torsdag den 21. januar 2010

Naboen

forfatter: Susan Bundgaard

'Endnu en ung kvinde fundet myrdet. Ingen spor i sagen, siger politiets talsmand, men...' Linea følte en kold iling ned ad ryggen da hun smed avisen på køkkenbordet. De stakkels kvinder, tænkte hun. Ikke alene blev de kvalt, de fik også proppet en lineal ned i halsen. Gåsehuden bredte sig over hendes arme mens hun prøvede at skubbe det indre billede væk. Hendes blik blev fanget af den tiltagende skumring, og hun stirrede de to etager ned på den øde legeplads.

Hun smed resterne af en sandwich ud, som hun havde snuppet med hjem i forbifarten. I stuen lukkede hun persiennerne og satte sig til rette med sin laptop. Naboen tændte sin egen computer i det samme. Tynde vægge afslørede mere om de andre lejere, end hun nogen gange brød sig om.

Med en kriblen i fingrene gik Linea på nettet. De sidste par uger havde hun chattet med et par stykker på en datingside. Hun bed sig i læben mens hun loggede på og smilede bredt, da Matematiklæreren sendte hende en hilsen og en smiley. Det lille billede ved hans navn viste en køn, lyshåret fyr med grønne øjne.

'Hyggeligt at møde dig igen' skrev hun og var lige ved at tilføje 'har savnet dig'. Det var jo lidt fjollet når de aldrig havde mødt hinanden. Da han skrev 'har savnet dine tanker og dine hugz' var hendes laptop lige ved at ryge på gulvet. Hun stirrede på beskeden og den blinkende cursor. Pudsigt som man kan blive bevidst om, at ens hjerte banker, tænkte hun og prøvede at tilbageholde sit smil.

'Det er sjovt som dit navn minder om ét af mine vigtigste arbejdsredskaber'.

'Hvad mener du?'

'Jo altså, Linea = lineal'. Hendes smil forsvandt og gåsehuden bredte sig igen.

'Arbejdsredskab?' tvang hun sig til at skrive mens hun så de døde kvinder for sig. Hun følte det som om hun havde slugt toiletrens.

'Ja, jeg er jo matematiklærer hehe'. Hun afbrød forbindelsen, rev netstikket ud og smed et tæppe over den. Som om hun kunne skjule sig. Da det bankede på døren, var hun lige ved at skrige. Ro på for pokker, formanede hun sig selv og kiggede ud gennem dørspionen. Hun åndede lettet op, da hun fik øje på naboen og åbnede døren.

"Har du en kop sukker?" spurgte han og holdt en kop frem.

"Selvfølgelig."

Da hun vendte sig om stod han lige bag hende.

10 kommentarer:

Robert sagde ...

Kære Susan
Du fik mig til at gyse, skønt jeg husker teksten fra saxo.
Om det nu er naboen, som bruger et falsk billede på sin chat-profil, og hygger sig med at myrde unge kvinder i sin fritid.det ved vi jo ikke, og det er godt, for så har fantasien noget at arbejde videre med.
Tak for læsning.
Kh. Robert

mn sagde ...

Kære Susan.

Uha jeg gyser - og så en lineal. Fin og frysende kold fortælling.
Kh Marianne N

theodor sagde ...

Hej Susan,

En meget utryg fortælling - stakkels Linea. Men mon ikke hun klarer den? Det finder vi ud af i næste afsnit, gør vi ikk'? Jeg er måske liiige tykhovedet nok til at regne ud, hvad der sker ud fra de givne spor :-)

Venligst,
Theodor

Bente Pedersen sagde ...

Hej Susan!
Din fortælling er virkelig god. Har alle ingredienser til at få mine små nakkehår til at rejse sig... Øv for en verden, hvor man ikke kan chatte uskyldigt på nettet med en matematiklærer eller låne naboen en kop sukker. Øv for en god tekst, der spiller på alverdens utryghed.
Det var en gyselig fornøjelse...
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Hej Susan,
Det er altså en grum tekst. Der løber også en kold iling ned ad ryggen på mig, selv om jeg har læst teksten før.
Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hej Susan!
Jeg elsker krimier. Jeg synes det er rigtigt godt skrevet. Vi kan skrive nok så uhyggeligt, virkeligheden skal nok overgå os.
Skriv videre.

Hilsen Jens

Ragnhild sagde ...

Hej Susan
Jeg husker også din velskrevne ugyggelige gyser fra Saxo. Jeg tror også, jeg var inde og kommentere. Vil blot sige: Så kort en tekst og så megen uhygge. Godt gået.
Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Hej Susan,

ja, de enlige piger, lever livet farligt.
Det har du beskrevet meget fint, også den frygt der må ligge latent og lure konstant.

Godt skrevet.

Leonius.

JEKEL sagde ...

Kære Susan!
Chat med mig i stedet for. Jeg er alt andet end matematiklærer. Gnæk-gnæk.
Spøg til side. Det er en meget velsmurt historie og jeg gyste med. Jeg kan godt lide aforismen med toiletrensen, den er rigtig god. Den er hermed skrevet ind i samlingen.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Hej Susan.

Jeg husker også teksten fra Saxo, og nød at læse den igen. Selvfølgelig kunne der skrives mere (masser af stof i en seriemorder), men jeg ser den også som en fin, afrundet tekst af den type, englændere og amerikanere kalder ´flash fiction´.

Kh Dorte.