tirsdag den 9. februar 2010

Indad - udad

forfatter og foto: Theodor Klostergaard

Vi havde et hus. Og der var en dør i det. Jeg så aldrig på den, åbnede den aldrig. Og nogle gange var han bagved den. Når det begyndte at blive mørkt i huset, gik jeg ind på vores værelse og lagde mig i vores seng. Og han kiggede bare på mig. Jeg kravlede endnu længere ind under vores dyne og lukkede øjnene. Og på den måde kunne jeg godt komme igennem en nat.

Men en dag var jeg syg, lå på vores sofa. Hele dagen. Jeg sov. Vågnede. Næsten. Vågnede næsten, men jeg sov. Og han var der. Lige i nærheden var han, men jeg sov, drømte at jeg vågnede. Og han listede omkring mig.

Der var en feber der. Mine ben kunne nå hele vejen omkring hinanden. Der var altid en kølig side de kunne vende indad. Svalt. Og så havde han lavet en tegning, hvor huset vendte indersiden udad. Døren sad udenfor på indersiden. Jeg var udenfor på sofaen. Herinde var det udenfor nu. Og han kiggede på mig. Det var ved at blive mørkt. Mine ben vendte omvendt ind mod hinanden. Det kølede.

Jeg drømte, at jeg faldt i søvn. Og det var helt mørkt. Undtagen der hvor huset var. Siderne vendte udad. Jeg skulle indenfor, inden det var for sent. Mine ben kunne løbe superhurtigt, fordi de hele tiden byttede plads. Og der var kun døren til at komme igennem. Den sad midt på huset. Og i mørket kunne jeg godt åbne den. Mine øjne kunne ikke. De lukkede sig for lyset. Men jeg gik igennem den. Døren, der sad på huset.

Han så mig.

Og så smed han den ud.

17 kommentarer:

Leonius sagde ...

Hej Theodor,

den er krøllet.
Men jeg har alligevel læst en rigtig god historie.
Jeg ser Salvador Dali, igang med en tegning af en kvinde og et hus, han kan ikke rigtig få tingene til at stemme, skal hun være indenfor, skal hun være udenfor, skal huset være indenfor, eller skal huset være udenfor, han er utilfreds, og smider tegningen ud. (En Saxo opgave i efteråret, ikke?)
Som du kan se, har du bragt min fantasi ud på kanten.
Det var morsomt.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Theodor!
Spændende tekst, fordi den kræver noget af mig samtidig med,at den taler direkte til mig udenom den rationelle tænknings barrierer.
Jeg fornemmer en angst/noget fortrængt gemt bort(huset) og døren stængt. Kun når underbevidstheden som i drømme eller dyb meditation tager over, vendes vrangen udad, og det bliver muligt at forcere døren og komme udefra og ind eller omvendt.
En meget speciel besvarelse til opgaven fra Saxo!
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,
Jeg har læst din tekst flere gange, og det er jeg glad for, for hver gang jeg læste den, fandt jeg en brik til min fortolkning. Jeg oplever, at der er tale om en psykisk syg kvinde, som end ikke magter at have kontakt til det hankønsvæsen, hun lever sammen med. Jeg tænker som Bente, at i drømme kan kvinden klare det, hun ikke magter i vågen tilstand.
Jeg refererer til "han" som hankønsvæsnet, fordi jeg ikke ved, hvem han er. Min umiddelbare tanke var, at han er hendes mand, men nu hælder jeg mest til, at han er hendes søn.
Jeg er formodentlig helt galt afmarcheret, men det var spændende at tolke på historien.
Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Herligt gensyn med denne tekst! Og jeg synes, Leonius´ sammenligning med Salvador Dali er meget rammende. Spændende, men også lidt skræmmende, for jeg oplever også en kvinde i stor angst, en slags mareridt (eller feber), hvor selv velkendte fænomener som døre, dyner og ben ikke rigtigt vil opføre sig, som de plejer.

Kh Dorte

Bente Pedersen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bente Pedersen sagde ...

Nej ! Jeg bliver altså lige nødt til at forklare! Det er mig selv, der fjernede indlægget lige ovenfor, fordi jeg i det udtrykte, at det var mærkeligt,at jeg ikke kunne se mit indlæg fra tidligere på dagen, selv om jeg vidste,at jeg havde skrevet det. Men i det øjeblik jeg skrev og sendte det nye indlæg, ja da kunne jeg så pludselig se mit eget plus de andre kommentarer også..Meget mystisk..
KH Bente

JEKEL sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
JEKEL sagde ...

Jeg har slettet mit indlæg, fordi jeg ikke kan li' mig selv når jeg bliver vred.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Ja, den er kryptisk - men også dybt fascinerende. Det er på en måde en meget lukket tekst , men alligevel en tekst meget åben for fortolkninger. I går var tekstens han en faderfigur, i dag mere en bror. Men jeg kan også nemt følge tolkningerne i kommentarerne ovenover. Jeg kan dog ikke slippe en fornemmelse af at noget insestuøst er på spil. Og hvad pokker er det lige der bliver smidt ud? Døren? Eller hvad?
Kh Ragnhild

Robert sagde ...

Det er en sjov tekst, jeg opfatter den nok mest som en herlig vrøvlehistorie, men finder dog sammenhæng, så helt vrøvl er det jo nok ikke. Og fortolkningerne er jo allerede mangfoldige,det er jo ganske spændende.

Det er klart en meget Surrealistisk tekst, jeg kommer til at tænke på en ung Per Højholt.

En tekst som sagtens kan tåle flere genlæsninger.
Tak for en herlig oplevelse.

