mandag den 1. februar 2010

Januar-opgave: Dødsfald i familien


forfatter: Robert Mørk Tindholm

”Hvem fanden har bedt dig om at mene noget? Få fat på ham med det samme, og ring tilbage” Max Gacci smed telefonrøret på, og vendte sig mod de andre. Han var gal nu, det var tydeligt at se. Især på de fem mænd omkring bordet, ingen af dem turde møde hans blik, de havde travlt med at se alle mulige andre steder hen. Han rømmede sig et par gange, og slog en knytnæve i bordet. Nødtvunget vendte de skræmte blikke sig mod ham.

”I er en flok idioter. Når jeg beder jer om at udfører en simpel opgave, så kludrer I rundt som en flok elefanter i en tøjbutik..”

Antonio, en lille spidsnæset fyr med fistelstemme brød ind.

”Øh boss, mener du ikke en glasbutik”

”Hold kæft din klaptorsk” Max bøjede sig ind over bordet, og stak ham en syngende lussing.
”Jeg har ikke bedt dig om at sige noget” han greb flasken på bordet, skænkede en velvoksen drinks op i et glas, og tømte det i en mundfuld.

”Jeg finder mig ikke i at..” telefonen ringede og afbrød ham, han vendte sig og tog røret.

”Det ved jeg ikke Maria, lad være med at belemrer mig med den slags dagligdags pis, og forstyr mig ikke mere, jeg venter en vigtig opringning” han smed røret på, og vendte sig.

Nu var det Poul, en stor firskåren fyr med boksertud, der talte.

”Du sagde..”

”Nu lukker du kæften, skal du også have en på hovedet?” han lænede sig igen ind over bordet med hånden hævet, Poul lukkede øjnene, og ventede på slaget, men det kom ikke.

”Her er der ingen der snakker, uden jeg udtrykkeligt beder ham om det, er det forstået?” han så brysk rundt på mændene, som nikkede i kor.

”Hvem af jer skød ham?”

En ranglet fyr med rødt strithår stak en hånd i vejret. Max gik rundt om bordet og standsede bag ham.

”Hvorfor Will, er du da helt hjernedød?” Will bøjede hovedet.

”Øh jeg..”

Max trak en pistol op af bukselommen og skød ham i nakken. Will faldt indover bordet, og en blodpøl bredte sig omkring ham.

”Fatter I så at jeg ikke finder mig i sløseri?”

Benny, en lille tyk mand med høgenæse rejste sig, så voldsomt at stolen væltede.
”Boss, du har dræbt min fætter” han trak sin pistol, fra et hylster under jakken, men han nåede ikke længere, før han blev ramt af en kugle i panden. Den var blevet affyret af Poul, som i det samme blev ramt af et skud fra Claus, som aldrig sagde noget, han handlede bare. Men dog ikke længere, for nu reagerede Antonio, han skød Claus med sin pumpgun.

”Hvad fanden laver du?” råbte Max, og rettede sin pistol mod ham. De stod et øjeblik og pegede på hinanden, med hver sit våben, og besluttede sig åbenbart til at skyde samtidig, for de to skud lød som et, og begge mænd segnede om på gulvet.

Telefonen ringede igen, der var bare ingen til at tage den.

13 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Hehe.

I morgen diskuterer jeg på min krimiblog, hvad ´noir´ krimi er. Her er vist lidt af svaret.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Robert!
Jeg følte mig som tilskuer til en udrensning i bedste mafia-stil. Er lidt et stort spørgsmålstegn her bagefter, for hvem var det,der ville ringe med en meget vigtig besked? Og hvad var beskedens indhold? Ja farven er noir, så Dorte må vist ind på din krimiblog og medlæse i morgen :-)
Jeg har så stor respekt for skribenter,der kaster sig over krimigenren. Har slet ikke hjerne til at udtænke den slags plot...men elsker at læse dem :-)
KH Bente

theodor sagde ...

Hej Robert,

Den var sjov at læse. Interessant sammenstilling mellem Cosa Nostra verdensbilledet og de ærkedanske navne (bortset fra Antonio).

Men er der ikke noget, som ikke stemmer?

Chefen skyder Will
Benny vil hævne Will
Poul (holder med chefen) skyder Benny
Claus (holder med Will) skyder Poul
Antonio (holder med chefen) skyder Claus

Hvorfor dævlan skyder chefen og Antonio så hinanden??

Med et smil,
Theodor

Leonius sagde ...

Hej Robert,

en morsom historie, som udemærket lader sig vise i billeder hos læseren.
Det går så hurtigt, at det er rigtigt, at man er nødt til, bagefter at tælle efter.
Godt gået.

