tirsdag den 19. januar 2010

Storm


forfatter og foto: Aviaaja

St. Orm
Denne vældige slange,
der utæmmet raser.
Der er ikke noget at stille op,
vi må føle pulsen,
mærke hjerteslaget.

Følge øjenvippens børster,
når pudset skal ud af kæmpens øjne.
Is, sne, vand, tårer, tanker,
følelser og udbrud,
der renser og fornyer.

Orkanens øje.
Derinde i midten af alting
et øje,
der ser og ved
og vi,
handler derefter.

Stormen river op
af og til med rode.
Andre gange
må rødderne bare strækkes
i ønsket om, at de styrkes
og finder ny næring til stiklingerne.

Jeg forestiller mig,
de strikkes ind i fine mønstre.

Et godt og stærkt rodnet.

10 kommentarer:

Robert sagde ...

Hej Aviaaja
Dit digt er en nydelse, helt igennem marv og ben går det.
Jeg hører til dem som nyder når naturen rasen, ikke til at holde indendøre når det går løs.

Du bruger stærke smukke billeder, hver strofe har sin egen stemning. Jeg vil bære dit digt med mig ud i hverdagen.

Denne passage er bare vidunderlig:

"Andre gange
må rødderne bare strækkes
i ønsket om, at de styrkes
og finder ny næring til stiklingerne"

Tak for læsningen.
Kh. Robert

Bente Pedersen sagde ...

Kære Aviaja!
Dejligt at møde dit fine digt igen! Det gør ikke mindre indtryk på mig denne gang. Der er noget meget beroligende ved at vide, som du så fint udtrykker det, at dér midt i orkanens øje findes svaret/visdommen.
Jeg kom lige til at fundere over, hvordan det ville have virket, hvis du havde kørt billedplanet med slangen/kæmpen St.Orm konsekvent igennem hele digtet også i strofe 3,4 og 5.
Og så lige et opklarende spørgsmål? Hvilken vækst er det,som du har fotograferet? Det er et fantastisk smukt billede, der klæder dit smukke digt.
KH Bente

Og så lige et nysgerrigt

Jens Albers sagde ...

Hej Aviaja!

Først undres jeg, så føler jeg. Men er ikke helt sikker på hvad.
Nu skal vi have mere ud af disse skriverier:
En orkan der raser, orkanens øje, fakta om ødelæggelserne - og så over til menneskets "storme"~ svære tider, vi må sommetider blot se på. Andre gange styrkes vi af det, der ikke knækker os.......... er det sådan nogenlunde det???? Hjælp mig Aviaja - og forklar dit syn på dit digt, også selv om ikke alt skal analyseres. På forhånd tak

Venlig hilsen Jens

Randi Abel sagde ...

Hej Aviaaja,
Efter at have læst dit meget smukke digt har jeg det vist som Jens beskriver ovenfor. Jeg forstår ikke digtet, men det fremkalder alligevel følelser hos mig. Bare jeg ikke var så dårlig til poesi :(
Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Aviaaja,

en masse billeder du får vist, jeg er ikke sikker på, om det er de billeder du har tænkt på, som jeg ser.
"Denne vældige slange,
der utæmmet raser.
Der er ikke noget at stille op,
vi må føle pulsen,
mærke hjerteslaget."
Jeg fik sunarmien ind på nethinden, med al dens volsomhed.
Og egentlig tror jeg du skriver om en rigtig god gammeldags storm over Danmark, som vi kan tåle følgerne af.
Du fik mig til at tænke.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Aviaaja beder mig hilse.

Det er stadig ikke lykkedes for hende at lægge kommentarer, men det er meget vigtigt for hende at få sagt, at jeres kommentarer betyder rigtig meget for hende!

Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Aviaaja
Jeg har med glæde læst dit digt igen. Der er meget stærke ting på spil både i naturen og i sindet. Min kommentar til Storm lagde jeg på Perfiktion tidlig januar. Måske har du læst den.
Kærlig hilsen Ragnhild

Aviaaja sagde ...

Kære Alle
Nu prøver jeg at skrive fra en anden computer (Dortes forslag). Skulle det lykkes at sende dette kommer jeg snarest igen og besvarer diverse.
Kærlig hilsen Aviaaja

Aviaaja sagde ...

WOW - vi høres ved!

Dorte H sagde ...

Juhuuu!

Jamen så ved vi da, at det er din computer, der skal kigges på, og ikke bloggen.

Held og lykke med næste skridt: at finde ud af, hvordan du kan logge på ´hjemmefra´.

Kh Dorte.