tirsdag den 2. februar 2010

Januar-opgave: Guldbryllup


forfatter: Bente Pedersen

”Jamen, så skål da mor, og tillykke med guldbrylluppet!” Hanne, den ældste af de to døtre, smilede og løftede glasset. Hendes øjne beordrede de andre rundt om bordet at følge trop.

Det lille selskab vendte sig mod Gunhild, dagens guldbrud. Hun sad rank for bordenden iklædt en koboltblå spadseredragt. Denne var flere dage i forvejen taget ud af dragtposen, børstet omhyggeligt med klædebørsten og dernæst luftet grundigt. Kom man tæt på hende, kunne duften af naftalin dog alligevel anes under en sky af Chanel nr.5. Hendes nyondulerede hår var i dagens anledning arrangeret i en klassisk festfrisure. Et skarpt øje ville kunne genkende den valgte frisure på billedet af det nydelige sølvbrudepar stående på skænken. Ikke et eneste hårstrå tillod sig en lille udflugt på egen hånd. Det var lykkedes hende at fuldende værket med en højrød læbestift. Denne var på trods af håndens skælven endt med at sidde placeret inden for læbernes kontur.

Gunhild returnerede Hannes lykønskning med en tak for, at de alle bakkede op om at fejre denne højtidsdag. Hun ville selvfølgelig ønske, at Holger havde kunnet være ved hendes side. Havde det djævelskab ikke taget hendes Holger for år tilbage, ja så var hun ikke det mindste ikke i tvivl om, at han ville have indbudt den halve by til fest i dag. Det var hendes økonomi jo desværre ikke til, for som de jo vidste….

Den yngste datter, Birgit, slog over på stand by. Hun orkede ikke at høre morens sædvanlige lovprisning af Holger. Havde ikke glemt, hvordan moren havde vendt hver femøre af husholdningspengene for at få det hele til at hænge sammen, også mens de var små. Det på trods af farens gode stilling som fuldmægtig i et velrenommeret firma. Hun kunne stadig få gåsehud ved tanken om morens ængstelige udtryk, når det var nødvendigt at bede faren om ekstra tilskud til dette eller hint.”Tror du måske, at jeg har fri adgang til firmaets bankboks?,” tordnede faren tilbage, og moren trak sig skyndsomt væk fra hans synsfelt og fandt råd på anden vis.
Efter sådan et sammenstød var moren altid én stor undskyldning på Holgers vegne. Var der nogen, der havde forstand på penge, så var det hendes Holger, og det måtte de alle naturligvis lytte til og indrette sig efter.

De havde dog undret sig såre, da de hjalp Gunhild med at få styr på papirerne efter Holgers død. Den forventede opsparing var ikke eksisterende. Ej heller aktier eller andre værdipapirer. Men igen havde moren forsvaret Holgers dispositioner, eller rettere mangel på samme. Hun havde jo huset og sin gode enkepension. Han havde altid gjort sit bedste for familien. På trods af rejser for firmaet hver anden uge, så havde han fået alt til at hænge sammen på bedste vis, hendes Holger.
Hannes stemme bragte Birgit tilbage til festmiddagen. ”Vil du ikke være sød at tage telefonen, Birgit? Du sidder nærmest stuen!” Hanne havde som altid kontrol over situationen.

Efter en rum tid vendte Birgit tilbage til selskabet i spisestuen. Hun satte sig helt ude på kanten af stolen. Hendes ansigtskulør var i tone med præstekravehvid. Øjnene flakkede rådvildt fra ansigt til ansigt bordet rundt. Hvilede et sekund i smerte på morens rynker. Gled nedad mod den lille mørke klat af sauce på morens hage og fangede gaflen på vej op. Gunhild spiste uanfægtet videre.

”Hvem var det?” Hannes stemme vibrerede som en nyanslået stemmegaffel lige bag hende. Et dybt suk undslap Birgit, idet hendes hænder bevægede sig op foran munden. Hun kiggede ulykkeligt hen på moren, der nu højlydt bad barnebarnet hente flere kartofler. ” Det var en mand! Han sagde, at han hed Kristian Henriksen og var den ene af Holgers tre sønner.” Birgit holdt en lille pause, åndende ind og fortsatte: ” Nu da hans mor var død, ville han gerne møde Holgers anden familie”

”Hvad er det I har så travlt med at tale om, I to? Måske en lille overraskelse i dagens anledning!” Morens stemme rummede glad forventning. ”Nej mor, en lille overraskelse kan man vist ikke kalde det!” Birgits stemme knækkede over. Hun rejste sig pludseligt. Stolen væltede med et brag, da hun løb ud af stuen.

