torsdag den 4. februar 2010

Januar-opgave: Stines store dag


forfatter og foto: Randi Abel

”Hurra! Hurra! Hurra! Og så det korte: H’ra!”

”Skååål,” lyder det fra alle sider. Glas strejfer glas. ”Skåål!”

Stine har drømt om denne dag, siden hun var fem år gammel og hostende og feberhed var med sin mor på arbejde i Lily på Torvegade. Hendes mor sagde, at Stine skulle ligge helt stille på sofaen i baglokalet, når der var kunder i butikken. Stine var musestille, men hun kunne ikke dy sig for at kigge ud gennem sprækken i døren. Synet, der mødte hende, gjorde hende stakåndet. Den unge kvinde, hendes mor vimsede rundt omkring, lignede en prinsesse i den hvide kjole, som stod i et brus om den slanke krop.

”Jamen, så må vi jo hellere...” Anders griner og rejser sig til akkompagnement af de taktfaste tramp i gulvet. Stående på hver sin stol kysser han og Stine hinanden.

Der har været flere mænd i Stines liv før Anders, og hver gang var hun sikker på, det var den eneste ene. Da hun boede sammen med Johnny, udså hun sig i smug både kjole, ring og matchende invitations-, menu- og bordkort. Kjolen fik hun faktisk hængt til side. Hun var overbevist om, at Johnnys ændrede og lidt akavade opførsel skyldtes, at han var nervøs for at falde på knæ. Stine kunne ikke vente på, at han skulle tage sig sammen, og hjalp ham på vej med en romantisk middag. Da Johnny lige inden desserten sagde, der var noget, han længe havde villet sige til hende, susede blodet for hendes ører, og hendes øjne truede med at løbe over.

”Ja,” udbrød hun. ”Ja, selvfølgelig vil jeg det!”

”Hvad mener du?” Rynken over Johnnys’ næserod blev dybere. ”Jeg sagde, at jeg har mødt en anden.”

Han pakkede en kuffert og flyttede samme aften.

Der lyder en klirren fra bordets langside. Onkel Torleif rejser sig. På usikre ben har han et fast greb i ryglænet på sin stol.

”Kære Stine!” ”Kære Anders!” ”Ærede gæster!”

”I to søde unge mennesker har glædet en gammel mand. Hvis I ikke havde mødt hinanden, var jeg jo gået glip af dette herlige måltid.”

Han klapper sig på sit velnærede frontparti og kigger sig omkring over kanten af brillerne. Der lyder en spredt fnisen.

Stine lagde med det samme mærke til Anders. Hun ærgrede sig over, at det ikke var hende, der skulle klippe ham. Da han var gået, udfrittede hun sin kollega og gode veninde, Gurli, om ham.

Seks uger senere kunne Gurli triumferende fortælle, at han var single, barnløs, el-installatør, og at han spillede dart på Gåsen og Hanen. Stine havde aldrig spillet dart, men med den rette læremester, viste det sig, at hun havde talent for det.

”Sidder du og SMS’er?” Stine hvisker, for onkel Torleif er i gang med at spinde en ende over dengang, Stine red ranke på hans knæ.

Anders farer sammen, og telefonen smutter ud af hånden på ham og ned i Stines skød.

”Gi’mig den!” ”Gi’ mig den så!” Gæsterne ved deres ende af bordet vender sig fra onkel Torleif mod optrinnet for bordenden.

Anders tager fat i Stines håndled og griber ud efter telefonen i hendes anden hånd. Hun læner sig til siden.

”Beholder barnet. Håber du vil være en del af vores liv.”

16 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Altså, altså, altså....jeg vil ikke være med til de nedrige twists, der vælter hele min lette storsmilende tilstand omkuld lige med ét i sidste sætninge.(har lige lært af Dorte,at det hedder flash fiction!.... Randi altså!!!!
Sagt med andre ord: En dejlig tekst,der virker.Jeg ved jo, at hun må rives ud af prinsessedrømmen,så sidder med spændt forventning hele vejen til, hvad du har fundet på.Og du er da nedrig....
Storsmilede over hele scenen med Johnny og onkel Torleif! Tak for en dejlig velfortalt tekst med gode beskrivelser.
Får lige en tanke om,at din Stine og Anders kunne være blevet til en nutidig udgave af min Gunhild og Holger, hvis hun ikke havde læst smsèn. Kan du følge mig?
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
Tak, fordi du synes, jeg er nedrig. Det vil jeg nemlig rigtig gerne være i mine små historier ;)
Jeg kendte heller ikke begrebet flash fiction, før jeg lærte Dorte at kende.
Du har ret, Anders kunne sagtens have kørt samme dobbeltspil som Holger. Hvor sjovt, at vi har tænkt lidt i de samme baner :)
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Ja, det måtte jo næsten ende med noget grueligt galt for sådan en ung (naiv) pige, der ikke har andet end sine egne prinsessedrømme i hovedet. Det er en meget fin og velfortalt historie med en dejlig ironisk distance til en meget traditionel bryllupsfest. Dejligt anderledes, at telefonen ikke ringer, men at det er en lydløs sms der bliver omdrejningspunktet og twisten.
Kh Ragnhild

theodor sagde ...

