torsdag den 28. januar 2010

Januar-opgave: Uventede gæster


forfatter og foto: Jens Albers

Sct. Knudsgade 13, 1.tv
5000 Odense
Det er søndag d.12. maj 1979 kl. er 12:30
Det er bare en lille intim familiefest.

Der er hjemmebagt pizza, øl og røde sodavand på bordet. Her dufter pragtfuldt. Vi er der alle sammen på nær min bror. Han kommer måske senere.

Vi er ni voksne og fem børn. Mie er den ældste af børnene, hun er 16 år. Den yngste er min, også en pige, kun tre måneder gammel. Vi er samlet for at holde navnefest for hende.

Det japanske kirsebærtræ i baggården står og lykønsker os med sine flotte svajende blomster, også solen hilser lyst og venligt.

Jeg bobler af glæde. Nu kan jeg ikke vente længere. Jeg rejser mig og slår på mit glas.

Så ryger døren op og ind farer en mand med en pistol i hånden. Hans øjne er vildt opspilede. Han ser lidt forvirret rundt på selskabet.

- I holder kæft alle sammen! Råber han og truer med pistolen.

Det er det eneste, der ikke sker. Næsten alle skriger og flere gemmer sig under bordet. Selv står jeg som en saltstøtte. Han snuser og stirrer på pizzaen.

Uden at nå og tænke nærmere over det siger jeg:
- Vil du ikke sidde ned og have et stykke? Jeg rækker ham en øl. Et kort øjeblik tøver han, så sætter han sig ned drikker begærligt og hugger en stor bid pizza i sig. Der bliver langsomt stille i stuen. Vi kan kun høre hans glubende appetit.

Så ringer telefonen. Jeg tør ikke røre mig. Men den insisterende ringetone stresser den sultne pistolmand.

- Tag den for helvede! Kommanderer han og vifter af mig med pistolen.

- Det er Jens.

- Det er politiet, du skal bare svare ja eller nej. Du må ikke sige, hvem der ringer – forstået?

- Ja.

- Der er forsøgt røveri mod Handelsbanken for enden af Sct. Knudsgade. Vi har sporet en person ca. hertil. Er der en mand med en pistol inde ved dig?

- Ja.

- Du skal bare lade som ingenting. Vi stormer lejligheden om fem minutter – Forstået?

- Ja.
Jeg lægger røret og ser rundt på min familie, hører børnene græde.

- Det var Torben, min bror, han kommer om lidt.

Som en mus i en glasklokke ser jeg ud på pistolmanden.

- Nej, det var politiet. De vil storme lejligheden, skynd dig ud af bagdøren! Jeg peger.
Manden rejser sig hurtigt og vælter stolen. Så farer han ud af døren.

De fangede han to timer senere ikke uden skyderi, men ingen kom til skade.

8 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jens!
Jeg har spændt ventet på,at januarudgaverne skulle "udkomme", for jeg synes selv,at det var en svær udfordring. Jeg synes,at du har lavet et velgennemtænkt plot, hvor du efter en sødmefyldt indledning med harmoni og glæde, flænger virkeligheden i stykker med et styks sulten pistolmand. Jeg havde i det øjeblik helt glemt kravet om en telefonopringning,så jeg holdt spændt vejret sammen med resten af beboerne i lejligheden.
Og jeg skal da love for,at vores hp formår at holde hovedet koldt hele vejen,så han undgår,at scenen escalerer. Så fornuftigt at sende røveren ud af bagdøren..
Jeg er vild med : "Det japanske kirsebærtræ i baggården står og lykønsker os med sine flotte svajende blomster, også solen hilser lyst og venligt."
Jeg synes godt,at du kan standse teksten der, hvor røveren farer ud af døren og lade slutningen stå åben.
KH Bente

Robert sagde ...

Hej Jens
En herlig lille hverdags-krimi, med en genial løsning af problemet.
Midt i den alvorlige situation, morede jeg mig gevaldigt over røverens glubende appetit.

Også jeg kunne godt have undværet de sidste 14 ord.

tak for læsning.
kh. Robert

theodor sagde ...

Hej Jens,

Finurlig fortælling. Næsten dokumentarisk i stil og så alligevel ikke. Virkelig overraskende drejning af plottet med den ubudne gæst.

Jeg kan godt lide, at du lukker slutningen.

Med et smil,
Theodor

Randi Abel sagde ...

Hej Jens,
Jeg havde også glemt alt om, at der skulle optræde en telefon i teksten, og blev overrasket over den drejning, historien tager.
Det er ellers noget af en snarrådig hp ;)
God og velskrevet historie.
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

En hovedperson med is i maven. Bedre at blive af med røveren end at lade politiet storme huset, med alle de konsekvenser det kunne ha' fået.
Godt fundet på og flydende skrevet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Hej Jens.
En spændende og velfortalt historie, hvor telefonopkaldet virkelig spiller en betydningsfuld rolle. Jeg ville også slutte teksten, med at lade manden fare ud af døren.
Kh Ragnhild

Jens Albers sagde ...

Kære alle!

Tak fordi I gider kommentere. Jeg får meget ud af dette "samvær" og er meget taknemlig over at være med. Jeg fik ideen med at blande avisjournalistik, med - hedder det prosa? eller fiktion, her på bloggen, var det Theodor?
Jeg vil med det samme indrømme, at historien bygger på en virkelig begivenhed. Jeg har blot piftet den lidt op. Den sande helt, er en gammel ven, der faktisk oplevede situationen.
Så jeg lader ros gå videre til rette vedkommende.

Venlig hilsen Jens

Leonius sagde ...

Hej Jens,

en god og overraskende historie,med nogle meget fine detaljer.

Leonius.