tirsdag den 26. januar 2010

På Zambesifloden


forfatter og foto: Jørn E.

Jeg sad på den lille dampers overdækkede agterdæk. Efter mange år som postbåd på Zambesifloden, var den nu gået på pension som turistbåd. Dampmaskinen var blevet skiftet ud med en dieselmotor, som dunkende sendte en tung dunst af dieselolie op gennem de vidåbne udluftningsluger, midt på dækket.

Der var indrettet en lille restaurant i apteringen i stedet for de mindre rum der var der før, beregnet til posten. og på agterdækket, hvor jeg sad, var indrettet en bar.

Jeg kunne, hvad angår drikkevarer angår, ligeså godt sidde i restauranten på missionshotellet i Brande. Her havde temperaturen ha' været til at holde ud. Holdt mig til mineralvand uden brus - bvadr. Men jeg vidste at en hovedpine, der ville få Hiroshimabomben til at minde om en lyn-kineser, ville være den kontante straf for at drikke noget med alkohol i. Nej, en langsom indtagelse, i små slurke, af vand var det klogeste man kunne vælge i dette klima.

For ikke at blive blændet af solens skarpe genskin fra vandet, havde jeg beholdt solbrillerne på. Hatten røg af. - Hader at gå med hat. Det føltes, som om nogen havde præpareret svederemmen med en limstift. Herinde under overdækningen var jeg beskyttet mod solens stråler, som her på stedet havde en UV-faktor "som bonden aldrig ser" og hvor man kun danner skygge lige lodret under sig, når man - modvilligt og nødtvungent - bevægede sig ud et sted hvor der ikke var træer eller huse der kastede skygge.

Luftfugtigheds-procenten var så høj, at den kun adskilte sig ganske lidt fra vandet i floden.

Det krævede opbydelsen af al min koncentrationsevne, og det var ikke meget, at fokusere på naturskønheden, som jeg var kommet her for at opleve.

Zambesifloden i november måned er ikke et sted for en dansker med hang til det tidlige danske forår.

13 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Jørn!

En herlig lille rejsebeskrivelse. Man får næsten lyst til et andet klima,men nu vil jeg gå ud og nyde de -10 graders frost.
Hilsen Jens

Robert sagde ...

Hej Jørn
Pyha for en varm historie, sveden drypper ned på min pc lige nu.
Det er et flot eksempel på 'Show, don't tell' og et fint lille snapfoto fra Zambesifloden. Bravo.
Der er lige et par sprogbøffer:
"hvad angår drikkevarer angår" og:
"Her havde temperaturen ha' været til at holde ud"
Tak for læsning

Kh. Robert

JEKEL sagde ...

Til Jens Albers:
Ja, tøjet klæber ikke så meget til kroppen i 10 gr. frost. Men du ved: For lidt og for meget fordærver alting. Tak for kommentaren.

Til Robert:
Jeg vedkender mig bøfferne. Nogen gange kan hjernen ikke følge fingrene på tastaturet. Eller er det omvendt? Tak for kommentaren.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Tak for din detaljerige rejsebeskrivelse. Den får mig jo til at tænke, at det ikke altid er sådan, at drømmen om rejsen svarer til virkeligheden. Har selv rejst i tropisk klima, og det tager lang tid at vænne sig til. Den høje luftfugtihed er næsten det værste. Total klam er man to minutter efter,at man har været under bruseren. Næh så ved man, hvad flot solskin i frostvejr har at byde på, hvad angår friskhed!Tak fordi du mindede os om det.
Kærlig hilsen
Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Jeg har også nydt din rejseskildring med de mange fine detaljer. Skal jeg være ærlig, og det tror jeg, vi skribenter er i vore kommentarer, så er sammenligningen mellem den mulige hovedpine og Hiroshimabomben på mere end en måde for voldsom for mig. Måske støder den andre end mig! Men ellers kan jeg godt li din "varme" tekst.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,
Hvis jeg flød afsted på Zambesifloden, ville jeg nok sende en kærlig tanke til det danske vejrlig, men p.t. har jeg svært ved at forestille mig, at noget sted i verden kan være for varmt.
Herligt med en varm historie midt i snehelvedet :)
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar. Ja, jeg forstår godt at du næsten ikke kan forestille dig at det kan blive for varmt. Men tro mig. Det kan det. Navnlig når luftfugtigheden er 96%!

Kærlig hilsen

Jørn E

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

ja det var en varm tur, og levende fortalt, med mange gode detaljer, men den hovedpine du taler om, er nok et par kilometer for stor til resten af historien.
Jeg tror, at når vi overdriver, for at fremme forståelsen, og for at kunne præstere nogle sjove sammensætninger, gør vi det nok i samme niveau historien igennem, og hvis min fornemmelse af det er rigtig, ja så ville det være frostvejr på Zambesifloden.


Leonius.

JEKEL sagde ...

til Ragnhild lidt forsinket.

Tak for din kommentar. Det jeg hæfter mig ved og som undrer mig, er din tilsyneladende forargelse over mit brug af Hiroshima bomben. Der ligger jo ikke nogen accept af den i min tekst. Det er en aforisme som skal skabe en fornemmelse af voldsomheden. Det har nogle gange været nævnt, at jordskælvet i Haiti var udløst af en kraft der var så og så mange kraftigere end Hiroshima bomben. Det bliver du vel ikke forarget over. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget ønske om at såre nogens følelser. Men eksemplet her viser hvor svært DET kan være.

Kærlig hilsen

Jørn E

JEKEL sagde ...

til Bente.

Tak for din kommentar. Ja, det med fugtigheden er klart det værste. Men jeg kan sige, at april - maj er et godt tidsrum at besøge landene lige syd for ækvator. I Zimbabwe er der næsten som en god sommer i Danmark.

Kærlig hilsen

Jørn E

JEKEL sagde ...

til Leonius.

Bare lige dette: Jeg forstår, at du aldrig har lidt af migræne?

Kærlig hilsen

Jørn E

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

jeg har lidt af migræne hele mit liv, indtil jeg fik blodtryksnedsættende medicin, eller også var det bare fordi jeg blev ældre, at jeg slap for det.
En af mine brødre, måtte have lægebesøg med morfin, hver gang, og en af mine døtre, det samme.
Men det er jo slet ikke det, om hvor meget det gør ondt.
Hele problematikken, set med mine øjne, er at historien ikke virker troværdig, når overdrivelserne ikke matcher hinanden. Det var derfor jeg skrev, at der var frostvejr.
Som jeg ser det, skal overdrivelserne have samme størrelse, ellers passer det ikke sammen, og så passer det ikke.
Det er bare min almindelige læser mening.

JEKEL sagde ...

til Leonius, at

jeg ikke helt kan følge dig i din overdrivelses-argumentation. Men jeg kan forstå, at du ved alt om migræne. Det er da vist ikke nogen overdrivelse.

Kærlig hilsen

Jørn E