mandag den 18. januar 2010

En usædvanlig blaffer


forfatter og foto: Jørn E

Vi havde været tavse et stykke tid. Det virkede, som om min blaffer sad og tænkte på noget. i øjenkrogen kunne jeg se at han sad og smilede for sig selv.

Pludselig udbryder han: ”Kunne du tænke dig at komme til Bermudaøerne”. Et stort smil bredte sig over hans drengede, men alligevel modne ansigt.
Hvad mente han mon? Af en eller anden grund følte jeg, at han at han ikke bare spurgte for sjov. Jeg kiggede på ham, så meget jeg kunne tillade mig, når jeg samtidig skulle passe trafikken. Under hans åbne cottoncoat skimtede jeg en mørkeblå jakke med guldknapper. Så svarede jeg: ”Jah, hvem kunne ikke det”

”Godt”, sagde han. ”Hvis du er frisk, så sejler vi i morgen kl. 10 nul-dut fra kajen hvor de store sejlskibe lægger til i Ålborg havn. Du skal nok være forberedt på at du nok bliver søsyg, nogen af de første dage.. Men det er kun en overgang, som ræven sagde da den blev flået levende” Så grinede han højt og hjerteligt og hans øjne glimtede filuragtigt.

Hvad havde manden gang i? Den rationelle, fornuftige Jørn sagde til mig, at det måtte være hans spøg. Den sprælske mere fandenivoldske Jørn, på den anden side sagde: ”Hvis han mener det, ku' det sku'da være skide skægt. En fantastisk oplevelse, og som selvstændig vognmand i 3x34 var jeg jo min egen herre.

”Nå, hvad siger du så” ? Frittede han. ”Jeg er kaptajn og partsreder på den tremastede skonnert ”Carl Ewald”. Jeg og min besætning skal i morgen sejle til Bermudaøerne, hvor vi, de næste tre måneder skal sejle rundt mellem øerne med turister. Jeg mangler en ”Alt-mulig-mand” ombord, så hvis du er frisk, er jobbet dit. Du få naturligvis den hyre du ska' ha'.

Tankerne tumlede rundt i mit hoved. Jeg kunne godt nå at aflevere de reservedele jeg havde i vognen i dag. Og så var det jo bare at give besked til centralen ”Vogn 26 melder neutral for de næste tre måneder – kontakt Bermuda”*). Alene tanken om deres fjæs derinde, når jeg fyrede den af!
Så svarede jeg: ”Top” jeg gør det sku'.

Jeg havde samlet ham op ude på motorvejen, hvor hans BMW var havareret, og han havde sagt, at han bare havde forbandet travlt med at komme til Ålborg.

Jeg tænkte ved mig selv: ”Du er jo ung endnu, gamle dreng. Hvornår får du ellers chancen for at komme til Bermudaøerne? Og så på den måde! - Gnæk-gnæk.

Carpe Diem!**)

Livet er en uafbrudt række af tilfældigheder, eller er det...?

-----------------------------

* Fagsprog i 3x34 og andre i den branche.
** ”Grib dagen”. A propos Blø..”Døde Poeters Klub”

Efterskrift:

Historien bygger på en blanding af facts og fiktion. Jeg kender rent faktisk kaptajnen. Han var som beskrevet, og så hed han oven i købet Jens til fornavn. Jeg har arbejdet sammen med ham omkring et fantastisk krydstogts projekt med et andet og større skib. Projektet gik desværre konkurs i forbindelse med den første energikrise i 1973-74.

Skibet eksisterede også. En flot tremastet skonnert med stålskrog og et mindre antal luksuskahytter med alle moderne bekvemmeligheder. Faktisk eksisterer skibet stadig i en ombygget form, som skoleskib for søfartsskolen i Svendborg.. Det hedder ”Hans Christian Andersen”

Jeg kom desværre aldrig til Bermudaøerne. Men jeg var med på tur rundt om Sjælland, op til Anholt og derfra tilbage til København.

Bådsmanden var en skrupskør færing. Halvanden lort høj, og lidt af et abemenneske, når han boltrede sig i rigningen. Da vi sejlede under den nye Lillebæltsbro, gik han til tops i den midterste og højeste mast, hvor han stillede sig op på masteknoppen – en plade omtrent på størrelse med en køkkentaburet – og rakte op, for han havde besluttet sig for at han skulle prøve om han kunne nå undersiden af broen med fingerspidserne.
Det skal i den forbindelse nævnes, at masternes længde var nøje afstemt med frigangen under Lillebæltsbroen.

Jørn E

14 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Velkommen til! Nogen gange overgår virkeligheden fiktionen, og heldigvis for det, hvilket din blaffer-fortælling er et skoleeksempel på. Det er jo først på den sidste dag, at man helt kan gøre op,om man nu fik grebet dagen på de rigtige tidspunkter,og om regnskabet balancerer.
Jeg har fornemmelsen af,at denne hovedperson vil ende med et helt pænt regnskab, for han var da villig til at tage chancen,da eventyret bød sig til. Måske fordi han var sin egen herre?
Også tak for dit efterskrift...
Jeg kan godt lide den lune, der skinner igennem din fortælling.Det virker også forfriskende med noget chauffør-jagon...
KH Bente

Robert sagde ...

