onsdag den 3. februar 2010

Januar-opgave: Forsteninger


forfatter og foto: Theodor Klostergaard

En kvinde med en gammeldags kjole på. Hun kommer ned af trappen. Fødderne næsten dumper fra trin til trin, men der kommer ikke det forventede bump i hendes krop hver gang. Eller i huset. For det første tager de tykke tæpper noget af stødet og for det andet holder kvinden tilbage lige før foden rammer. Da hun når ned for enden standser hun op et kort øjeblik. Dette er den ældste datter. Hun trækker vejret ind og lader de anspændte skuldre falde ned inden hun drejer ind i

En stue med to personer. En kvinde sidder på armlænet af en stor sofa. Hun har en cigaret i den ene hånd. Den er utændt og vandrer fra munden til hånd og tilbage igen. Dette er den yngste datter. Da storesøsteren træder ind, rejser hun sig uvilkårligt op, men tager sig i det og sætter sig trodsigt igen. Men forsigtigt. En mand vender sig forskrækket om henne ved vinduet. Gardinet flyder tilbage henover lysstriben, ligesom vand over den lille hvirvel der opstår, når en druknende ryger under sidste gang. Da han ser sin søster, falder hans hævede øjenbryn ned igen og det undskyldende smil bliver afløst af et ægte. Dette er sønnen. Han går fuldstændig i stå, da hun siger

- Hun... mor tager ikke afsted i år. Det er benet.

[De får lov til at tage afsted, hvis de har en telefon med på medhør under hele festen, men hvorfor?]
- Fordi tante Dorthea kommer til festen. og moderen er nødt til at finde ud af, hvordan det går med hende. Tanten er den eneste, som ikke ligger under for den gamle og hun er vendt tilbage fra en tur til udlandet. Det er mange år siden hun har været med og moderen må bare vide, hvordan det går, så hun kan håne og blive forarget over livsstilen.

[Hvad sker der til festen?]
- Børnene tager afsted. Der er bord omgivet af voksne mennesker med en mobiltelefon på bordet. Ingen siger rigtig noget af frygt. Men der ligger en pauseskærm på telefonen og netop som moderen er ved at ydmyge en af de tilstedeværende, bliver der vist et billede af en dansende mus. Det sker samtidig med at tante Dorthea ankommer og hun kommenterer det. Moderen bliver latterliggjort og det er så forbudt og farligt, at alle bliver helt høje af det. Børnene bruger måske falske stemmer til at sige deres rigtige mening om hende. Men det bliver hårdt at vende tilbage bagefter.

[Hvad ender det så med?]
- Det ender med, at en af dem gør oprør. Den ældste datter. Hun ser sig selv gennem tante Dortheas briller og finder ud af, at den latterliggørelse hun frygter så meget fra sin mor allerede er en daglig kendsgerning.

[Kan det lade sig gøre at gøre sig fri? Hvilke efterveer vil der være?]
- Den yngste datter, som ellers har været den trodsige i opposition, overtager søsterens rolle som moderens kontaktperson og giver storesøsteren den kolde skulder.
Broren visner helt.

15 kommentarer:

Poly sagde ...

Jeg synes det var en noget forvirende historie!!

JEKEL sagde ...

at jeg som en kaptajn engang sagde til mig:"Hvis du ikke ved hvor du er, så kan du heller ikke finde dit mål". Man må have en position for at kunne lægge en kurs.
Jeg mangler en position. Et udgangspunkt. Der er også for lidt "kød" på personerne. Er de voksne, eller teen-agere? Hvad er miljøet. Hvad er det for en fest? Og så er der der cigaretten der bevæger sig fra hånden og til munden og tilbage igen??? Det kunne jeg godt tænke mig at se!
Jeg er helt enig med Poly i at historien er forvirrende. Det hænger ikke sammen.

Kærlig hilsen

Jørn E

theodor sagde ...

Hej Poly og Jørn,

Tak for feedback. Det sætter jeg pris på! Det giver stof til eftertanke, hvor meget jeg/forfatteren kan tillade sig at tilbageholde af informationer. Der var tydeligvis for lidt til at teksten, sproget, historien kunne holde jer fanget.

kh theodor

Bente Pedersen sagde ...

