søndag den 14. februar 2010

Blind Date

forfatter: Randi Abel

Han havde lydt rigtig sød i telefonen. Caroline smilede ved tanken om den sjove måde, han talte på. Han hed Alexej og var i familie med en af hendes søsters kolleger.

Det var første gang Caroline skulle på date med en, hun aldrig havde mødt. Hun stak hænderne i jakkelommerne. Buskort..., solbriller... Hun rakte ud efter skuldertasken på sin plads ved døren og låste sig ud af lejligheden.

”Hej Caroline!” Det var overboen, som kom hjem fra arbejde med en hylende Tobias på slæb. ”Hvor ser du godt ud. Skal du ud og gøre byen usikker?”

Caroline gik hurtigt ned ad de sidste trin. Hun tog solbrillerne på, inden hun trådte ud på flisegangen. Hun var i god tid og ville tage bussen til Axeltorv og gå resten af vejen til sushibaren på hjørnet af Nørregade. Hun havde aftalt med Aleksej, at de skulle mødes udenfor, så de ikke gik fejl af hinanden.

”Du kan sidde her. Jeg skal alligevel af næste gang!” Caroline slog sig ned med skuldertasken på skødet. Sommerfuglene i maven var blevet til en flok havmåger i kamp om et bytte. Hendes sidemand havde gang i festforberedelser over mobiltelefonen. På sæderne bag hende diskuterede et par kvinder en fælles bekendts overlevelsesmuligheder efter en tarmoperation. En baby græd hjerteskærende, og den vedvarende knirken fra barnevognshængsler vidnede om frugtesløse forsøg på at få gråden til at holde op.

Der var mange, som skulle af på Axeltorv, og Caroline gik i gåsegang mod udgangen. Hun var ved at snuble over en taske, som nogen havde anbragt i gangen ud for et sæde.

Caroline havde været på sushibaren før og fandt den hurtigt. Hendes armbåndsur viste 17:44. Havmågernes kamp tog til i styrke. Sushibaren var både restaurant og take-away, og der var en livlig trafik ind og ud. Fra en forbikørende bil brølede Gasolin ”...ud over Langebro en tidlig mandag morgen, da så jeg en, der stod og græd. Hvis du tør - så kom...”

Caroline hørte stokkens afsøgende skraben fra side til side henover fortovet, allerede inden den drejede om hjørnet. Lyden stoppede brat, og hun fornemmede personen foran sig.

”Aleksej?”

13 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære finurlige Randi!

Ej, der snød du mig altså, og det på flere leder. For det første så forventede jeg mig en krimi, fordi du ofte jonglerer i den genre. Jeg ledte efter spor, der skulle afsløre en kommende forbrydelse. Gasolins sang passede så fint ind i sammenhængen, og navnet Alexsej ledte mine tanker hen mod den rusiske mafia eller lign. Og så står han der med sin blindestok, og jeg storsmilede...
Tilbage og læse teksten igen og lede efter nye spor, og der var de jo allerede i titlen og hele teksten igennem.....Ny slutning : Dobbelt blind date. Genialt Randi!
Alle dine fine lydbeskrivelser er jo et must i denne sammenhæng.
Og jeg der lige har været ude ved Odense Inderfjord i håbet om at se den havørn, der har været der hele ugen elsker din metafor med havmågerne!
KH Bente

Leonius sagde ...

Hej Randi,

det er jo bare sådan det skal gøres. Aldeles fremragende.
Anden læsning, sætter jo det hele på plads, og hvor det en fantastisk ide, og fremførsel.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Ja, det er en rigtig fin, gennemført idé, du har fået der. Det kan man i hvert fald kalde flash fiction.

Og ligesom Bente nyder jeg den måde, du beskriver kvindens lydspor gennem byen. At lukke øjnene og ´se sig omkring´ er helt sikkert en fin øvelse for en forfatter.

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Randi,

Fin fin tekst. Som Bente havde jeg også fornemmelsen af at der skulle til at ske en forbrydelse, men et eller andet sted var jeg nok orienteret mod din punchline, fordi jeg blev ikke fuldstændig overrasket. Men herligt afleveret!

