torsdag den 18. februar 2010

Dragen


forfatter: Jens Albers

Han er meget træt. Ind i mellem falder øjnene i og alting glider bort. Han ligger i sengen sammen med hende. Der er ikke så megen plads, men det går.

Hun lugter lidt ud af munden. Et svagt tryk i hans hånd, fortæller ham, at hun stadig er der.
Bare atten år - ældre er han ikke. Men den kærlighed han føler er urgammel.


Sommeren er varm og dejlig, det har den altid været. De bader og ler, de ligger på stranden i det varme sand. De graver kanaler og bygger slotte. Det bliver man aldrig for gammel til. Så var der den gang, hvor de fløj med drager. Hun var så god til at bygge dem. Kassedragen var den sjoveste. En gang byggede de en lille drage, som kun behøvede kinesertråd som snor. Den kom så højt op, at de næsten ikke kunne se den.

- Tror du den er helt oppe i himlen? spurgte han. Hun gav ham en kæmpe krammer og lo sin smittende latter.

- Vi kan jo sende et brev op til din mor, sagde hun. Og så skrev de et brev, satte det på snoren og så hvordan vinden førte det højt op og væk.

Det hvide tynde gardin kalder ganske svagt i det åbne vindue. Han rejser sig og går hen og kigger ud. En gyvelbusk har små grønne blade.

Foråret er på vej.

Han behøver ikke at se efter. Han kan mærke, at mormor er død.

Nu vil han bygge en drage.

10 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jens!

Tak for din meget smukke tekst. Den fortæller med megen poesi om et helt specielt forhold mellem mormor og barnebarn.Minder mig så meget om det tætte og kærlighedsfulde forhold min mor havde til min søn.
Slutningen er fuld af håb, hvilket er meget smukt i denne sammenhæng. Man fornemmer,at hun vil være hos ham altid.
En lille detalje..Du starter i nutid, i erindringsafsnittet skifter du på et tidspunkt til datid. Jeg kunne tænke mig at foreslå, at du vender tilbage til nutid, da han vækkes af et svagt vindpust: " Et svagt vindpust får ham til igen..." og så resten af teksten ud.
Dejlig, dejlig tekst!
KH Bente

Jens Albers sagde ...

Hej Bente!

Det var et "Flash Bagck" - forsøg.

Tak for din fine og konstruktive kommentar.
Du har helt ret, teksten skal fortsætte i nutid - tak.

Hilsen Jens

JEKEL sagde ...

Kære Jens!

Bente har gjort det"beskidte" arbejde, så jeg vil nøjes med at fortælle dig at din tekst rørte mig meget. Hvor smukt at barnebarnet ligger i sin døende mormors seng og holder hende i hånden i dødsøjeblikket. Sådan vil jeg gerne dø.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jens,

Din vidunderlige tekst bringer mig mange år tilbage i tiden til mit nære forhold til mine dejlige bedsteforældre. Tak for det.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Jens
Det er en meget smuk fortælling af et kærligt sammenhold mellem en mormor og hendes barnebarn. Hun har jo været der for drengen i stedet for hans afdøde mor. Nu er mormor død - og han vil bygge en drage, ja og i tankerne måske skrive et brev til mormor. Det er en meget fin slutning så fuld af tak og af håb til livet. I begyndelsen falder hans øjne i, og alting glider bort. Kunne du ikke lade noget tilsvarende ske i begyndelsen af tredje afsnit. "Igen kræver ...vil ses" Kan de billeder måske ikke bare dukke op uden at en slags ydre instans kommer og fortæller, at de vil ses. Det er din afgørelse, men jeg tror en lille ændring vil gøre en god tekst bedre.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jens!
Det var et meget fint flash back, og du vender jo også tilbage til at berette i nutid lidt længere nede, så det er du jo bevidst om. Jeg mener bare,at det skal ind på det tidspunkt, hvor vindpustet får ham tilbage... men jeg er da bare så glad for din smukke tekst!
KH Bente

theodor sagde ...

Hej Jens,

Tak for teksten - smukt tema og fint formidlet. Der er et særligt forhold hen over generationerne og når mormoren endda har været i stedet for moren bliver det ganske givet endnu stærkere. Det er en elegant måde, du fortæller, at hun har taget sig af ham og at moren er død.

Jeg har et par kommentarer, som du måske kan bruge. "Bare atten år ældre er han ikke" Jeg skulle læse denne sætning mange gange før jeg begyndte at kunne gætte på, hvad det betyder. Det er fordi, man skal holde en pause efter 'år', ikke? Jeg vil foreslå en tankestreg for at markere, hvordan det skal læses.

I trediesidste sætning står der, at han ikke behøver 'kontrollere'. Det giver for mig associationer om at ville sikre sig noget er overholdt. Det giver et koldt skær over hp; jeg vil foreslå 'se efter'. Så får man endda også et spil mellem at 'se' og 'mærke' i næste sætning.

kh
theodor

Leonius sagde ...

Hej Jens,

en meget smuk tekst, som røre i hjertekuglen.
Godt fortalt.
En lille ting er tilbage:
"De gaver kanaler og bygger slotte." et lille r er smuttet ud fra gaver.

Leonius.

Jens Albers sagde ...

Hej Alle!

Nej hvor er det skønt. Så mange søde og særdeles konstruktive kommentarer. Det er dejligt, atkunne rette.

Tak til alle.

Hilsen Jens

Dorte H sagde ...

Hej Jens.

Tak for en smuk hyldest til en elsket bedstemor! Jeg tænker også på min egen farmor, som var et dejligt menneske med et stort hjerte og en pragtfuld sans for humor.

Mvh Dorte.