter, men nu havde den jo heller ikke set alverden. Mistrøstigt sneg den sig op ad den smalle trappe, i hælene på frakkenapperens slidte gummisåler. Entrédøren var slidt og afskallet, og hele opgangen stank formodentlig af råd og overkogt kål, men den slags bider frakker heldigvis ikke mærke i.

Stuen var ydmyg og mørk, men nogen havde dog forsøgt at pynte lidt op og skabe hygge. I sofaen sad en yngre kvinde med den underskønne frakke i favnen.

”Er den til mig? Jamen, har vi virkelig råd …?” Hun smøg frakken om sig, og den strålede om kap med hendes korngule hår og indigoblå øjne (frakken kendte sin farveskala).

Udgangsfrakken stirrede ind i de blå et sekund for længe og mærkede sin uldne rygrad krympe. Afmægtigt dånede den hen over armlænet på sofaen (kunststof, men det fik være), sikker på, at den betænksomme ægtemand ville reagere, som den ønskede.

Ikke længe efter hængte kvinden den rødhårede skønhed ind i det kolde, fugtige garderobeskab og greb ud efter udgangsfrakken, som blev anbragt på nabobøjlen.

”Skønne frøken, jeg har lige været ude for de mest sindsoprivende tildragelser. Tillader De mig at …”

Skabslågen gled i med en knirken, og vi må formode, historien om frakkerne fik en lykkelig udgang.

19 kommentarer:

jbns.sumpen sagde ...

Kære Dorte!
Hvilken finurlig og herlig historie. Jeg sidder og storsmiler. Så gennemført med alle de mange ord fra tøjverdenen og de fine udtryk. "Frakkens knapper snurrede rundt i begejstring." ... "og mærkede sin uldne rygrad krympe." er bare to af dem,som kan fremhæves blandt mange.
Og hvilken dejlig slutning...Vor unge helt og hædersfrakke får sin velfortjente belønning.
Oplevelsen i svingdøren sendte mig tilbage til barndommens indgang til en fin forretning i Viborg med byens eneste af slagsen bortset fra Kreditforeningens.Det var nogle jævle tunge døre at få sat i svingning/drejning, og lykken var at få lov af mor til at tage en ekstra runde.
KH Bente

Dorte H sagde ...

Kære Bente.

Ih, en dejlig kommentar! Lige da jeg læste opgaveformuleringen, troede jeg slet ikke, det var noget for mig, men så snart jeg sad med ordet ´frakke´, vidste jeg godt, at her måtte der ligge en sjov historie. Se verden fra en frakkes synsvinkel - nyt og morsomt at skrive om, og det sværeste var næsten at få hold på historien igen.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Hej Dorte,
Jeg er vild med din historie med dens mange, utroligt fine detaljer og finurlige udtryk. Jeg fniser stadig over knapperne, der snurrer rundt i begejstring :D
Kh,
Randi

jbns.sumpen sagde ...

Kære Dorte!
Jeg havde det på akkurat samme måde med mit ord, men nu har jeg som du en fornemmelse af et helt nyt univers, der kan udforskes og skrives historier om. Din frakke har jo et langt liv foran sig... Det er så herligt,hvad ens hjerne kan opfinde bare den bliver sluppet fri.
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Det er da en fantastisk dejlig frakkehistorie, du har skrevet. Jeg tilslutter mig Bente og Randis fremhævelse af deajer og ord fra manufakturverdenen. Jeg kan heller ikke stå for de rundtossede knapper. De små forfatterkommentarer som f.eks "men nu havde den jo heller ikke set alverden" er meget fine.
Mon ikke vi er flere, der med spænding venter på næste "umulige" opgave?
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Hej igen
Jeg kan altså godt stave til detaljer - men jeg kan ikke finde ud af at rette i en indsendt kommentar.
Så derfor :-)
Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Hej Randi.

Ih tak! Men jeg fornemmer det som meget frigørende at skrive fra en usædvanlig vinkel, lidt som at skrive eventyr. Så det er såmænd bare at lukke øjnene og tænke som en ulden frakke :D

Kh Dorte.

Dorte H sagde ...

Hej Ragnhild.

Selvfølgelig kan du stave til detaljer, men man kan faktisk ikke redigere i kommentarer; man kan kun fjerne dem, og så vigtigt er det vel trods alt ikke :D

Tusind tak for rosen. Det er skønt med denne fælles begejstring over opgaven; jeg sad også og morede mig meget, lige så snart ideen var der.

