lørdag den 6. februar 2010

Debat-lørdag # 1


Denne lørdagsspalte er tænkt som et åbent forum, hvor medlemmer kan komme med forslag og ideer, diskutere skrivekunsten, det at blogge, og alt hvad I ellers synes kan have interesse for Skrive-bloggens medlemmer.

Så der er altså frit spil hver lørdag, og man kan naturligvis skrive videre de følgende dage, lige så længe man har noget på hjerte.

Alligevel vil jeg gerne åbne ballet med et spørgsmål: er der interesse for indlæg om skrivekunsten?

Det kunne være korte indlæg om genrer: hvordan skriver man digte, haiku, flash fiction, noveller osv. Eller det kunne være indlæg om skriveteknik: fortællestemme, fortælletid, show, don´t tell osv

Baggrunden for mit forslag: mange saxo-elever efterlyste mere undervisning, eller i det mindste lidt grundigere information om de aspekter af skrivekunsten, vi blev kastet ud i.

Tanken er, at alle medlemmer, som har links til gode sider om at skrive, eller som selv har lyst til at skrive en kort artikel, kan byde ind.

MEN sig bare fra, hvis det ikke har nogen interesse.

Ordet er frit – tag det, brug det, og gør det til dit!

37 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Jeg synes, der er en rigtig god idé at udvide bloggen med indlæg af den type, du nævner, Dorte, plus f.eks. tips om software, bøger, blade etc. man kan have gavn af. Udover på den måde at lave en form for opslagsværk for os selv, kan andre interesserede få gavn af det.

Randi Abel sagde ...

For overskuelighedens skyld opdeler jeg mine bidrag i individuelle kommentarer.

Fra Poly, en af vores faste læsere, har jeg modtaget forslag om en bedre søgefunktion på bloggen. Hun synes, det efterhånden er lidt svært at finde rundt i de mange indlæg, og med den nuværende søgefunktion finder hun ikke det, hun leder efter. Jeg ved ikke, om man kan skrue på indstillingerne i søgefunktionen, men ellers kan det være, man kan implementere den normale Google søgefunktion i stedet. Er der stemning for, at jeg arbejder på dette?

Randi Abel sagde ...

Jeg kunne godt tænke mig en idébank, hvor både vi selv og andre kan poste idéer og ønsker. På samme måde som Dortes forslag/opslagsværket er der sandsynlighed for, at det vil øge interessen for bloggen.

Faktisk synes jeg, der var en idé-etiket et eller andet sted herinde, men jeg kan ikke længere finde den. Det kan selvfølgelig også have været wishful thinking.

Olav sagde ...

Ang. søgefunktion:

Man kan på www.google.dk tilføje 'site:' efterfulgt af det website man gerne vil søge på. Så får man kun resultater fra f.eks. skrive-bloggen.

Eksempel:
http://www.lmgtfy.com/?q=randi+site%3Askrive-bloggen.blogspot.com

(men selvfølgelig er det mere brugervenligt at have en søgefunktion her på bloggen)

Olav

Olav sagde ...

Gode råd kan vi nok alle bruge. Her er nogle links til forskellige steder, hvor der står lidt om hvad man bør vide som forfatter:

http://mikeswritingworkshop.blogspot.com/2009/10/10-commandments-to-writing-successall.html
http://www.hatrack.com/writingclass/
http://isentekst.dk/guldkorn/tips-om-at-skrive.htm
http://www.suelebeau.com/writing.htm

Her er en lang liste med links som er lavet af en amerikansk forfatter der bor i Danmark:
http://www.ralan.com/a.writing.php

Olav

PS: Jeg er lidt usikker på hvordan man får links til at virke her (kan man bruge bbcode?), så I må selv copy/paste linksene op i adresselinjen.

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Alle
Jeg synes, at det kunne være en mægtig god ide' med nogle ting at lære af.
Jeg er ikke for sikker i synsvinkel-problematikken.
Så jeg ville nyde, at der var noget at øve sig på. Din ide' er god Dorte.
MKH. Lisa

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi
Din ide' er også god.
Den støtter jeg med ide'-banken.
Det med at kunne søge bestemte ting ville være lækkert at kunne.
Det er dejligt, når vores site kan medvirke til at udvikle os.
MKH. Lisa

