fredag den 19. februar 2010

Haiku

forfatter og foto: Ragnhild Jakobsen

1

Havets
dønninger

En bygd
i ly af mørket

Nordlyset
flammer

2

Fjeldet
bag søen

Lægger en sten
i varden

Svaret
gemt i sne

3

Paradisbugten

Kilden løber
mod havet

Kærulden
blomstrer

19 kommentarer:

Poly sagde ...

Hvor er dit et smukt digt.
Krystal klart og saa sigende.
Lige saa smukt som billedet.
Hilsen Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Bare tusind tak for dine smukke digte fra dit dejlige Grønland. Alt for mange ord vil bare kvæle den fornemmelse af andagt, som jeg sidder med!
KH Bente
ps Jeg forstår så godt,at grønlænderne længes hjem,når de er her i Danmark!

JEKEL sagde ...

Smukt, billed- og stemningsskabende, som fotografier omdannet til ord.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Jeg skal ikke gøre mig klog på haiku, så jeg er bare kommet for at sige, at jeg nød endnu en smuk hyldest til dit elskede Grønland.

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Polly
Jeg er meget glad for din kommentar. At nå fra den nordlige del af halvkuglen til den sydlige via nettet og via ord er da fantastisk. Jeg er meget glad for det, du siger om ord og billede.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Fornemmelse af andagt - hvor er det smukt. Tak. Vi andre, som har været i Grønland og har ladet en del af vores "sjæl" blive der længes også altid - lidt eller meget.
kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Tak for din kommentar, den er jeg også glad for. En haiku skal jo bl.a. sætte øjebliksbilleder på ord. Det er det, jeg har forsøgt at gøre. Stenen i varden er et ønske om at vende tilbage netop til det sted i Grønland, hvor den lægges. Jeg har været tilbage flere gange siden dengang i 2001. Jeg lægger en ny sten til sommer.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte.
Jeg tror ikke, man behøver at "være klog på noget" for at nyde noget. Jeg er glad for, at du kom og nød mine øjebliksbilleder fra Grønland.
Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

jeg er ikke kommet ret meget videre med Haiku, men jeg kan godt se og fornemme skønheden.
Er det Kærulden der blomstre på billedet?

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Jeg begynder at blive helt glad for at læse digte. Tak for endnu et meget smukt af slagsen.

Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Tak for digtet :-)

kh
theodor

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius
Ja, det er kærulden. Billedet er et udsnit af et større billede taget sommeren 2008. Den grønlandske er rig og fantastisk.

Kære Randi. Tak for kommentaren. Velkommen i klubben af poesilæsere :-)

Kære Theodor
Selv tak :-)

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

... Der skulle stå den grønlandske flora ..

JEKEL sagde ...

Kære Ragnhild!

En sten i varden. En smuk tanke. Et lille bidrag til evigheden, som vi jo godt ved må undvære os.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Din nye refleksion er jeg meget glad for. En haiku skal også indeholde noget universielt - og noget der rækker ud over øjeblikket. Varden er netop med også for at opfylde det krav. Det ser du, og tak fordi du fortæller mig det.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

...ved godt, hvordan universelt staves ... :-)

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Ragnhild
Tak for dit meget smukke digt, der klær' dit billede.
Og det med varder kender jeg så godt fra mit andet fædreland Norge.
Jeg er ½ norsk, da jeg har en norsk mor.
MKH. Lisa

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Ragnhild
Tak for dit meget smukke digt, der klær' dit billede.
Og det med varder kender jeg så godt fra mit andet fædreland Norge.
Jeg er ½ norsk, da jeg har en norsk mor.
MKH. Lisa

Ragnhild sagde ...

Kære Lisa
Tak for dine varme ord om digt og billede. Jeg er glad for at få at vide, at det at lægge en sten i en varde med håb om at vende tilbage også gælder i Norge.
Kh Ragnhild