fredag den 15. januar 2010

Hjertebanken


forfatter og foto: Theodor Klostergaard

Vi ser ham første gang, da han kommer ud af Hjertebanken. Under sin højre arm knuger han en kuffert ind til sig. Han sveder voldsomt, men ansigtet røber ingen følelser. Døren er knap svunget i bag ham, før et par vagter stormer ud og tager forfølgelsen op. Men da har han allerede sat sig på knallerten og med kufferten under armen, snor han sig ind og ud mellem biler og cyklister. Vagterne råber vredt efter ham og prøver i løb at fange ham i trafikken, men ved det første lyskryds kører han over selvom lyskurven har været gul længe og bliver rød idet han kører ud i det. Vagterne standser bandende op, mens han fortsætter. Han kigger sig ikke tilbage. Måske knuger han kufferten lidt tættere ind til sig.

Vi ser ham anden gang, da han suser gennem bladene inde i en skov. Det er en gammel vej, som er blevet lukket i den ene ende og det er sjældent der kommer biler her. Rødder er på vej op gennem asfalten, men han holder stadig kufferten tæt ind til sig og kigger lige ud, uden blik for de mange nuancer i skovens blade der ligger på jorden under træerne. Knallerten hvirvler sig vej gennem bladene, da han drejer fra ind på en sti og lyden af motoren fylder alt omkring ham ud. Det er svært at følge med i hvor mange gange han drejer og i hvor lang tid han kører, men det er ikke svært at se at han er ankommet, da han svinger op foran et lille hus og slukker for motoren. Den pludselig stilhed udgør en mærkelig kontrast til hans glidende bevægelse ned fra knallerten og fortsatte bevægelse hen mod døren. Stilheden burde have fanget ham i et stillbillede.

Tredie gang vi ser ham er ved et lille bord inde i huset. Han sidder ved et bord og overfor sidder en kvinde. De siger ikke noget til hinanden. Hendes øjne vandrer uden hvile fra hans ansigt ned til kufferten, hen mod vinduet, ned på sine hænder, som hun knuger foran sig og så forfra igen. Han ser ikke på hende, men på kufferten. Med neglen på sin pegefinger får han drejet låsen på kufferten og låget springer op. Han kigger et øjeblik ned og nikker kort. Så vender han åbningen mod hende.

Hendes blik bliver mørkt et øjeblik og længe ser de ind i hinanden. Så vender hun blikket mod kufferten og de 5 dunkende hjerter der ligger dernede. Uden at tage blikket fra hende, begynder han at knappe sin skjorte op.

- Det her, siger hun efter et ganske kort øjebliks tøven. Hun tager et af dem op og rækker det over mod ham.

Midt imellem to mennesker i et hus i en skov er der et bankende hjerte.

Han tager imod det. Forsigtigt, nænsomt, skubber han hjertet på plads i sit bryst. Der er meget stille i lang tid. Så høres svagt en rytmisk lyd. Han ser på hende og smiler.

14 kommentarer:

mn sagde ...

Hej Theodor.

Hold da op, jeg blev helt forpustet af at læse din tekst, alt imens jeg tænkte, hvad der sker der her. Spøjs fortælling med en tankevækkende slutning.
Kh
Marianne N

Jens Albers sagde ...

Hej Theodor!
En spændende historie, men jeg er ikke sikker på, jeg har fattet pointen.
Hvis han havde stjålet overlægens madkasse, så var det nemmere ;-).
Måske hjælper du mig?
Hilsen jens

theodor sagde ...

Hejsan,

Det var egentlig den første tekst jeg skrev på Saxo, som jeg har strammet op på. Et af de ord, man skulle bruge var 'hjertebanken' og det førte en række associationer med en bank, som opbevarede hjerter. Og så var der pludselig disse tre filmiske scener om en mand som røver denne bank, fordi han mangler et hjerte.

Jeg prøver at formidle et drømmeagtige præg, ved den lidt specielle fortælleform - hvordan virker det?

Måske kunne en tolkning være: Mand stjæler, fordi han er nødt til at elske en kvinde?

Tak for besøget begge to.
Med et smil,
Theodor

p.s. hvad med de stakler, som havde sat deres hjerte i banken for at få renter eller passe på det?

Randi Abel sagde ...

Hej Theodor,
Jeg genkendte straks ordene fra SAXO-opgaven ;)
Jeg skulle læse opgaven nogle gange, før jeg forstod den. Det drømmeagtige lykkes fint, og jeg synes, idéen er rigtig god.
Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Hej Theodor...
En meget spændende tekst, hvor den konsekvente ydre kamerasynsvinkel virker pirrende. Den neutrale registrering af noget,som egentligt er et stort drama giver en god effekt,synes jeg.
Hele vejen spekulerer jeg på, hvad han skal med de hjerter, han har stjålet i hjertebanken. Jeg forestillede mig fra starten en bank, hvor kapitalen er hjerter. Måske fordi du fra starten giver banken navnet Hjertebanken.
Og så ender det så sødt med, at han har brug for det stjålne hjerte for at kunne elske sin kvinde. Hvorfor han har mistet sit eget hjerte, er så en helt anden historie,som vi måske får en anden gang.
Jeg er lidt vild med din formulering:Stilheden burde have fanget ham i et stillbillede.:-)
KH Bente

theodor sagde ...

