fredag den 22. januar 2010

En kvælende fornemmelse

forfatter: Anne Finnerup

Hun kunne ikke mere – ville ikke mere. Alice trak vejret i gispende stød; gråden havde stadig fat i hendes krop. Hun lukkede øjnene og knugede sine knæ – rokkede frem og tilbage til hendes vejrtrækning var normal.

Hun skævede over til madrassen ved siden af – drengen sov tilsyneladende uforstyrret. Han var hendes et og alt, og hun ville uden tøven sætte livet på spil for at redde hans. Men en ting er at ofre sit liv ved at kaste sig foran et tog og skubbe barnet væk fra skinnerne, eller opgive en plads i redningsbåden for at få plads til barnet, en anden ting er at dø langsomt og pinefuldt hver eneste dag.

Hver dag var en pinsel. Hver dag forsvandt hun længere og længere væk, og hun vidste, at hvis hun ikke kom ud af det her ægteskab, ville det ikke vare længe, før hun var forsvundet. Der ville kun være en tom skal tilbage. Kærligheden var dræbt - den havde været så stærk, at hun troede, den kunne udholde alt; men nu var den død og i dens tomrum var der kun mørke. Fortvivlelse, fortrydelse, skam.

Hun hørte døren fra stuen ud til gangen gå op, og hun lagde sig hurtigt ned med ryggen til døren og lod som om hun sov. En lille stribe lys faldt hen over hende og som et fedtet, tykt lag spildolie lagde hans nærvær sig over hende – hun kunne ikke få vejret, og kvalmen gjorde hende svimmel. Hendes krop - ja hele hendes væsen oplevede en fysisk, nærmest allergisk reaktion på hans kvælende, insisterende tilstedeværelse.

Lysstriben forsvandt, døren til stuen blev åbnet og lukket, og hun hørte, han tændte fjernsynet. Langsomt opløstes båndet om hendes bryst, og hun lå længe med åbne øjne og stirrede ind i mørket…

10 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Hej Anne,
Du beskriver virkelig fint kvindens mistrivsel i ægteskabet. Jeg kan specielt godt lide dit billede med spildolien.
Jeg gad godt vide, hvilken type mand der er tale om. Først forestillede jeg mig, at han er voldelig, men det behøver han jo ikke nødvendigvis at være.
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Kære Anne
Da jeg første gang læste historien her, var jeg overbevist over at han på en eller anden måde,var ond mod hinde, men det er jeg ikke så sikker på mere.Men kærligheden er væk, og hun væmmes ved ham,det viser du på flotteste vis.
Jeg er ikke som Randi, i tvivl om hans type
"hans kvælende, insisterende tilstedeværelse"
giver mig et pænt vink.
Men hvad der har dræbt kærligheden, og kun efterladt
"mørke, fortvivlelse, fortrydelse og skam"
ville jeg da gerne læse om.
Så "come on" Anne :)
Kh. Robert

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anne!
Det var en meget stærk tekst at læse. Den går tæt på,så vil ikke sige andet end et stort tak!
Jo, dit andet sidste afsnit siger alt!
KH Bente

Jens Albers sagde ...

Hej Anne!

Det er stærke sager. Det er flot fortalt.Et altid tilstedeværende problem.
Enkelte mennesker har vist sig, som det ondeste væsen på denne skønne jord.Lad os stå sammen mod dem.
Skriv trygt hele bogen.
Hilsen Jens

Leonius sagde ...

Hej Anne,

ja, en stærk tekst, og rigtig godt sat sammen.
Hun er klar over, at hun må ud af det forhold, og at hun har sin søn, som giver hende al mulig grund til dette brud.

Leonius.

JEKEL sagde ...

Kære Anne!

Hvordan er det kommet så vidt! Der var engang en stærk kærlighed. Hvad har ændret det så dramatisk? Jeg tror at ægtefolk taler for lidt med hinanden. Er for lukkede overfor hinanden. Det ender med gætterier, angst, had. Så hvis du har et godt bud på hvad der førte til denne situation, ville det være meget spændende at læse. Du skriver godt. Så også af den grund vil jeg gerne læse mere.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Kære Anne
Det er en forfærdelig god og en forfærdelig grusom tekst, du har skrevet. Sætningen med din hp's tanke om kærligheden "- den havde været så stærk, at hun troede, den kunne udholde alt" er meget stærk. Som læser funderer jeg over, hvad der ligger i "alt" - det bliver ikke sagt, og så kan det virkelig være alt. Hun har sikkert med Paulus' ord om kærligheden troet alt, håbet alt og udholdt - ikke alt, men allerede for meget. Som læser, håber jeg, hun har kræfter til at komme væk, før der er andet og mere end kærligheden, der dør. Lige nu, får jeg den ide, at det kunne være spændende at læse endnu en tekst om situationen - nemlig hans!
Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Hej Anne.

Så fint skrevet, med masser af indlevelse. Jeg kan også rigtig godt lide spildolien, og selv om der ikke behøver være fysisk vold indblandet, forestiller jeg mig, at så er der måske en form for psykisk vold. Uanset hvor ulogisk og forkert det er, er det jo netop typisk at offeret ender med at føle skam.

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Anne,

Det lyder som et forfærdeligt forhold. Er det rigtigt forstået, at hp nu overvejer at tage afsted uden barnet? Og at barnet er det eneste der holder hende der? Eller betyder de stirrende øjne i sidste afsnit, at det heller ikke bliver til noget denne gang?

Mange hilsener,
Theodor

Anfi sagde ...

Tusinde tak for alle jeres kommentarer - det varmer her i vores nedfrosne forår :-)
Til spørgsmålet om vold er jeg ikke helt sikker på om det 'kun' er psykisk vold hun har været udsat for eller om han også har været fysisk voldelig. Men i den ene eller den anden form har hun helt sikkert været udsat for noget - voldsomheden i hendes reaktion kommer ikke kun af lede og 'død' kærlighed.
kh Anne