Leonius.

Robert sagde ...

Tak for jeres ord.

Dorte, det må jeg da lige ind og læse.

Bente, Jeg ser denne tekst som en film, kun det som kameraet ser, kommer med. Så hvad resten angår,må læseren selv bruge sin fantasi.

Leonius, Jeg måtte også selv tælle efter, da jeg havde skrevet den.

Theodor, mon ikke Antonio er sikker på at bossen vil skyde ham, og derfor prøver at skyde først:)

Kh. Robert

Jens Albers sagde ...

Hej Robert!

Det gør ondt det her.
Her er vi nok inde på noget, som jeg ikke ved nok om. Som krimmi betragtet, er den ikke spændende eller uhyggelig, eller indviklet. Et noget stereotyp beskrivelse. Jeg har desværre også lidt svært ved at se, at den skulle være morsom.
Jeg får nok "tæv", men vil så gerne, at vi hjælper hinanden med ærlig kritik.
Jeg ved jo du kan så meget.
Hilsen Jens

Robert sagde ...

Hej Jens
Det får du ikke "tæv" for. Det er da kun godt med kritik.

Det er et forsøg ud i "Kamera-vinkel" eller "som en flue på væggen"
Du har ret i at det ikke er morsomt, eller specielt spændende. "sorry"

Det er vel bare et kort klip fra en dårlig b-film :)

Og du har jo nok ret i at jeg "kan så meget"
Men jeg er dog stadigvæk kun en glad amatør, som er vild med at prøve nye stilarter af.

Det med at skrive prosa, er stadigvæk nyt for mig. Indtil for et par år siden, skrev jeg kun i digte. Så jeg har slet ikke styr på teknikken, og derfor er det kun rart at få at vide, når det ikke dur.
Så tak for det.

KH. Robert

Bente Pedersen sagde ...

Kære Robert!
Nu er mit spørgsmålstegn blevet meget mindre, og jeg har genlæst den med dine intentionsbriller. Stor respekt for at prøve kræfter med den ydre kamera synsvinkel. Nok den, der brugt i fuld konsekvens, er sværest at have med at gøre. Og det er jo så også på grund af den valgte synsvinkel,at vi som læsere efterlades med store spørgsmål.
Det lykkes for dig næsten konsekvent at holde den. Der er dog 3 sætninger,som jeg gerne vil påpege, som steder du falder i:
1."Han var gal nu, det var tydeligt at se." En fortællerkommentar, som kan stryges, for lige bagefter kommer beskrivelsen,der viser det samme.
2." Nødtvunget vendte de skræmte blikke sig mod ham." Hvordan ved kameraet,at det er nødtvungent? Og hvordan ser skræmte blikke ud? Det skal jo vises!
3."og besluttede sig åbenbart til at skyde samtidig"... også en forfatterkommentar...Skal vel bare være: "og de skød samtidigt..."
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Robert,
På trods af de mange dødsfald synes jeg altså, historien er vildt sjov :D Jeg synes, du rammer det filmiske fint - der er noget slå-først-Frede over historien.
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
Jeg ved meget lidt om den genre, som "Dødsfald i familien" hører til. Din tekst er velskrevet, men den fanger mig ikke, sorry :-). Med et skævt smil hæfter jeg mig dog ved tekstens herlige anakronisme: telefonrøret - og så i disse mobiltelefontider! Jeg kan godt følge dig i det filmiske syn. Med henblik på det, burde du nok lade teksten slutte med at telefonen ringer og ringer. Læseren ved jo godt, at der ikke er nogen til at ta den.
Kh Ragnhild

Robert sagde ...

Tak for alle kommentarer.

Jeg syntes jo at det var sjovt at skrive den. Det er på en måde, en ny variant af det gamle klovnenummer med lagkager, her er det så bare våben.

Jeg har fået mange råd omkring at skrive med "filmiske syn" Jeg takker og tager dem alle til mig.

Kh. Robert

JEKEL sagde ...

at jeg morede mig kosteligt. Ja, jeg grinede faktisk højt et par gange. Det siges at forbedre imunforsvaret, så tak for historien.
Blot en enkelt ting: Nikkede i kor? Jeg ville skrive:
Nikkede samtidig.

Kærlig hilsen

Jørn E

Anfi sagde ...

Også hos mig bragte den smilet frem - der er lidt 'Monty Pythonsk grotesk sketch' over den ;-)
Det alene giver en stjerne i min bog! :D
knus Anne