mandag den 8. februar 2010

Januar-opgave: Valget


forfatter og foto: Ragnhild Jakobsen

Det er første tirsdag i april og det er valgdag. Det er også helikopterdag, og de står med varer og post, mens de læser opslag på butikkens vægavis. Siumut holder valgaften i forsamlingshuset kl 21, og der er kaffemik hos Arnaq i morgen eftermiddag. Hun tager et langt skridt, der mangler en planke på broen. De ser over mod Disko, før de vælger stien mod forsamlingshuset. Solen skinner og sneen sender snelys i alle retninger. Havet ligger stille hen. En svag brise løfter det rødhvide flag ved forsamlingshuset. De går indenom for at fornemme valgstedet.

Han småsnakker med Amalie, den ene af de to tilforordnede. Valget går rigtig godt. Stemmeprocenten er over 70, bliver der fortalt, og I kommer vel i aften? Det gør vi da, svarer han og de går videre. Hun suger det hele til sig. Natur, stemninger og befolkning. Hun minder igen sig selv om, at det at ankomme til det fremmede er at ankomme til andre menneskers hverdag. Det er hans hverdag, og hun ser han er glad. Han har allerede været her i fire måneder og hun ved ikke om det er lang tid. Hun har været her i fire dage. En slags turist på besøg hos sin mand. Det er underligt, men spændende.

Knage og hylder er fyldt med polartøj da de kommer. De vikler sig ud af deres og får det klemt ind i et hjørne. Der er pyntet med grønlandske papirflag. Bordene står ud fra sidevæggene og midt på gulvet er et langt tagselvbord ved at blive fyldt. Det damper fra gryder og fade. Det er ryper, siger Karen og hilser, mens hun holder fadet med fugle ind mod sig med den anden hånd. Et fjernsyn står tændt i hjørnet på podiet ved den bageste væg. Ove går frem og tilbage med mobilen for øret og taler, mens han følger med på skærmen. Stemningen er god, og hun forstår, at der er telefonisk forlydender fra Ilulissat om, at Ove er genvalgt som bygdens repræsentant i kommunalbestyrelsen.

Med det på plads kan fest og spisning begynde. Spændingen synes udløst. Ingen af Kandidatforbundets tre lokale bygderepræsentanter er tilsyneladende kommet ind. De har nok snarere stået i vejen for hinanden end for Ove. Snak og latter dæmpes, mens alle eller næsten alle spiser sælsuaussat, reklinger, kogte ryper og en hel lang laks, og så selvfølgelig også de firkantede hvide stykker mattak. Ove taler stadig i telefon.

Snart bølger latter og snak igen. Folk står på skift foran skærmen og lytter. Når der laves danske opsummeringer stiger snakken, og hun kan alligevel ingenting høre. Pludselig lægger stilheden sig overalt. Ove er anspændt, hans ansigt flammer og han fører hektiske samtaler. Ingen spiser, alle følger ængstelige og spændte samtalerne. Karen hvisker, at Oves navn ikke blev nævnt ved tv-indslaget om de nyvalgte fra Ilulissat. Flere telefonsamtaler bedyrer tilsyneladende at det blot er en fejl. Den før så glade stemning er nu lettere anspændt.

Lidt efter midnat kommer den nyvalgte kommunalbestyrelses medlemmer fra Ilulissat endelig på skærmen med navne og stemmetal. Oves er med, og alle bekymringer bliver fejet til side under høje jubelråb. Ove er valgt! Og så skal det indkøbte fyrværkeri sendes af sted. På med polartøjet og ud i natten. Flot ser det ud, når nattehimlen oplyses af farvestrålende raketter ledsaget af råb og latter. Pludselig er der raketter og råb fra en position ved det lille kommunekontor. Karen fortæller, at Helen fra Kandidatforbundet også er valgt. Hurtigt udvikler det sig til en råben i natten mellem de to steder. Hun hvisker til ham, at det da mindst er lige så godt som gamle dages sangkamp. Han holder om hende, mens hun lader sig opsluge af et fascinerende orgie i lyd og lys.

Da raketterne slipper op og kulden bider takker de af, tar hinanden i hånden og går hjem. Tirsdagens valgdag er allerede historie.

15 kommentarer:

JEKEL sagde ...

