fredag den 29. januar 2010

Januar-opgave: Bryllupskald

forfatter: Olav
foto: Jørn E.


Der var fyldt godt op i kirken. De fleste gæster var allerede kommet, og man manglede næsten kun de to hovedpersoner.

Den lave hvisken og sludren blev pludselig afbrudt af temaet fra Desperate Housewives spillet meget højt.

En dame på en af de forreste rækker ledte febrilsk i sin taske efter mobiltelefonen. Fik endelig fat i den og besvarede opkaldet med et hurtigt: "Jeg kan altså ikke tale nu. Farvel".

Hun sad og fumlede lidt med mobilen, inden hun lagde den ned i tasken igen.

Lidt efter ringede den igen. Samme ringetone men meget lavere denne gang.

Damen ventede lidt men tog alligevel telefonen.

"Karen her. Hvem? Folmer? Nej, han er ikke kommet endnu. Jeg sidder altså i kirken, så jeg kan ikke snakke lige nu. Ring om en times tid. Hej"

Igen fumlede hun med knapperne på mobilen, inden den røg tilbage i tasken.

Der gik dog ikke lang tid før den ringede igen, men det var stort set kun hende selv der så det. Mobilen lå i tasken og vibrerede brummende, så cigaretter, læbestift, lighter og andre småting blev kastet rundt mellem hinanden.

Tydeligt utålmodigt nærmest flåede hun telefonen op af tasken, og selv om den havde været næsten lydløs blev hele kirken stille da hun råbte ind i telefonen:

"Hallo. Er det dig igen? Jeg har jo sagt at jeg ikke kan snakke nu. Hvem? Folmer? Ja, vi venter næsten kun på ham nu. Skal jeg hilse ham fra dig? "Det sidste blev sagt med en tydeligt sarkastisk undertone

Personen i den anden ende af røret fik nu endelig en chance for at svare, og da hun havde hørt svaret holdt hun mobilen ud foran sig og kiggede målløst på den, som om den havde svaret på en gåde hun lige havde hørt.

Damen gjorde nu store øjne og virkede panisk men tog mobilen op til øret igen.

"Folmer? Er det dig? Hvor er du henne? Hvad siger du? Hvad for en polterabend?"

Koncentreret lyttede hun til Folmer i telefonen. Hele kirken var musestille.

"Hvornår bliver du så udskrevet?"

Stille lagde hun røret på og rejste sig op.

"Ja, jeg skal hilse fra Folmer. Han har det godt, men der går altså lige et par uger før der bliver bryllup."

Bruden var i det samme kommet ind i kirkesalen sammen med sin far og dejsede om på stedet.

7 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Hej Olav!
Sikke da en fornøjelig og morsom tekst som løsning på januaropgaven. Storsmiler og tænker, om du mon har set "Hvor ligger Herning?" med Linda P og Mick Øgendahl?
Dejlig humoristisk tone, der ligger under det hele... Og bestemt en pinlig situation, som ingen af os ønsker at blive stillet i hverken som afsender eller modtager af tekstens samtale...
En lille detalje...skal det ikke være kirkerummet i anden sidste linie i stedet for kirkesalen?
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Hej Olav,
Hvor er det en sjov historie. Stakkels brud. Gad vide, om hun stiller op igen, når gommen kommer på benene :)
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Hej Olav
Din evne til at beskrive en situation, er uangribelig. for det er eminent, med små detaljer fortæller du en god historie.
for eksempel at hun bliver mere højlydt, da hendes telefon bliver lydløs.

Men for mig, var den meget forudsigelig, det er nok en ting der sker meget sjældent, nok mest i litteraturens verden. Og det gør historien lidt tynd. Jeg ville fylde nogle flotte billeder på, hvordan ser der ud i kirken? Hvordan ser hun ud, damen med mobilen?
Historien er god, men der mangler noget guf.
Kh. Robert

Robert sagde ...

Og så vil jeg lige sige, ikke bare til dig, men til alle.
Und jer selv at læse Raymond Chandler. selv om det måske ikke er den slags krimier I ellers læser.
Han beskriver alt hvad øjet ser, uden undtagelser. det er en fryd for en læser. Rent guf.
Jeg vil foreslå: Farvel, min elskede.
Eller: Det lange farvel.

Kh. Robert

Olav sagde ...

Tak for kommentarerne.

Nej, jeg har ikke set "Hvor ligger Herning?".

Ideen til historien kom muligvis fra et Doctor Who-afsnit (engelsk tv-serie), hvor bruden pludselig forsvinder midt under bryllupet. Da hun dukker op igen, er de andre i gang med festen - for det hele var jo bestilt.

Men ellers kommer det meste af inspirationen fra De Nattergales "Folmers Polterabend". I den historie når Folmer dog at komme til sit bryllup - men ikke i nogen særlig pæn stand :-)

JEKEL sagde ...

... at jeg synes, at din historie meget godt beskriver den respektløshed, eller snarere tankeløshed folk udviser når de en af de sjældne gange kommer i en kirke. De fleste kirker har et "mobiltelefon-forbudt-skilt" på døren ind til kirkerummet. Nå, men jeg har nu oplevet at en mobil ringede under præstens prædiken. Det viste sig at være hans egen!
Der er to ting jeg synes er lidt underlige. Dels, at hun ikke slukker for den mobil efter første opkald, og dels, at det ikke straks går op for hende, at det er Folmer der ringer.
En enkelt lille faglig detalje, nej to: Det hedder kirkerummet og så kommer bruden ALDRIG ind i kirkesalen før der er en gom til at tage imod. Jo, så ville jeg nok have skrevet "hørte" og ikke "så" i 9. afsnit.
Jeg er enig med Robert i at der mangler noget "show, do'nt tell".

Kærlig hilsen

Jørn E

Leonius sagde ...

Hej Olav,

jeg syntes du har lavet en lille fin historie.
Jeg vil ikke gå i detaljer, da de andre kommentatorer har været der.
Efterhånden har de der polterabend udviklet sig til noget voldsomt noget, så din historie er meget troværdig.

Leonius.