Kh Robert

JEKEL sagde ...

Det kunne da være interessant, hvis du selv ville afsløre, hvad denne mystiske historie egentligt er runden af.

Kærlig hilsen

Jørn E

theodor sagde ...

Hej,

Tak for kommentarerne til denne feberhede tekst. Jeg har givet tilbage herunder. @ = Kære

@Leonius
Ja, den er lidt krøllet. Spændende at du fik billeder ala Dali. Hvis vi taler billedkunstnere kunne det også være en fyr som MC Escher med alle hans illusioner og umuligheder. Godt du fik et grin ud af det :-)

@Bente
Hm... det stemmer nok meget godt med de billeder/fornemmelser jeg sad med under skrivning. På en måde var den 'uhyggelig' at skrive, men den der måde, som det kan være uhyggeligt med et mareridt og samtidig spændende fordi følelserne er så intense.

@Randi
Rart at se, du har lyst til at genlæse. Hvis jeg skal være ærlig har jeg ikke nogen tolkning selv - tror jeg. Teksten er skrevet ud fra en (meget stærk) følelse og nogle billeder. Jeg sidder altså ikke med en facitlist (desværre?) til denne tekst. Men jeg kan godt lide de vinkler du har på historien.

@Dorthe
Det var godt, du synes om gensynet ;-) Historien er skrevet et par dage efter en slem influenza og det var helt klart en indflydelse. Den var anstrengende at skrive, men ellers kunne det være sjovt at udforske den stemning, man kan komme i mellem drøm og vågen som fx. kroppen der opfører sig ulogisk.

@Jørn
Jeg nåede heldigvis at læse dit slettede indlæg ;-) og jeg syntes faktisk du rejste nogle interessante spørgsmål. Jeg tror, jeg gik lidt i stå med at svare, fordi der var så mange spændende diskussionsemner i det og jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg mener. Men jeg fik en idé til en fremtidig debat-lørdag: "Hvem skriver du for?" Jeg er meget interesseret i at høre, hvorfor I skriver og hvem I skriver til. Jeg har det lidt dobbelt med en tekst som den her, som godt kan virke indadvendt, når jeg læser den, og som samtidig 'føles' rigtig at skrive.

Jeg håber, du kan bruge disse ord til at kaste lidt af mit lys over teksten. Dit lys på den kan jeg ikke sige noget om, og i læseoplevelsen er ens eget lys vel det væsentligste?

@Ragnhild
Jep - lukket og åben. Enig. Jeg kan godt forstå, at du stiller spørgsmålstegn ved der rent faktisk bliver smidt ud. Hvis man følger sætningerne er det døren, der bliver smidt, men et eller andet sted er det vist tegningen. Jeg turde bare ikke skrive videre på den her, fordi det for at skulle være berettiget, krævede jeg satte mig ind i stemningen igen. Og det ville tage mere tid end jeg havde, da jeg sendte den ind.

@Robert
Ja, det er noget vrøvl, men som du siger, er der (formentlig) en vis grad af indre sammenhæng. Hvis jeg skulle forklare den, ville jeg sikkert bruge de samme ord som teksten, fordi det er et forsøg på at formidle en stemning.

Såda for en lang smøre... nu må jeg vist se, om jeg kan finde et par mere 'normale' tekster frem fra gemmerne til næste gang. Herligt at høre jeres tanker og indtryk til denne her. Det betyder meget for mig.

kh Theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,
Dejligt, du kan lide mine vinkler ;)
Jeg kan til gengæld rigtig godt lide dit forslag til en kommende debat-lørdag.
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

...at jeg også er glad for at du nåede at læse min kommentar inden jeg slettede den. Det er jeg, fordi du har taget så konstruktivt imod den. Jeg er som sagt lidt ked af, at den kom så vredladent ud. Jeg får meget mere ud af teksten nu, hvor jeg har læst dit svar til mig. Men også efter at have læst de andres kommentarer og dine svar på dem. Det begynder faktisk at give historien et indhold for mig, som jeg slet ikke kunne finde da jeg havde læst den tre gange inden jeg skrev min første kommentar. Jeg er glad for, at du reagerede så positivt trods mine knobbede ord. Jeg kom faktisk til at mindes engang på en sommerferie i Småland, hvor jeg fik influenza. I lokalet hvor jeg lå med feber og fantasier var der på væggen nogle gamle reklamer, fra trediverne eller fyrrerne, for forskellige gramofonplader. Den ene kan jeg faktisk se for mig endnu. Men de vandrede ud og ind af min mere eller mindre vågne bevidsthed på en måde som den du beskriver i din historie.
Halelluja vor strid er endt!

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Jørn og Theodor.

Hvor dejligt at I kan være uenige på en konstruktiv måde :D

Theodor: "Hvem skriver du for?" - superfin idé til en debat-lørdag. Når du er klar med et tankevækkende indlæg, så sig venligst til; for så er du på.

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Jørn,

Det er lidt sent på dagen nu, men jeg er glad for, at du endte med at få noget ud af din investering i at læse teksten. Jeg fik som sagt (blandt andet) en idé til en debatlørdag, som jeg hellere må lave få skrevet ned og sendt til Dorthe inden for den nærmeste tid.

Jeg synes, det er fint vi har lidt kant en gang i mellem - det giver anledning til at lære fra hinanden

kh
Theodor

theodor sagde ...

Ha :-)

Jeg kan forestille mig, at en redigeringsfunktion til kommentarerne ikke ville være af vejen:

"Sent på dagen" refererer til, at min kommentar blev skrevet klokken 3 i nat.

// theodor