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!
Jeg lukkede spændt op for bloggen i dag, for det randt mig i hu,at det var debatlørdag, og der er jo allerede mange ting inde over.
Jeg synes,at det ville være en fremragende idé med indlæg om skrivekunsten. Noget er nyt, noget er velkendt, mens andet er rustent og trænger til opfriskning. Ikke fordi vi skal bastes og bindes af konventioner, men for at have et fælles afsæt og en fælles terminologi at kommentere og udforske udfra. Så jeg bakker op om din idé Dorte!
Jeg bifalder også dit forslag Randi om en idébank. På mit eget skrivebord har jeg en mappe med forfatterlinks, hvor jeg samler alt, hvad jeg falder over af gode links. Så tak Olav for at have bidraget med flere af slagsen...Skal lige tjekke om det er de samme,som jeg har...
Vil gå i tænketank på en gåtur med hunden!
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Olav,
Jeg er enig i, at en forbedret søgefunktion på bloggen er mere brugervenlig, hvis det da kan lade sig gøre.
Dejligt med de mange links til sider om at skrive.

Kære Lisa og Bente,
Det lyder rigtig godt, at I også er med på at udvide bloggen med ting, vi kan blive endnu klogere af ;)

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Poly har sendt mig endnu et forslag: En opslagstavle til det lidt mere tekniske.

Jeg kan huske, at flere havde bøvl med at oprette en Google konto. En opskrift på bloggen på, hvordan man gør, vil måske forhindre at nogen undlader at lægge en kommentar.

Opskrifter på e-mail notifikation og Atom feeds er også værd at lægge ud.

Randi Abel sagde ...

Hvad mener I om at få en Share knap på bloggen? Ikke en stor, irriterende fætter med links til alt mellem himmel og jord, som udfolder sig i al sin pragt, bare man kommer i nærheden af den med musen. Jeg forestiller mig en enkel udgave med e-mail en ven, føj til favoritter og links til Facebook og Twitter.

Dorte H sagde ...

Skønt at se så mange indlæg med spændende ideer og forslag. Jeg holder lidt lav profil, indtil jeg har set, hvad der er stemning for blandt medlemmerne.

Randi: jeg har en fornemmelse af, at vi får rigtig stor glæde af dig som teknisk hjælper hen ad vejen! Dejligt med en redaktør, som kan noget, jeg ikke har meget forstand på.

Randi Abel sagde ...

Jeg elsker at sidde og rode med sådan noget :D

Ragnhild sagde ...

Jeg synes, det er fint med denne mulighed for at udveksle tanker og viden i forbindelsen med det at skrive. Jeg er også sikker på, at det vil være interessant gå ind i debatter om forskellige forslag og ideer. Det er spændende, hvad der vil dukke op.
Jeg forstår desværre langt fra alt, hvad du skriver om, Randi, men jeg er indstillet på at suge til mig og lære - i et eller andet omfang. Det er min debut som blogger, at være med her på Skrivebloggen. Jeg går normalt i en stor bue uden om alt det tekniske, så jeg har en del at lære.
Mange hilsener Ragnhild
PS Dagens billede er rigtig flot og spændende, desværre kan jeg ikke se, hvem der er den gode fotograf.

Dorte H sagde ...

Ragnhild: hvis der IKKE er angivet nogen fotograf, er det mig. Men jeg synes, jeg får nok opmærksomhed allerede som administrator, så mit navn behøver ikke stå alle vegne.

Meeen nu du nævner det, kan jeg da også godt lide mit ´billede med udsyn´. Det er fra vores feriehytte i Skotland denne sommer.

theodor sagde ...

Hejsa,

Rigtig god idé med en debat-lørdag. Det næsten ligesom Sportslørdag, bare mere interessant... Jeg fulgte et af Olavs links og fandt et supergodt site om skrivning af Larry Brooks (storyfix.com), så tak for det. Der var til de første mange skriveøvelser, hvis man lige sætter sig ned og får formuleret nogle af hans tanker som opgaver.

Jeg har spekuleret en del over det her med at bruge skrive-bloggen til mere end at lægge tekster ud og kommentere lidt på dem. Og jeg synes at det ville være dejligt med noget mere udveksling af ideer og viden. Egentlig passer blog-formen ikke så godt til denne udvidelse, men nu er vi ligesom igang her og det gælder vist bare om at holde momentum.

For sjov skyld oprettede jeg dog et netværk, hvor man kan lave blogs på samme måde som her og hvor der også er mulighed for et forum med diskussioner. Men diskussionerne kan vi jo have på perfiktion og som sagt bør vi opretholde fremdriften her. Hvis der imidlertid skulle være stemning for at udvide funktionaliteten kunne det være en mulighed med http://skrive.ning.com/

Og sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne tilslutte mig lovprisningerne af Dorthes arbejde for at skabe (og skabe liv i) dette forum. Både ideerne og det praktiske arbejde - fedt :-)

kh
theodor

Leonius sagde ...

