onsdag den 27. januar 2010

Fra natur til natur og tilbage igen

forfatter: Ragnhild Jakobsen

En solsort kommer flyvende inde fra tågen. Det er november.

...... Hun har læst for meget Voltaire, og er blevet træt. Godt at gå videre i naturen nu. Hun går langs skellet, hvor de overflødige græskarhoveder kigger til hinanden. Halloweenhalløjet er heldigvis overstået. Ved bakken står naboens får. Vædderen har haft travlt, fårene er allerede mærket med blåt.

Hun skifter retning og går mod den lille skovbakke, og bag den søen ved Ravnkilde. En syngende lyd højt oppe når hende. Det må være knopsvanen, som ikke er søgt til kysten endnu.

Hun kommer til sin siddesten og sætter sig tungt. Det er blevet til alt for lidt søvn de sidste par uger. Tusmørket lægger sig. Kulden kryber ind i kroppen. Hun lukker sine øjne, og det er sommer.

Sommerfuglen svalehale flyver omkring hende, mens stemmer som fra et kor af bløde poeter messer et requiem om sommerfugledalen. Hun er fortabt. Noget kravler på hendes hånd. Det er mariehønen. Hun bliver barn igen og lader den flyve op til Vorherre.

Hun åbner sine øjne og ved ikke, hvor længe hun har hvilet i sprogets univers. Det er blevet mørkt. Venus står som et prisme på nattens himmel. Karlsvognen er der, og Orion med sit bælte. Månen lyser over hendes sted. Hun rejser sig og nynner, Herre min Gud. Det her er levende liv. Hun vender retur og læser Hemingway.....

Med et lille smil om munden, rejser hun sig, logger af og går tilbage til naturen.

10 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Raghild!
Jeg genlæser med glæde din tekst fra Saxo og tænker på, hvor anderledes flot den præsenterer sig her på bloggen.
Selv om jeg kan huske,at du havde en dobbelt intention med teksten,så læser jeg den stadig,som omhandlende en person, der ved, hvor roen kan findes og hjernecellerne genoplades. Der på siddestenen under himmelhvælvet er godt at være.
Med et lille smil om munden siger jeg tak!
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,
Jeg kan rigtig godt lide de dejlige billeder, du tegner. Jeg forstår dog ikke den dybere mening med teksten, så jeg vil glæde mig til at læse de kommentarer, som kommer efter min :)
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Selv tak :-) Jeg er glad for din udlægning, for det var jo den følelse, jeg primært ville formidle. Jeg husker, jeg fortalte dig, at jeg har mange siddesten, og at en af de bedste står ved Holms Bakke ved Isfjorden lidt uden for Ilulissat. Der skal jeg sidde igen til sommer.
Kærlig hilsen Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Jeg er glad for , at du kan li mine billeder. Teksten er bygget op over kravet om spor og overraskelse i en af efterårets saxo-opgaver. Jeg var forinden blevet fascineret af de mange spændende natursignaturer, så før den endelige opgaveformulering var lagt på havde jeg skrevet min tekst. Selv om der blev stillet krav om en nabo, lavede jeg intet om, for jeg havde jo alligevel mindst 15 virtuelle naboer med lige fra Græskarhovederne over det Levende liv til Bløde poeters klub. Den "dybere mening" er, at hp går en tur i den reelle verden i første og sidste linje, mens resten er en tur i den virtuelle saxoverden. Jeg hyggede mig virkelig med "legen" samtidig med at jeg lagde spor til poesi af Per Højholdt og Inger Christensen.
Tak for læsningen - nu er jeg spændt på, hvad du så siger.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,
Tak for forklaringen, som har fået det til at dæmre for mig. Jeg tror, det især var det, at hun logger af, der slog mig af pinden.
Da jeg læste teksten første gang, bed jeg mærke i navnet Ravnkilde, men de øvrige, skjulte, aliaser gik hen over hovedet på mig :(
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Jeg har vist haft for travlt på det sidste. Nu, du siger det, kan jeg jo også finde en hel række saxo-venner i din tekst, men da jeg skimmede den den anden dag, tænkte jeg slet ikke på andre end Ravnkilde :D

Dejligt at læse, og skønt at møde gamle venner ved hvert skridt på turen!

Kh Dorte.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

dette er også en genlæsning, og igen var det en dejlig tur, jeg var med på.
Jeg har læst dine kommentarer, og fået nogle flere dimensioner med.
Men som ved den første læsning, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Gluntarne, og fuldende den sætning du startede med: "Herre min Gud," (vad den månen lyser.)

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
På en måde er jeg da glad for, at signaturerne gik hen over hovedet på dig, jeg håber det så er fordi signaturerne på en naturlig måde indgår i teksten.
At lade hp "logge" af var netop overraskelsen og det "påhit" der gjorde, at jeg kunne lave teksten. Tak fordi du kiggede ind igen.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Det er da skønt, at min lille tekst fik dig til at møde gamle venner ved hvert skridt på turen. Selv hp's "smil" er en gammel ven.
Det sjove er jo, at man i denne virtuelle verden får virtuelle venner.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius
Tak fordi du atter har gået en tur med mig :-) Det var min hensigt, at lade læseren fortsætte "Herre min Gud" sætningen, men det kan læseren jo kun, hvis han/hun kender den svenske vise. Hvis månen havde været en signatur, havde jeg selv fortsat. Men det var månen ikke. Henvisningerne til Inger Christensen og Per Højholdt skal man jo også kende for at læse dem med.
Kh Ragnhild