søndag den 24. januar 2010

Den ny lægeroman


forfatter: Dorte Jakobsen

Show, don´t tell.

I.

”Hvor er det skønt, at du inviterede mig ud til middag, Alexander. Jeg elsker at spise ude med en flot, mørkhåret læge, selv om du måske fylder lidt rigeligt midt på.”

”Ih, Nynne, jeg synes da også, det er dejligt at sidde på Strandhotellet og tygge i en småsej engelsk bøf sammen med en charmerende, let buttet sygeplejerske. Selv om du desværre ikke har din stramme kittel på og har en beklagelig tendens til at gå i nusset bomuldsundertøj.”

”Sikken lækker salat. Jeg skal jo tænke lidt på vægten. Vil du ikke med hjem på mit lille skråværelse og have en kop kaffe og sådan. Jeg har nemlig lagt rent på sengene og tørret støv af i dag.”

II.
”Nej, er det ikke Hans Jørgen? Min gamle klassekammerat hjemmefra med de skønne blå øjne og de stærke hænder.”

”Hej Nynne. Skal vi to gamle skolekærester ikke gå ud og drikke en kop tør kaffe sammen på en eller anden billig café? Og bagefter kan det måske blive til lidt mere, for du ser jo stadig køn ud, selv om du har lidt dobbelthage.”

”Hvordan er det ellers gået dig siden skoletiden, Hans Jørgen? Blev det til noget mellem dig og triste Ulla med det musegrå hår og de små bryster?”

”Jojo, vi blev da gift og fik en rask lille dreng og en pylret pige, som er sin mor lige op ad dage, men så kom Ulla med i en selvhjælpsgruppe og fik håret farvet og begyndte at gå med push-up-bh. Siden har jeg faktisk ikke set meget til hende. For øvrigt er jeg blevet mekaniker. ”

”Ja, jeg har godt nok lagt mærke til, du går i blå Kansas kedeldragt og har sorte rande under neglene.”

”Nå, har du travlt, Nynne, eller inviterer du mig med hjem på dit lille skråværelse, så jeg kan få lidt valuta for den kop kaffe, jeg har ofret på dig? Jeg kan godt lige snuppe en ekstra times frokostpause; jeg skriver bare lidt ekstra på den næste regning.”

III.
”Søde Alexander. Nu må du ikke tro, det betyder det fjerneste, at jeg tog en enkelt kop kaffe med Hans Jørgen, min gamle skolekammerat, som nu er blevet en stor, blond mekaniker, selv om han har de dejligste stærke hænder og en flot, muskuløs krop og en hel måtte af hår på brystet. Duften af motorolie har selvfølgelig også en vis tiltrækning. Men du ved jo, at det er dig, den smarte læge med den høje lønramme, jeg elsker.”

”Selvfølgelig, Nynne, hvad betyder en kop kaffe mellem gamle venner. Men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg nu blevet lidt træt af at spise sålelæder på Strandhotellet med dig hver uge, mens jeg sidder og spekulerer på, om du har husket at skifte undertøj. Så jeg slår op; jeg synes ikke, vi skal ses mere.”

”Alexander, det kan du ikke mene? Du har lige knust mit hjerte, og hvad i alverden skal jeg sige til min mor?”

”Hvis du absolut skal sidde der og gennemrystes af ulykkelige hulk, kan du så i det mindste ikke lade være med at tørre øjnene og næsen i mit nystrøgne skjorteærme. Brug dog servietten eller dugen!”

”Øh, Nynne, før du går, kan jeg så ikke lige få telefonnummeret på ham Hans Jørgen med motorolien, de stærke hænder og den velformede krop under kedeldragten?”

17 kommentarer:

mn sagde ...

Kære Dorte.

Jeg griner højlydt endnu, hvilken skøn og ondskabsfuld historie. Jeg tror sågu også jeg snupper ham Hans Jørgen med motorolien, når blot han husker at rense negle.
Kh
Marianne N

Jens Albers sagde ...

Hej Dorte!

En fin ny vinkel på "Lægeromanen."
Det er fin humor. Her er det da til at ta`og føle på - især ham mekanikeren.
Sjov læsning fin pointe.
Gad vide om ikke "Alt for Damerne" kunne trænge til en ny roman. :-)

Hilsen Jens

Robert sagde ...

Kære Dorte
Nu har jeg aldrig fået læst nogle af de gamle lægeromaner. Men den ny her, den er herlig. Det er jo ren og skær kærlighed og romantik, og ikke mindst en latterbringende humor.
Tak for et søndagsgrin.

