lørdag den 30. januar 2010

Januar-opgave: I stedet for ris


forfatter og foto: Leonius

Det var en varm dag og jeg var på vej hjem fra et kundebesøg. En smule irritabel, nok fordi, den kunde jeg besøgte ikke matchede mine kemiske forbindelser.
Pludselig stod der en fotograf, eller bare en mand med et ret stort fotografiapparat, lige foran min bil, så jeg måtte stoppe lidt hårdt op. Han fotograferede over mod kirken, jeg råbte gennem det åbne vindue. Han vendte sig, smilede og pegede mod kirken.
På kirketrappen kom et ungt par til syne, det var et brudepar, et smukt brudepar.
En mængde festklædte mennesker kom ud fra kirken, og stillede sig på pladsen foran.
Jeg stod ud af bilen.
Brudeparret stod stadig oppe på trappen, nu sammen med præsten, hvis påklædning var noget mere festlig, end bare sort/hvid.
Fotografen lå nu nede på vejen, i sit fine tøj, og fotograferede.
Fra siden af kirken, kom en gruppe små piger klædt helt i hvidt, med hvide fjerlette vinger på ryggen der gyngede let i rytme med deres bevægelser. De bar på nogle små kurve foret med hvidt stof. Kurvene var fyldt med små blomster, som de strøede ud på pladsen.
Så begyndte de at synge. -Deres stemmer viskede alle andre lyde ud.

Jeg stod ved siden af en nydelig ældre herre, som med respektfuld dæmpet stemme fortalte mig, at det var en ung Vietnamesisk kvinde og en Dansk mand, der lige var blevet viet derinde i den Katolske kirke.
Han sagde, at de små piger sang til Jomfru Maria, og han oversatte:

”Vor dronning, vor moder, Maria!
Vi overgiver os helt og holdent til dig,
og for at vise dig vores hengivenhed,
vier vi dig vore øjne, vore ører, vor mund
og vore hjerter, alt hvad vi er, og alt hvad vi ejer.
Og når vi således tilhører dig, vor gode moder,
da vogt og værn os som dine børn”.

Den lille plads var nu prydet med et smukt blomstertæppe.
Forsamlingen uden for kirken stod som paralyserede, de oplevede noget stort.
De små piger var gået i række om på siden af kirken, og kom nu tilbage med et lille rødt skrin hver, og deres sprøde stemmer tonede igen frem.
Den ældre mand, ved min side, hviskede, at nu sang de til Maria og bad til hende om at følge dette par, og hjælpe dem til et lykkeligt liv.
Solen strålede og gjorde hele sceneriet uvirkeligt, stilheden i denne travle gade og de sprøde stemmer, sivede ind i min bevidsthed med euforisk ophøjet ro, som nærmest eksploderede da de små piger åbnede deres skrin, og lod hundredvis af farvestrålende sommerfugle flyve ud i friheden til den livgivende sol.
Det var som om, at alle sommerfuglene skulle rundt og hilse på hver enkelt af de tilstedeværende, før de begav sig videre i forskellige retninger, med en ynde og lethed, som vi mennesker, kun kan misunde dem.

Jeg blev revet ud af min beundring af en infernalsk dytten, og irriteret råb: "Hvem er den idiot, der parkerer midt på vejen?" Jeg gik hen til min bil, smilede til den vrede bilist, og kørte.
Min telefon ringede, det var kunden fra før, der ville godkende mit tilbud, hvis jeg gav 4 %.
Han fik de 4 %, jeg var blevet mild.

16 kommentarer:

JEKEL sagde ...

Det er en varm og menneskekærlig historie. Jeg ser en opfordring til ikke bare at acceptere andres skikke, men også til at tage dem til sig. Det er også en historie om, hvordan man ved at være åben, kan få gode oplevelser.
Der er en enkelt linie der generer mig lidt: Så jeg måtte stoppe lidt hårdt op. Jeg ville have skrevet ...bremse lidt hårdt op.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Hej Leonius.

Åh, jeg tror da også, man sidder her og bliver mild, mens man læser din smukke historie. Tak for et dejligt lille indblik i en anderledes kultur.

Men jeg kom sandelig også til at længes efter sol og sommerfugle.

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Leonius,

Fint besøg i en sideløbende verden. Det var lidt sjovt med de kemiske forbindelser, som ikke matcher. Jeg fik næsten et billede af udveksling af væsker, men det virker ikke helt passende.

Men en poetisk lille fortælling. Tak.

Mange hilsner,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Hej Leonius,
Det er en utroligt dejlig historie, du har skrevet - varm, smuk og poetisk. Den gjorde mig i godt humør og fik mig næsten til at glemme frost og sne :)
Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!
Tak for en hjertevarm og dejlig tekst. Midt i et anderledes bryllup med rørende skikke..Hvem kan stå for sådan et blomsterstrøende englekor,der frigiver smukke sommerfugle som et effektfuldt punktum.
Som din fortæller glemte jeg tid og sted, blev tryllet ind i stemningen og blev totalt overrasket over telefonen tilsidst...Havde glemt alt om kravet til januaropgaven...
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius
Jeg har med glæde genlæst din flotte tekst om et anderledes bryllup. Dit smukke billede med de hvidklædte piger klæder teksten. Telefonsamtalen vier med al tydelighed. at din hp er blevet berørt af det smukke optrin.
Kh Ragnhild

Jens Albers sagde ...

Hej Leonius!

Det stærkeste våben er som bekendt det skrevne ord.
Du flytter grænser med din dejlige luftige/lette tekst. At påvirke alle os læsere i en mere tolerant retning er stærke sager. Tak

Hilsen jens

Robert sagde ...

En meget smuk historie, med et lige så smukt budskab.
Tak for læsning

Kh. Robert

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

mange tak for de pæne ord, dem er jeg glad for.
Jeg valgte først "bremse", men besluttede så "stoppe op", fordi jeg gerne ville være fri for den bremselyd, læseren måske ville opfatte (fornemme).

Leonius.

Leonius sagde ...

Hej Dorte,

mange tak for de flotte ord, specielt er jeg glad for, hvis jeg kan medvirke til at gøre læseren mild.
Og- ja, jeg savner altså også foråret.

Leonius.

Leonius sagde ...

Hej Theodor,

tak mange gange for de pæne ord.
Nej- den går ikke med de kemiske forbindelser på den måde.
Du blev vildledt, men kom aligevel på rette vej. Tak.

Leonius.

Leonius sagde ...

Hej Randi,

jeg er glad for, at jeg fik dig i godt humør, og at du næsten glemte vinterkulden.
Tak for de pæne ord.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

det glæder mig meget, at du kunne lide historien, og at jeg fik dig til at glemme tid og sted. Bedre kan det da ikke blive.
Mange tak.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

mange tak fordi du genlæste historien, og for de pæne ord.
Ja, de søde hvidklædte piger var jo inspiratorerne.

Leonius.

Leonius sagde ...

Hej Jens,

sikke nogle flotte ord, har jeg nu fortjent dem.
Tak.

Leonius.

Leonius sagde ...

Hej Robert,

mange tak for dine smukke ord.

Leonius.