12 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Bente!

Det er dælemig godt det her.Det er jo på højde med Matador serien. Hold da op hvor er det filmisk og de kan godt pakke deres nymodens 3D væk, for her er vi med til festen- og duftene er her " sk... godt. Overraskende og pragtfuld.
Skriv hele slægtsromanen nu.

Hilsen Jens

Leonius sagde ...

Hej Bente,

en meget flot historie, eminent skrevet, man bliver hvirvlet ind i familien. Nogle flotte sætninger som: "Hannes stemme vibrerede som en nyanslået stemmegaffel".
Du kan det der.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Kære Bente

Du tegner personerne i familien rigtig fint, og i løbet af få linjer får vi et klart billede af forholdene imellem dem!

Rigtig godt skrevet.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Hej Jens!
Jeg bliver da helt rørt over de flotte ord. Den respons er jeg rigtig glad for, for jeg synes,at det var en svær opgave. Jeg tog afsæt i en selvoplevet situation, hvor min mor holdt guldbryllup på et tidspunkt, hvor min far havde været død i 15 år.Resten er dog rent fiktion..

Hej Leonius!
Tak for dine ord, Leonius !Tænker: "Ja, jeg prøver det bedste, jeg kan", men bliver stolt overrasket, hver gang jeg får ros tilbage...

Kære Dorte!
Tak for din respons. Lige netop at få tegnet et lille familiebillede på så lidt plads som her på bloggen,synes jeg er en spændende udfordring,som jeg meget gerne vil være så meget bedre til.

KH Bente

Kyndelmisse strammer knuden udenfor!

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
Ja, det er da helt tante Møghe-agtigt. Hvor er den godt skrevet. Jeg faldt f.eks. som Leonius pladask for sætningen med stemmegaflen.
Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Tak, der må jo bo en lille Møghe inden i mig, der gerne vil have ordet :-)
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Det er en rigtig stærk og flot tekst. Velskrevet og med en meget fin sans for detaljer. Afsnittet med den chokerede Birgit på kanten af stolen brænder sig synsmæssigt fast. Med en lille drejning får vi medsyn, og tiden sættes næsten i stå, mens vi med Birgit ser moderen spise - hendes chok bliver læserens, inden der sættes ord på telefonsamtalens overraskelse.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!
Tak for dine flotte ord. Jeg er specielt glad for,at du synes om afsnittet om Birgits kvaler, for jeg havde problemer med at få sluttet af på en ordentlig måde, når jeg skulle holde mig indenfor rammen.Tror,at jeg lavede det om fire gange...
KH Bente

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Bente
Jeg er virkelig imponeret.
Mon ikke du skulle gå i gang med at skrive en roman nu. Det kan du gøre. Det er jeg sikker på!
MKH. Lisa

JEKEL sagde ...

at det var da en værre redelighed. Men en forklaring på det stramme budget og den manglende opsparing fik man da.
Meget velfortalt. Den der guldbrud i eget regi ville jeg nødig ha' været i familie med. Men vi er nok mange der kender typen ikk,'. Storesøster er tilsyneladende sin mor op ad dage. Det er godt nok uhyggeligt.
Godt gået!

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Lisa!
Uh nej, det har jeg slet ikke mod på, men tak for din opbakning. Jeg nyder at skrive disse mindre tekster og prøve kræfter med det. Der er ingen længere fortælling lige nu,der presser sig på....men tak !

Kære Jørn!
Tak!Og ja de manglende penge fik du da en forklaring på..måske skulle man fortælle Holgers version? Og ja vi hiver jo vores inspiration her og der :-)

Kærlig hilsen
Bente

Robert sagde ...

¨Kære Bente
Her kommer man hjem efter en forlænget weekend, og opdager at der er gået inflation i bryllupper her på bloggen. hele 4 af slagsen, på kun 5 dage.

Jeg har vist ikke før hørt om at man fejrer bryllupsdage, efter den ene ægtefælles bortgang, men hvorfor ikke,og hvad ved jeg om den slags.

Du skriver godt og levende,viser os en flig af familiens skæbnehistorie, med stærke billeder af små situationer, som fortæller så meget.

Som andre har nævnt i kommentarer, fik jeg også lyst til at læse mere.

Kh. Robert