Kh. Robert

Dorte H sagde ...

Kære Marianne.

Skønt at jeg kunne få dig til at grine! Og jeg tænkte nok, du var til fals for lidt motorolie ;D


Kære Jens.

Alt for Damerne? Ih, det må jeg lige tænke lidt over. Men er du helt sikker på, de forstår, hvor vigtigt det er med show, don´t tell? :D


Kære Robert.

Jeg er glad for, jeg kunne udvide din horisont lidt. Man bør da virkelig have læst mindst én lægeroman - for at vide, hvad det er, man gør grin med. :D

Kh Dorte.

Sarah Engell sagde ...

Kære Dorte,

Sikke en vidunderligt ond historie - tak for et godt grin :-)

Kh,
Sarah

Dorte H sagde ...

Kære Sarah.

Selv tak! Ja, parodi kan være forfriskende at vove sig ud i, og jeg synes jo, slutningen retfærdiggør at jeg kalder den ´ny´ :D

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Hvor er den sjov. Jeg vrider mig stadig i latterkramper :D

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Latterkramper - åh, det lyder godt!

Måske skulle man alligevel undersøge, om der findes et marked for komiske krimier i Danmark?

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!
Tak for et herligt gensyn med lægeromanens virkelighed.Jeg storsmiler...
Jeg var stor og ivrig læser af Guldromanen, Lægeromanen, og hvad de alle hed indenfor trivigenren, da jeg var en pige i den spæde pubertet. Ja det var ligefrem et bytteobjekt pigerne imellem i klassen. Det var en kunst at læse alt det der lå mellem linierne...hede kys,våde læber, hurtig puls...det var så det..og vi levede lykkeligt, indtil drengene storgrinende smed Ugens Rapport på bordet,og fortalte,at "de grå sider" var det, det handlede om i virkeligheden...
KH Bente

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte!
Det er et skønt gensyn med lægeromanen fra min teenagetid...
Jeg købte de blade brugte for 15 øre på stk.
Så blev de solgt/byttet til "nye" blade hos marskandiseren....
MKH. Lisa

Dorte H sagde ...

Kære Bente.
Åh ja, Guldromanen! Min fire år ældre søster havde en hel samling i en bogkasse, så når jeg regner efter, må jeg også have stiftet bekendtskab med dem i 12-13 års alderen. Hehe. Man lærer sig hurtigt plottet: kvinde er forelsket i mørkhåret mand, men møder så lys mand. Efter en masse forviklinger går hun sandsynligvis tilbage til mørk mand (som er kluntet, men har et hjerte af guld).

Kære Lisa.

15 øre? Ja, så kan jeg jo godt høre, du husker lidt længere tilbage end mig. Men jeg kan dog huske, at man kunne købe pinocchio-kugler for 1 øre stykket. Åh, de gode gamle dage :D

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Dorte,

Hæ. Det var så en 'Show by telling' - en variant over den fortærskede 'Show, don't tell'. Jeg synes, det er dejligt, at du udfordrer både indhold, form og teknik.

Smilende,
Theodor

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Tak skal du have. Det var lige netop et forsøg på at demonstrere, at selv om man udelukkende holder sig til dialog, kan man sagtens komme til at fortælle alt for meget. Så jeg kan godt lide, at du kalder princippet ´fortærsket´. :D

Mvh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Det er da trivi, der vil noget - og en meget morsom parodi på genren. Det er et underholdende og sjovt forsøg.
Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Ja, selvfølgelig er det ´blot til lyst´, men jeg tror, man lærer en del af at parodiere en bestemt stil. Og hvis ikke, så morede jeg mig i hvert fald selv med at skrive den.

Kh Dorte.

Leonius sagde ...

Hej Dorte,

du sætter sandelig tingene på hovedet.
Jeg prøvede for sjov, at vende alle de negative ting om, og vupti, der var så den traditionelle lægeroman.
Det er meget tydeligt, at det var din mening.
Morsomt.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Hej Leonius.

Hehe. Parodi er vel enten at vende tingene på hovedet, eller overdrive så meget, at man kan se hvad det er.

Til daglig skriver jeg jo mest krimier, men jeg er sikker på, det er en knaldgod øvelse somme tider at gøre noget helt andet. Mon ikke også det er derfor, vi nyder månedens skriveøvelser, hvor vi ofte skal skrive noget, vi slet ikke selv ville have fundet på.

Mvh Dorte.