fredag den 8. januar 2010

December-opgave: Snehoved

forfatter og fotograf: Theodor Klostergaard

Det tog Vium en lille halv time at komme frem til fængslet. Da han kørte op foran porten kunne han ikke huske noget som helst fra turen. Han smilede bittert over denne ironi, mens han rakte sine papirer frem til vagten som tjekkede dem på sin lille computer.

- Goddag, dr. Vium. Så er det i dag, hva'?

Vium nikkede og tog imod sine papirer. Han smed dem over på passagersædet og kørte langsomt igennem de store portlåger, som åbnede sig foran ham. Det var nøjagtig de samme bygninger som i går, hvor han havde været ude at sætte udstyret op og alligevel virkede de højere. Større. Mørkere. Han parkerede bilen og sad et øjeblik med halvlukkede øjne.

- Det er gennemtestet, mumlede han. - Det er vel for fanden bedre end at stege fyren.
- Jeps.

Han bankede let til rattet med begge hænder og steg så hastigt ud og gik hen mod indgangen, hvor en vagt summede døren åben for ham. Så forsvandt han ind i bygningen.

Det var for længst blevet aften, da han kom ud igen. Han gik langsomt over parkeringspladsen mod sin bil. Hans hænder rystede lidt, da han låste bilen op og efter han havde sat sig ind, gik der flere minutter, hvor han bare sad med hænderne på rattet og kiggede ind i muren foran. Så virrede han langsomt med hovedet, startede bilen og kørte hjemad.

Selvom turen hjem var begivenhedsløs var det nok første gang siden han tog kørekort, at han havde været så bevidst om selve kørslen. Da han nåede hjem holdt der en bil på hans plads og han parkerede lidt forundret bagved. I samme øjeblik han åbnede bildøren, gik også døren på den anden bil op og en kvinde kom hen imod ham. Hun havde en notesblok af en slags i hånden.

- Dr. Vium? Må jeg stille et par spørgsmål?

Hun var køn med et insisterende smil og han standsede op næsten mod sin vilje.

- Kan det vente? Det har været en lang dag og jeg har allerede udtalt mig.

- Jeg vil bare vide, hvordan det føles at tage en anden mands liv?

Vium studsede et kort øjeblik over tonefaldet, sukkede næsten uhørligt og gik så i gang med at forklare endnu engang.

- Jeg går ikke ind for dødsstraf. Det er jo derfor, jeg har udviklet Snehoved-behandlingen. Jeg mener ikke, at staten skal hævne sig. Men vi skal heller ikke have mordere løbende omkring og ved at fjerne den dømtes hukommelse fuldstændigt fjerner vi godt nok...

Et skarpt smæld ramte ham i brystkassen og han faldt bagover. Det var, som om hans hjerne ikke havde opdaget, hvad der var sket og selv på vej ned mod fortovet, ærgrede han sig endnu over at han havde sagt 'jo'. Det lød så nedladende. Så ramte hans hoved fortovet.

- Hvordan skal jeg komme videre, når jeg ved, at mit livs kærlighed stadig er levende, men har glemt alt om mig? Kan du sige mig det?

Kvinden smed pistolen fra sig på jorden.

- Varmt og koldt. Det føles varmt og koldt på samme tid.

Det var det sidste Vium hørte, så blev alting sort.

9 kommentarer:

jbns.sumpen sagde ...

Hej Theodor!
En spændende og overraskende tekst.Jeg havde godt nok gættet på en aflivningsmetode, da koblingen af fængsel og læge fremkom, men blev overrasket over "snehoved" behandlingen. Lige såvel som slutningen var overraskende, hvor "den nådige straf" viser sig at straffe den forkerte, der så gør kort proces. Jeg kan også godt lide, at det først tilsidst afsløres, hvorfor det virker ironisk på Vium, at han intet kan huske fra turen derop.
Også kompliment for det flotte billede, der flot supplerer...
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Hej Theodor,
Din tekst er utroligt godt skrevet og virkelig spændende. Det er et sandt gyserperspektiv, du beskriver - det løber mig koldt ned ad ryggen.
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Snehoved-behandling - sikke et kreativt ord. Jeg læste din velskrevne tekst med stigende spænding og sidder endnu og gyser.
Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Ja, jeg er også fuld af beundring for din gyser, som samtidig fortæller, at der måske ER straffe, som er værre end døden.

Fantasifuld og velskrevet!

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej alle,

Jeg tror faktisk jeg havde 3 eller 4 ideer ud fra ordet Snehoved. En af dem havde jeg egentlig mere lyst til at skrive, men så blev jeg lidt besidderisk og tænkte at det måske mere var til perfiktion. (nu har jeg så ligesom sagt det offentligt og har dermed forpligtet mig lidt...)

Jeg er rigtig glad for, at I syntes om den. Det var lidt spændende at skrive og historien havde sin egen vilje. Og det uden at den blev alt for usammenhængende. Hvis man var lidt mere dreven end undertegnede, tror jeg der kunne være basis for en skarp kommentar til hvordan vi håndterer straf, tilgivelse og hvordan vi som samfund ser på fejltagelser og deres læringsværdi. Men jeg nøjes med at antyde :-)

Og så er jeg glad for at du kunne lide billedet, Bente. Det er lavet med et fraktalprogram, som jeg er fuldstændig forelsket i. Der kommer også et med til næste historie (det var en lille teaser)

kh
Theodor

Jens Albers sagde ...

Hej Theodor!

Her er selvfølgelig stof til en spændende krimi.
Jeg kan godt lide når folk "snapper" systemet i buksebenet. Går vi ind for dødsstraf? nej selvfølgelig ikke - kun når det er ens nærmeste, det går ud over, så skal den skyldige ha` - et snehoved :-)
Rigtig godt fortalt Theodor - skriv videre.
en peditesse: sætningen " gik den anden bil op", skal nok omformuleres.

Venligst Jens

theodor sagde ...

Hej Jens,

Tak for ordene. Jeg skriver videre :-) Der findes jo desværre allerede behandlinger som kan give mennesker snehjerter.

I anledning af at dit falkeblik fangede en finke, fik jeg også lige omformateret teksten til at have lidt mere luft.

Med et smil,
Theodor

mn sagde ...

Hej Theodor.
Der fik du mig godt nok til at gyse. Flot fortælling, og gad vidst om dr. Viums behandling ikke er værre end døden. Det tror jeg næsten. Han fik sin bekomst, og gud være med ham, for det er der vist ikke ret mange andre der er.
Mange hilsner
Marianne N

JEKEL sagde ...

Et alternativ til dødsstraf. Tankevækkende. Jeg føler mig anbragt mellen Sci- fi og virkelighed. Der er også et stref af Nemesis. Jeg kan godt li' tankeeksperimentet.

Kærlig hilsen

Jørn E