Kære Theodor!
Spændende med en anderledes tekst. Jeg ser igen8 Som Robert forleden!) et forsøg på at anvende den ydre synsvinkel til filmisk at berette. Din tekst svarer jo til en stumfilm med de forklarende mellemtekster.
Med hensyn til det sidste, mellemteksterne, så synes jeg,at jeg er bedst med i starten. Jeg kan godt lide den måde, som du kæder de enkelte afsnit sammen...Det ene afsnit tager det næste i hånden og danner kæde.
Jeg får først forståelsesproblemer i dette afsnit:
"[Hvad sker der til festen?]- Børnene tager afsted. Der er bord omgivet af voksne mennesker med en mobiltelefon på bordet. Ingen siger rigtig noget af frygt. Men der ligger en pauseskærm på telefonen og netop som moderen er ved at ydmyge en af de tilstedeværende, bliver der vist et billede af en dansende mus. Det sker samtidig med at tante Dorthea ankommer og hun kommenterer det. Moderen bliver latterliggjort og det er så forbudt og farligt, at alle bliver helt høje af det." ... problemet består først og fremmest i at mobilen med pauseskærmen signalerer, at moren på trods af sit fravær er en tilstedeværende realitet. Men sætningen "netop som moderen er ved at ydmyge en af de tilstedeværende" får det til at virke for mig, som om hun sidder med ved bordet. Og derfra blev jeg forvirret.
Er du med på Perfiktion ?....Hvis ja, kan du jo prøve at lægge teksten ud der, og så kan vi bedre kommentere, hvis du vil prøve at rette det til..Tror godt,at det kan lade sig gøre inden for den tilladte ramme af antal ord :-)
KH Bente

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Spændende eksperiment, og jeg synes du udfolder et kæmpe familiedrama i løbet af nogle få linjer!

Jeg nød at læse det langsomt (nå ja, det var vist både af nydelse og af nød) og se dem for mig. Forsteninger, ja det kan man jo blive.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Hej Theodor,
Jeg synes også, det er spændende med de eksperimenter, vi er vidne til herinde.
Jeg skulle læse din tekst en del gange for helt at forstå den, men jeg bilder mig ind, at det gør jeg nu. Jeg synes, som Dorte, at det er ikke så lidt af et familiedrama og indbyrdes magtkampe, der udspiller sig, og du slipper faktisk rigtig godt fra det.
Jeg kan f.eks. rigtig godt lide din afsluttende bemærkning, broren visner helt.
Den dansende mus forstår jeg ikke - hvad er den symbol på?
Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hej Bente, Dorthe og Randi,

Tak for kommentarerne - som man kan måske kan fornemme var der ganske meget eksperimenteren over denne. Plottet kommer af et billede af en familiefest, hvor den diktatoriske mor er med per telefon, fordi hun ikke vil tillade at de andre er sammen uden hende. Jeg forsøgte et par gange med forskellige starter, men det gik bare ikke rigtig.

De steder jeg har markeret med [], er spørgsmål, jeg stillede mig selv for at bevæge teksten videre fremad. Jeg lod dem stå for at udforske formen på en fortælling: Hvordan virker det, når man som forfatter driver handlingen fremad gennem spørgsmål? Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at undersøge noget mere, fordi det rykker ved min fastlåsthed for, hvad der kan være en del af fortællingen.

Jeg har ikke nogen symbolik på den dansende mus, men det kunne være de kuede børn og det gamle ordsprog om, når katten er ude (for eksempel). Inde i mit hoved står telefonen på bordet, moren er ved at skælde en eller anden ud gennem højtaleren og pludselig går telefonen på pauseskærm. Men det kan godt være at redaktøren af teksten har været lidt langsom på tasterne og ladet situationen været for tåget (her kan man da tale om en ansvarsfraskrivelse der vil noget...)