Hej Randi,

Tænk sig at du kunne genkende opgaven :-) Jeg er lidt nysgerrig på om det var arbejdet værd at læse den nogle gange, eller det var irriterende at den ikke var lettilgængelig? En ting er om en idé er god, men hvordan med udførelsen?

kh theodor

Hej Bente,
Glad for at du kommenterer på formen. Det er fedt at lege med, synes jeg. Det ville kræve en temmelig udviklet balancesans at skrive en hel historie på denne insisterende og dog afkoblede måde, men det er der sikkert forfattere som er lykkedes med før.

Han mistede sit hjerte da en tidligere kæreste stjal det fra ham. Eller også var det kvinden fra teksten, som gjorde det. Eller han fik sit hjerte knust. Eller han var en stereotypisk, kynisk forretningsmand, som ikke havde hjertet med i det han gjorde længere. Eller han lever i en verden, hvor alle skal bygge sig op på denne måde - ingen har hjerter til at starte med.

Mange muligheder, når metaforerne bliver virkelige :-)

kh theodor

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Jeg har med megen interesse læst din "Hjertebanken". Allerede i tekstens første linje står det helt klart, at jeg har læst titlen med et forkert tryk. Det er en helt anden Hjertebanken, der er på spil. Sjovt tænkt med en finurlig - og eftertænksom - tekst til følge. Det er jo endnu et svar på decemberopgaven :-) selv om jeg kan forstå, at det er en saxotekst fra foråret.
Kh Ragnhild

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Jeg tror nok, at det første udkast ikke havde anden reference til banken end i titlen (det hed også 'Røveriet i Hjertebanken' til at starte med, men det blev så Olsenbande-agtigt), men jeg finder mere og mere at det, jeg selv synes er subtilt, er for andre usynligt. Og hvorfor egentlig vildlede bare for overraskelsens skyld? Teksten skal gerne kunne stå for sig selv.

Måske en problemstilling, der kunne komme en god diskussion ud af :-)

Med et smil,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Hej igen Theodor,
Jeg synes, historien er så velskrevet, at det bestemt ikke gjorde mig noget at læse den mere end én gang. Ret beset kan det jo også sige mere om mig end om historien, at ikke alting fes ind første gang :D
Udførelser er lige så god som idéen ;)
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Theodor!

Skønt med det her system. Alle de mange skarpe iagttagelser og dine fine svar, så nu er jeg helt opdateret, tak for det.
En spændende tekst.

Hilsen Jens

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Jeg er imponeret af din evne til at lege med sprog, genrer og læserens forventninger.

En morsom pointe, men der er jo også skræmmende aspekter ved at have en hjertebank: jeg kommer i hvert fald til at tænke på organdonation og verdensdele, hvor man uden skrupler stjæler levende menneskers nyrer - og så kan rige vesteuropæere måske købe dem bagefter - uden at (ville) vide, hvor de kommer fra.

Kh Dorte.

Robert sagde ...

Hej Theodor
Også jeg genkendte straks ordene fra den første saxo-opgave.
Jeg er vild med din fortælle-stil her, som en film der kører, den er herlig.
Jeg undrede mig lidt over "selvom lyskurven har været gul længe" men okay, "længe" er jo også noget relativt :)
Og jeg undrer mig meget over at han stjæler fem hjerter, det lyder så voldsomt. Men okay, det gælder vel om at være på den sikre side.

Ideen er fin, en hjertebank kan man jo nemt få brug for. Her kommer jeg i tanke om et digt som jeg skrev sidste år:

I nat gik jeg op på højen
og flåede mit hjerte ud
jeg smed det rent ud sagt
ad helvede til
så nu håber jeg ikke
at du ombestemmer dig

Det ligger oppe på månen
lige så ensomt
som det har været
siden du rejste fra mig

Jeg har det fint nu
kold
og hjerteløs.

Kh. Robert

theodor sagde ...

Hej alle,

Tak for kommentarerne - det sætter jeg pris på! Det er rigtig dejligt med roser og mindst lige så dejligt med kritik/undren over ordvalg.

Jeg kan godt se, hvad du mener med ordet 'længe', Robert - måske ikke det mest præcise billede. Jeg tror, jeg forsøger at fange en subjektiv fornemmelse af, hvor lang tid noget virkelig vigtigt tager. Men den sætning kunne godt komme på skrivebordet igen og under kirurgens pen. Nu kan man måske også tillade sig at slække på kravet om at 'gul' skal indgå (kan det ikke passe det var et af 'ordene'?)

De fem hjerter er vist bare fordi han har raget til sig, og så skulle der være noget at vælge imellem for kvinden. Hvis der var noget historie inde fra banken ville det være nemmere at sandsynliggøre.

Og tak for digtet; det er enkelt, morsomt og barskt. I like!

Med et smil,
Theodor

JEKEL sagde ...

Tak for din kommentar til min første tekst her på Skrivebloggen.
Det er en meget spændende surrealistisk tekst. Hvis hjerte er det han har stjålet? Kærestens? Eller er det et helt andet, fordi han ikke er tilfreds med sit eget? Der kan tænkes mange tanker og spindes mange ender over de bolde (hjerter) du kaster op i luften her.

Kærlig hilsen

Jørn E