Hej Jørn
Det var da en herlig fortælling om at gribe dagen, og chancen når den byder sig.

”Vogn 26 melder neutral for de næste tre måneder – kontakt Bermuda"

:) herligt, det kunne nok skabe radio-stilhed for en stund.

Din efterskrift er også lige i øjet.
Kh. Robert

theodor sagde ...

Hej Jørn,

Velkommen til - lyder som en spændende person ham Jens.

I den her fortælling bliver den blaffende faktisk ham der transporterer den anden længst; både fysisk og psykisk.

Venligst,
Theodor

JEKEL sagde ...

Jeg ved ikke om det er sædvane at man kvitterer for kommentarer, her på Skrivebloggen. Men det vil jeg nu gøre, bl.a. fordi det er mit første indlæg her.
Tak for venlige, morsomme og opmuntrende kommentarer. At få læst sine ting er som et euforiserende stof, der ansporer mig til at skrive mere.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Jeg nød også at læse din blafferhistorie igen!

Der er ingen der siger, man SKAL kvittere for de kommentarer man får på en blog, men jeg kan godt love dig, at hvis man siger pænt tak (og husker at kommentere andres tekster), er der større chancer for at man får kommentarer igen :D

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Hej Jørn.
Jeg kendte ikke din blafferhistorie, det gør jeg nu. Den er meget velfortalt og fanger den nysgerrige læser lige til det velanbragte Carpe Diem. Denne læser ville nok ha ladet teksten slutte der...
De bedste hilsener Ragnhild

JEKEL sagde ...

Kære Ragnhild!
Skal jeg forstå dig sådan, at du synes jeg skulle have udeladt efterskriftet?
Jeg skrev efterskriftet fordi jeg netop gerne ville påpege at livet er fuld af tilfældigheder og at de faktisk kan ændre det radikalt.
Men tak for kommentaren og fordi du læste min historie.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Hej igen
Nej, nej ikke efterskriftet, det er jo ikke en del af teksten "bare" et efter skrift! Min indre læser stopper "automatisk" efter Carpe Diem, fordi det er så stærkt et udtryk og fordi, det er så godt at blive mindet om - men "Livet er er uafbrudt række af tilfældigheder, eller er det ...?" fjerner fokus fra den direkte opfordring til tekstens fortæller og til mig som læser.
Det var bare det :-)
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,
Jeg er glad for, at du også er kommet med på bloggen :)
Jeg husker din tekst og nød at læse den igen. Dit lune og dine herlige personer kan jeg ikke få nok af. Det var også sjovt at læse historien, som ligger bag teksten.
Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

en dejlig fortælling, som jo understreger, at vi alle næsten er nulstillede når dagen begynder, vi har ingen anelse om hvad eller hvem vi møder, og hvad det udvikler sig til.
Nogle vinder 20 millioner i lotto, nogle bliver skældt ud af chefen, nogle møder deres fremtidige lvspartner og nogle bliver bidt af en hund.
Herligt hvordan man kan rejse i teksten.

Leonius.

JEKEL sagde ...

Til Ragnhild!
Jeg er nødt til at indrømme at jeg er enig. Din argumentation er uafviselig.

Til Leonius!
Hvor er det sandt. Lidt skræmmende er det også. Tænk hvor lidt der skal til for at hele vores tilværelse ændres totalt. Jeg er også meget optaget af begrebet "tid". Jeg kan se på dit kontrafej at du heller ikke er nogen årsunge, så du har helt sikkert, lige som jeg, oplevet, hvordan timer bliver til sekunder og år til timer. Tak for din vidende kommentar.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Hej Jørn
Tak for "indrømmelsen" - jeg er faktisk glad for, at du synes, min argumentation er "uafviselig". Som skribenter har vi brug for opmærksomhed, anerkendelse og konstruktiv kritik - men det har vores kommentator-jeg vel egentlig også. Jeg er glad for, at du kunne bruge min kommentar, og tak igen for din returreplik.
Kh Ragnhild

JEKEL sagde ...

Kære Dorte!
Tak for at du har sat mit eget foto ind. Det er jeg rigtig glad for.

Kærlig hilsen

Jørn E

JEKEL sagde ...

Kære Ragnhild!
Det har du så ganske ret i, altså at vi også har brug for en duplik til vores replikker. Iøvrigt vil jeg gerne understrege så kraftigt som det er mig muligt, at hvis jeg har sagt eller skrevet noget forkert, så er jeg mere end villig til at gentage!
Gnæk-gnæk.

Kærlig hilsen

Jørn E