Herligt med kommentarerne (allesammen) - jeg synes, der er meget at lære dialogen om teksterne bagefter.

kh theodor
p.s. jeg har planer om at bruge perfiktion til at skrive en længere tekst - nærværende tekst får lov til at leve videre på skrivebloggen, tror jeg.

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Jeg har altså også læst nogle gange - eksperimenter kræver ekstra lydhørhed! Jeg er som læser dybt fascineret af overgangen mellem første og andet afsnit. Der er et vældigt drive i at gå fra det sætningsmæssigt uafsluttede afsnit til "En stue med to personer", der både er en sætningsafslutning, et selvstændigt sætningsemne og en slags regibemærkning. Dine "klamme" spørgsmål er også spændende, de trækker læseren med ind i forfatterværkstedet. "Broren visner helt" men de søstre er da også temmelig udslukte.
Kh Ragnhild

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Tak, fordi du genlæste med ekstra lydhørhed. Det er en af de ting, jeg sætter stor pris på ved denne blog: Vi antager, at hinanden mener det, de skriver.

Jeg er også selv ret begejstret for effekten af den overgang du omtaler. Den kunne godt afprøves i forskellige sammenhænge. Jeg overvejede at bruge den mellem hvert afsnit, men det fik jeg ikke rigtig gennemført. Der er et par forskellige stile på spil i denne tekst.

Jeg er vist ikke enig i, at søstrene er udslukte - men de ligger alle under for moren og måske kunne det være jeg skulle følge Bentes forslag om at udforske det noget mere på perfiktion.

kh
Theodor

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Theodor
Jeg opfatter din tekst, som en der er i gang med at skrive noter til et skuespil...
Jeg føler, at du lader kameraet køre rundt og så beskriver du, hvad du ser.
MKH: Lisa

theodor sagde ...

Hej Lisa,

Det er nok faktisk ikke helt ved siden af. Jeg arbejder for tiden med at opbygge plots og det afspejler det her også.

kh
Theodor

Leonius sagde ...

Hej Theodor,

der er et eller andet, ved din måde at skrive historien på, der fascinerer mig, men jeg har lidt svært ved at følge med.
Da jeg forstår det er et forsøg, glæder jeg mig til at genlæse formen.

Leonius.

theodor sagde ...

Hej Leonius,

Nogle tekster er ganske givet mere interessante at skrive end at læse. Juryen er stadig ikke kommet tilbage med svaret på, om det er en fortælleform, der holder over længere tid. Og som du antyder, er der plads til forbedringer på det.

Tak for læsningen - det er altid at rart at vide, når folk kommer forbi.

// Theodor

Robert sagde ...

Kære Theodor
Det er ganske spændende dette her. Men jeg blev noget forvirret, og måtte læse den flere gange.

Disse spørgsmål i [klammer] har jeg det lidt svært med, og forstår ikke rigtigt hvorfor de skal være med i teksten. Som Lisa skriver, minder det mig om noget til et skuespil.

Denne passage er ret spændende -

"Gardinet flyder tilbage henover lysstriben, ligesom vand over den lille hvirvel der opstår, når en druknende ryger under sidste gang"

- når man som jeg, aldrig har oplevet "en druknende ryge under sidste gang" men du har overbevist mig om at det må være sådan.

Jeg kan rigtig godt lide beskrivelsen af den ældste datter nedstigning ad trappen.

Hvis du ender med at lægge teksten ud på perfiktion (som Bente forslår) vil det glæde mig at følge med.

Kh. Robert

theodor sagde ...

Hej Robert,

Det var ment som spørgsmål til at drive handlingen fremad, selvom jeg godt kan se ligheden med regi-bemærkninger. Som regel bliver disse spørgsmål redigeret ud af de fleste tekster, før de når læseren og det kunne der jo så være en grund til.

Jeg har to andre projekter igang (heraf et på perfiktion) så den her kommer om bag i køen, men der er et par aspekter, som det kunne være sjovt at arbejde videre med.

Tak for kommentaren - det er rart med konkrete eksempler; det vil jeg til at oppe mig med, når jeg selv kommenterer tekster. Det giver lige lidt ekstra feedback-juice.

kh
Theodor