Det har været en travl dag idag, så jeg har ikke kunne komme ind på denne side før nu, men jeg kan lige nå at være medpå selve dagen lørdag.
så yderligere kommer en af dagene.

Leonius.

Jens Albers sagde ...

ØØhh!

Lige hjemkommen. Det er jo ikke lørdag, så - hurtigt- Mange gode kommentarer. Jeg vil gerne lære endnu mere, end det I intil nu har lært mig, så jeg er helt med på det nye.
Tak til alle.
Venlig hilsen Jens

Dorte H sagde ...

Til de sidstankomne til festen ;)

Indlægget Debat-lørdag kommer på hver lørdag (så I ved, hvornår I skal kigge ind), men debatten fortsætter jo bare, lige så længe der er medlemmer, som har noget at føje til.

Robert sagde ...

Jeg har nu fået læst mig gennem alle debatindlæg fra weekenden.
der er mange spændende forslag og ideer, det er rart med en levende blog. jeg glæder mig til næste Lørdag, da har jeg mere tid.

Det er et lækkert billede(med udsigten) du har valgt her, Dorte.

Og så lige en lille en af de sjove.
Du skriver øverst oppe under sidste nyt, at du kun har tekster liggende fra tre forskellige medlemmer. Har vi da også ens medlemmer(Thi,hi:)

Kh. Robert

Dorte H sagde ...

Kære Robert.

Nej, der er absolut ikke noget, der tyder på, at vi har ens medlemmer :D
Vi er da heldigvis en flok skønne originaler. Men som du nok godt kan gætte, har nogle af disse tre medlemmer sendt mig flere tekster.

Leonius sagde ...

Hej allesammen.
Det der er skrevet indtil nu, kan jeg tilslutte mig, også at vi er en flok originaler. (skønne naturligvis).
Og så foreslår jeg, at vi ikke mobber Dorte mere,
end højst nødvendigt.

En forventningsfuld

Leonius.

Dorte H sagde ...

Kæreste Leonius.

"Og så foreslår jeg, at vi ikke mobber Dorte mere, end højst nødvendigt".

Dejligt, for det må jo betyde, at I hverken mobber mig for lidt eller for meget, men sådan lige tilpas :D

Hehehe.

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Jeg glæder mig allerede til 2. debatlørdag. Der er kommet mange gode forslag på bordet, som jeg synes, vi skal arbejde videre på. Jeg kan ikke huske, hvor på bloggen jeg så det, men jeg mener, Dorte nævner flash fiction som et muligt emne for den kommende lørdag. Det forslag tilslutter jeg mig.

Du skriver, Ragnhild, at jeg nogle steder er lovlig teknisk. Jeg skal nok illustrere, hvad jeg mener, så vi kan tage stilling ud fra noget visuelt.

Qva mit arbejde kender jeg en smule til ning.com, som du nævner, Theodor. Dog ikke nok til at vide, hvilken funktionalitet platformen tlbyder. En ting, som bekymrer mig, er imidlertid, at man skal oprette endnu en brugerprofil, og det til en platform som ikke er så udbredt som f.eks. Google. Jeg vil egentlig hellere satse på Google Sites, hvor jeg forestiller mig, at der er stor sandsynlighed for en eller anden form for integration med denne blog, eller at man som bruger i det mindste oplever en integration. Så vidt jeg ved, var Google Sites tænkt som en Wiki, men i senere versioner er det blevet en blanding af en Wiki og en hjemmeside. Jeg vil prøve at sætte en op, som vi kan kigge på.

Hvis det er OK med jer, vil jeg også lave en struktureret oversigt over forslag? Man overser let noget i en debat med mange kommentarer.

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Super, Randi.

(Jeg har frygtelig travlt på arbejde denne uge, og alt det tekniske interesserer mig ikke ret meget).

Kh Dorte.

Poly sagde ...

Tænk at skrive-bloggen kan dække
både mit interlektuelle behov og
hjemvè for skønne danske originaler.
Tak skal i ha’ alle sammen.
Hilsner Poly

Randi Abel sagde ...

Dejligt at vide, vi gør gavn på både den ene og den anden måde :D Tak skal du have, Poly.

Knus,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

I nat da jeg var gået i seng, fik jeg ud i egen indbildning er god idé, som jeg følte trang til at stå op og delagtiggøre jer i. Det undlod jeg dog alligevel.

Jeg ved ikke, om I kender Issuu.com, men det er et foretagende, hos hvilket man lynhurtigt kan konvertere magasiner, rapporter og andre publikationer til flotte e-magasiner (afhængigt af kvaliteten af originalen forstås.)