Så nu håber jeg, Theodor læser med: THEODOR, VI GLÆDER OS SÅDAN TIL AT FÅ EN JANUAR-OPGAVE :D

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Dorthe,

Herlig historie - det kunne der godt komme en lille flyverdragt ud af, vil jeg tro...

Jeg ved godt, at decemberopgaven måske var lidt kringlet formuleret, men hvor er det fedt at læse alle de små historier der er kommet ud - det bobler af livsglæde.

Og samtidig kan man godt se hvem der har skrevet denne her: Det er jo en krimi i HC And-land ;-)

Jeg smilede jævnligt og højlydt under læsning.

Spørgsmålet er, om ikke bare, jeg skal se at få smækket næste opgave på snarest muligt? Det er rigtig fint at læse kendte historier fra Saxo igen, men det giver alligevel et ekstra pift, når der væves med nye tråde.

kh
Theodor

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Tusind tak for roserne!

Og jo, jeg er sikker på alle glæder sig til en ny udfordring. Du må meget gerne selv lægge den ud; som du nok kan regne ud, kommer der en ny tekst hver dag kl 10, og så plejer jeg at sende andre indlæg om eftermiddagen. Sig til, hvis du har brug for hjælp, men det er faktisk ret enkelt.

Kh Dorte.

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte!
Frakke-kærlighed. Hvilken skøn ide'.
Det er meget kreativt tænkt og udført!
Og du får lige en snert krimi langt ind også.
Spændende tekst!
MKH. Lisa

Jens Albers sagde ...

Hej Dorte!

Hvor er det en skam, at man ikke må skrive kæft, for eller ville jeg skrive: Hold da kæft hvor er det en sød, sjov, poetisk, velskrevet original og meget mere... historie. som alle de andre har skrevet. - flot, flot.

Hilsen Jens

Dorte H sagde ...

Kære Lisa.

Tak skal du have! Den var nu let at skrive, men det behøver en tekst jo ikke blive dårligere af. Der skal da heller ikke meget fantasi til for at forestille sig, at sådan et par uldne frakker kan have det rigtig hyggeligt inde i garderobeskabet, vel? ;)

Hej Jens.

Nej, det er vel nok ærgerligt, at man ikke må skrive ...., for nu ved jeg jo slet ikke, hvad du egentlig mener, vel??? :D

Kh Dorte.

mn sagde ...

Kære Dorte.
Som sædvanlig en skøn historie fra din hånd. Og så en frakkelig hp, hvor absolut morsomt. Jeg nyder alle dine fagudtryk.
Mange hilsner
Marianne N

PS Jeg har vist endelig langt om længe fået hul igennem på google-kontoen

Dorte H sagde ...

Kære Marianne.

Tusind tak :D
Ja, en frakkelig hovedperson er bedre end et frakke-lig, eller hvad? Det morede mig virkelig at skifte perspektiv for et øjeblik.

Kh Dorte.

JEKEL sagde ...

Kære Dorte!

Sikken en fantasi! Det er næsten en H. C. Andersen historie, med disse talende og tænkende beklædningsgenstande. Meget velskrevet og fantasifuld.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Tusind tak for din dejlige kommentar! Eventyr er ikke helt min sædvanlige genre, men jeg nyder at slå mig løs med lidt humor af og til.

Kh Dorte.

Poly sagde ...

Hejsa Dorte
En meget morsom historie. Jeg kom straks til at taenke paa H.C.Andersen og paa "den historie" hvor "kopperne" taler til hinanden.
Jeg synes, det er baade lidt af en kunst og en god indlevelses evne, at kunne skrive ud fra "en ting's" synsvinkel.
Hilsner Poly

Dorte H sagde ...

Hej Poly.

Tusind tak! Egentlig synes jeg ikke, det er så svært at skrive fra en frakkes synsvinkel, for alle ved jo godt, at det ´bare er eventyr´. Jeg skriver jo som regel krimi, og tro det eller lad være, men jeg har sværere ved at leve mig ind i en hårdkogt kvindemorders fantasi :D

Men månedsopgaverne er rigtig gode, fordi de tvinger os ud i at tænke utraditionelt.

Mvh Dorte.