Hej Randi,

Hun fik sit bryllup, men så nåede vi den sidste sætning og pokkers for det. Du skriver let og flydende og med en behagelig tone. (hvis det sidste giver mening. Jeg mener, at jeg ikke behøver at standse op og vurdere sætningerne - det flyder bare) - og så en nidding af en slutning.

Når nu det kører så godt for dig, kan jeg ikke lade være med at udfordre dig lidt på formen: Vi befinder os til brylluppet i nutiden, men størstedelen af historien foregår i Stines fortid - måske endda fortalt gennem hendes tanker? Det gør, tror jeg, at jeg distancerer mig lidt fra hende.

Jeg tror, jeg ville leve mig mere ind i hendes verden, hvis jeg fik det fortalt kronologisk. Fx. ville det også gøre at jeg ville blive mere ked af det, når første kæreste slog op med hende, fordi jeg ikke ville sidde med informationen om, at hun ville få et bryllup senere. Og slutningen ville slå mindst lige så hårdt.

Måske du kan bruge det :-)

kh
Theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,
Tak for dine søde ord.
Jeg er glad for, det er lykkedes mig at få den ironiske distance til den traditionelle bryllupsfest frem i historien.
Jeg måtte lige tjekke opgaven en ekstra gang, inden jeg valgte en sms i stedet for en opringning. Jeg kunne nemlig ikke huske, om det var en telefonsamtale eller bare en telefon, som skulle spille en væsentlig rolle ;)
Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,
Jeg forstår godt det, du skriver, med den behagelige tone. Jeg har en fornemmelse af, at det er karakteristisk for min måde at skrive på. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke - somme tider kunne jeg godt ønske, at jeg kunne skrive lidt mindre lige-ud-ad-landevejen.
Jeg kan sagtens bruge dine gode råd om mindre distance til hp. Det er en af de (mange) ting, jeg skal arbejde på at gøre bedre.
Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hej Randi,

Jeg mente behagelig tone uforbeholdent på den gode måde. Hvis du ønsker at skrive mindre lige-ud-af-landevejen, er det da bare med at starte træningen.

Skriv to tekster. En på ned-omkring-havnefronten måden og en på op-på-balkonen måden.

Så. Nu har vi også til en fremtidig skriveøvelse ;-)

kh
theodor

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi
Det er en historie med de helt store udsving.
Du beskriver det hele så flot og pludselig
er vi i slutningen af en helt anden fest!!
Godt skrevet!
MKH. Lisa

Poly sagde ...

Hejsa Randi
jeg kan godt lide din skrivestil, isaer fordi den "uventet" bringer mig hen til "steder, jeg ikke er forberedt paa.
Hilsen Poly

Jens Albers sagde ...

Hej Randi!

Uhadada! det er en god tekst. Jeg er med til festen og kan høre og se det hele.
Heldigvis er ikke alle mænd så slemme - kun godt 50% eller ? ;-)

Tak for en fin oplevelse

Randi Abel sagde ...

Hej igen Theodor,
Jeg ved godt, du mente behagelig på den gode måde. Det er mig, der er i tvivl, om det er godt eller skidt.
Ja, lad os få den opgave. Det vil give mig et spark til at øve mig på en ny stil :D

Kære Lisa,
Tak for dine søde kommentarer :)

Hej Poly,
Dejligt, at jeg kunne overraske dig ;)

Hej Jens,
Jeg er glad for, du føler, du er med til festen. Godt 50%? Det håber jeg sandelig ikke, for så står det da virkelig slemt til :(

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Randi,

Ja, vi ældre syntes godt nok, at tingene sommetider går for hurtigt for de unge mennesker, så de ikke når de kontroldforanstaltninger, som vi af ældre generationer syntes der skal til.
Rigtig godt og troværdigt fortalt.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,
Villa, volvo og vovse skal der til, og det kan kun gå for langsomt.
Dejligt, at du synes, historien er troværdig.
Kh,
Randi

Robert sagde ...

Kære Randi
Jeg nød at læse denne tekst. det er flot, at du ved at spidde mandekønnet(okay 50% :) fortæller så meget mere om hende (din Hp.) hun skulle tage og slappe lidt af, så vil den ægte kærlighed nok også finde hende.

Jeg blev lidt forvirret over den sidste linje med barnet, da jeg først opfattede det som en replik, du nævner jo ikke at hun læser beskeden.

Men alt i alt, en herlig lille fortælling.
Tak for læsning.

Kh. Robert

JEKEL sagde ...

...at jeg synes du skriver sjovt og indsigtsfuldt. Onkel Torleif fik mig til at se en onkel Anders-fra-Far til Fire-type for mig. Du gengiver hele denne "pakke-bryllupsstemning" virkeligt fint. Og så en Lilly-model, gnæk-gnæk!

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Robert,

Jeg er glad for at få at vide, at det er lykkedes for mig at beskrive Stine via mændene i hendes liv. Det var selvfølgelig soleklart for mig, at hun læste sms'en, men jeg kan godt forstå, hvad du mener ;)

Kære Jørn,

Sjovt og indsigtsfuldt er ord, jeg bliver glad for. Tak for det. For os, som er ude over vårhare-stadiet, kan det vist ikke være andet end en Lily-model :)

Kh,
Randi