Som led i markedsføringen af os selv går min idé ud på at udgive et udvalg af vores tekster som e-magasin. Udvalget kan være tilfældigt, baseret på en månedsopgave eller en debatlørdag - det har jeg ikke overvejet nærmere.

Det er ikke min spidskompetence, men hvis der er stemning for det, vil jeg gerne lave et oplæg til layout.

Det er gratis at bruge Issuu, som selvfølgelig også findes i en betalingsudgave. Prøv f.eks. at se dette kvartårlige blad, min arbejdsplads udgiver: http://issuu.com/bibliotekogmedier/docs/b_m_4_09

Lad mig vide, hvad I synes.

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Randi, hvor er det dog en spændende idé!

Men af hensyn til medlemmernes rettigheder til deres tekster er det måske en idé, at vi baserer dem på februar-opgaven? Så kan vi (Theodor) nævne i opgaveformuleringen, at du vil udgive alle besvarelserne som e-magasin.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg kan kun sige det samme - det er en rigtig god idé at bruge februar-opgaven til formålet, hvis der blandt medlemmerne er stemning for e-magasinet.

Så vidt jeg indtil videre har læst mig frem til, mister vi ikke rettighederne til vores tekster på Issue.com, men det vil jeg selvfølgelig undersøge til bunds, inden vi uploader noget. Jeg blev bare helt vild i varmen ved tanken om vores tekster udgivet på den måde og måtte lufte idéen hurtigst muligt ;)

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Randi, jeg er heller ikke så bange for, at vi mister rettigheder, men pointen er netop, at fordi vores medlemmer HAR rettigheder, må vi ikke uden videre udgive deres tekster andre steder end her på bloggen :D

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Nå, på den måde. Nej, men jeg kunne da aldrig finde på at udgive noget uden at have indhentet tilladelse til det på forhånd. Det skal være op til den enkelte at beslutte, om han eller hun har lyst til at være med og med hvilke tekster, og jeg har faktisk allerede noget kontrakt-agtigt kørende i baghovedet, så det på intet tidspunkt kan drages i tvivl, hvem der har rettighederne til hvad i et evt. e-magasin. Issuu.com tillader i øvrigt heller ikke, at man uploader noget, man ikke har rettighederne til eller har sikret sig lov til at uploade.

Jeg skal nok sørge for, at det kommer til at gå for sig på korrekt vis :)

Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Hold da op! Jeg bliver helt forpustet. Sikke mange spændende ting der er kommet på bordet her.

@Randi!
Du er vist en rigtig lille arbejdsbi. Sikke en entusiasme. Jeg synes det lyder spændende med den e-bog. Som nævnt er jeg en villig leverandør af foto-illustrationer, så bare sig til.

Jeg vil lige nævne forfatterkurset på Vallekilde 2. til 7. august. Jeg har meldt mig til. Det kunne være spændende at møde nogen af jer live!

Jeg har fundet en link, som jeg synes er meget god:

http://www.omatskrive.dk/Tekster/Dansk-stil-1.html

Jeg har ikke noget at give m.h.t. det tekniske. Jeg skriver bare ;o)

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Arbejdsbi? Jow såmænd, når det drejer sig om noget, jeg synes er sjovt. Ellers er jeg en doven slambert ;)

Hvor godt, at du også synes om idéen med e-magasinet, og at du oven i købet vil levere fotos. Jeg smiler op til begge ører :D

Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hillemænd, der sker ting og sager her. Nu vil jeg tilmelde mig tjenesten om at modtage mails, når der kommer nye beskeder, så jeg kan følge med.

@Randi
Fuld af gode ideer ;-) Det lyder fint, hvis du kigger på Google Sites og at du vil strukturere forslagene fra debatten er det perfekt.

Jeg melder mig klar til at afprøve issuu og opdaterer lige opgavebeskrivelsen for februar-opgaven.

kh theodor

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Alle
Hvor er der mange interessante initiativer. Tak for dem. Jeg er positiv.
Jeg skal på Vallekilde og skrive børnelitteratur i den uge, det er SKT. Hans.
Det er 3.gang, jeg deltager.
Jeg kan varmt anbefale kurset,
der giver herlige udfordringer
og god læring!
MKH. Lisa

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,
Dejligt, at du er med på Issuu-idéen. Jeg er i fuld gang med både Google Site og oversigt over forslag.

Kære Lisa,
Dejligt, at du også er positivt indstillet over for de forskellige forslag.
Jeg kunne også godt tænke mig et ophold på Vallekilde, men det bliver desværre ikke i den nærmeste fremtid.

Kh,
Randi