Jeg skal lige høre: Er hun også blind?

kh theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
Jeg kom til at grine ved tanken om den russiske mafia. Hvor godt, at jeg snød dig :D
Historien stammer fra SAXOs fysiske forfatterskole, hvor vi skulle skrive en tekst med denne titel.

Kære Leonius,
Tusind tak. Det er jeg glad for, du synes :)

Kære Dorte,
Ja, det er noget med at lukke synsindtryk ude og koncentrere sig om dagligdagens lyde. Det var en ret god øvelse.

Kære Theodor,
Ja, hun er også blind. Det har jeg forsøgt at lægge spor ud om ved udelukkende at beskrive lydene, hun hører på sin vej til sushibaren.

Tusind tak til jer alle for jeres dejlige kommentarer.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Skægt nok,så tænkte jeg også, at det fakta, at de aftaler via telefon og ikke via sms eller mail,som et spor til,at hun også var blind. Samt hendes solbriller, at de andre rejser sig for hende i bussen, tasken hun er ved at snuble over og så selvfølgelig,at hun genkender lyden af blindestokken...
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
De ting var også ment som spor. Når jeg læser historien igen, tænker jeg på, om der var for mange spor?
Kh,
Randi

Marie sagde ...

Hej Randi

Nej, der er bestemt ikke for mange spor, i det mindste ikke for mig. Jeg gættede slet ikke at hun var blind, måske fordi jeg selv ofte bruger lyde i mine tekster. Lydene skabte masser af billeder. Specielt godt er billedet med bilen med den høje musik og teksten.
Det eneste sted, hvor jeg burde have gættet, hun var blind var sidste linie. Det der med at han pludselig stod foran hende, syntes jeg var underligt. Faktisk havde jeg gættet på at der ville komme en i kørestol - så handicap, ja.

Må jeg spørge hvorfor hun ikke selv har stok med. Kan en blind gå gennem byen uden stok eller hund??

Jeg har godt nok mødt en blind pige engang, som cyklede over London Bridge, efter hvad hun fortalte, men hun havde ikke altid været blind, og hun kunne også se lys og farver.

Fin tekst. Marie

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Ja, det er en rigtig rigtig god tekst. Jeg læste den tilfældigt på Saxo for et par måneder siden i et forsøg på at sætte mig ind i, hvad I havde "lært" på forårsskolen. Titel og indhold går bare så flot op i en højere enhed, så selv om jeg ikke huskede detaljerne, huskede jeg, at Aleksej var blind. Men jeg så ikke, at hun også var det, heller ikke selv om jeg hæftede mig ved alle de flotte lydspor. Eller jeg hæftede mig nok snarere slet ikke ved, at der ingen synsspor er i teksten. Og dog: "Hendes ambåndsur viste 17.44." Hvordan ser en blind, hvad klokken er? Det er et fantastisk billede, der illustrerer din gode tekst.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Hej Marie,

Tusind tak for dine kommentarer.

Jeg vil umiddelbart tro, det må være helt umuligt at færdes på gaden som blind uden hverken stok eller hund. Jeg forestiller mig faktisk, at min hp har en stok med, men eftersom jeg ikke beskriver lyde, hun selv frembringer, nævner jeg ikke stokken. Det burde jeg nok have gjort.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Tusind tak for dine kommentarer.

Jeg er glad for at høre, at du ikke bemærkede de manglende synsindtryk. Det får mig til at føle, at jeg er lykkedes med teksten.

Der findes ure til blinde, hvor glasset kan åbnes, så de kan føle, hvor viserne står ;)

...Og noget helt andet. Jeg har sendt en mail til de fleste af bloggens medlemmer og vil også gerne sende den til dig. Jeg har imidlertid ikke din mail adresse. Kan jeg lokke dig til at sende den til mig på randiabel@mail.dk?

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Nej der er absolut ikke for mange spor. Jeg opdagede det jo ikke ved første gennemlæsning. Først da jeg gik på decideret sporjagt, så det var meget raffineret!
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Tak skal du have, Bente.

Kh,
Randi