...at jeg synes det er en rigtig god historie om hverdagsliv i Grønland. Jeg kan godt lide den sætning om at "det fremmede er at ankomme til andres hverdag". Det vil jeg holde i errindring. Det udtrykker en bevidst respekt. Der er god "show, don't tell" effekt. Jeg kunne foreslå, at du krydrede det med nogle lugt og duft oplevelser, som f.eks. duften af den specielle mad, eller lugten i gardaroben af penstøjet og evt. også luften udendørs.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!
Jeg elsker simpelthen dine tekster fra Grønland. De er så sanselige og fyldt med dejlige beskrivelser fra en hverdag, der er så fremmed for os,omend vi tror,at vi kender til den.
Resultatet af Oves telefonopkald og den efterfølgende konsekvens for hele lokalsamfundet beskrives så fint ved hjælp af stemningen i fælleshuset. Og desto større bliver festen og løjerne jo, da det viser sig,at Karen også er blevet valgt.
Hele din beskrivelse viser stor kærlighed til og respekt for de mennesker,du har boet blandt og ikke mindst naturen,så du lever tilfulde op til den nævnte talemåde om at blive gæst i andres hverdag. Og sikke et billede...
Jeg vælger: "sneen sender snelys i alle retninger." ud,som den beskrivelse,jeg faldt for først...Det var lige præcis det, der i går gjorde lyset udenfor så meget anderledes...Der var dobbelt effekt på, selv om det var en gråvejrsdag...Det var jo sneens snelys! Det udtryk vil jeg begynde at bruge bevidst :" Sikke et snelys,der er i dag!" vil jeg begynde at sige og på den måde sprede dit dejlige ord ud til fri afbenyttelse!
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Du har helt ret, jeg skulle da have ladet lugtesansen folde sig ud. Tak for din læsning og ros. Jeg har aldrig glemt sætningen "..at ankomme til det eksotiske er at ankomme til andre menneskers hverdag", som jeg har læst for rigtig mange år siden. Har desværre glemt, hvem jeg har citatet fra. I min udgave er det nu altid "det fremmede".
Kh Ragnhild
PS har ellers lige prøvet at sende en længere svarkommentar til dig om hovedpine vs bombe, men noget gik galt og det hele blev væk. Prøver på et senere tidspunkt

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Jeg er altså rigtig glad for, at du "elsker" mine tekster fra Grønland - og det betyder meget for mig at du ser min kærlighed og respekt for både mennesker og land. Fordomme om Grønland og grønlændere er mange. Jeg vil gerne pille ved nogle af dem og så ellers forsøge at vise "mit" Grønland, der er et mangfoldigt moderne samfund - på godt og ondt - præcis som andre samfund. Så ordet "snelys" for nylig og tænkte, det må da bruges. Og lige her passede det. Ja, lad os sprede både lys og "sneens snelys" ud i alle retninger. Tak for din varme kommentar.
Kh Ragnhild

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Dejlig læsning - ikke fordi jeg har brug for mere kulde og sne lige nu, men det her var et rigtig godt stemningsbillede.

Der var to steder, jeg lagde specielt mærke til: Det første var den med at tage et langt skridt, fordi der mangler en planke i broen og det andet var det rødhvide flag som blafrer. Det var nemlig begge steder, hvor jeg forventede afsæt til noget symbolsk.

Men det kom ikke, tingene er, som de er i historien. Og det er dejligt afslappende og en lille påmindelse om, at ikke al tekst skal have ekstra lag; nogle tekster formidler en oplevelse, og så skal der ellers ikke fortolkes mere på det. Ahh... :-)

kh
theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Også jeg er vild med stemningsbillederne fra denne anderledes kultur. Jeg bliver opslugt og fascineret af billederne, jeg ser, og det er helt tydeligt, at du elsker Grønland og grønlænderne.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

jeg nød at genlæse din historie om valget, og om de to, der mødes efter lang adskildelse.
Der er også romantik i din historie.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Stor tak for din kommentar. Jeg er glad for, at teksten fungerer som et godt stemningsbillede. Det var dog en sammenkomst og en telefon! Sjovt, du nævner det med flaget. Jeg brugte først "foldede sig ud" fordi jeg ville ha den røde sol med, som for at understrege (symbolsk) at grønlænderne efterhånden er herrer i eget hus. Jeg havde alt for mange "demonstrerende detaljer" med i mine første udgaver. Mit mål var, at forsøge at gøre det til en fortælling på fortællingens præmisser og ikke blot til en erindring. Håber, det er lykkedes nogenlunde. Jeg smiler over dit Ahh.. Tak
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Stor tak for din kommentar. Det er dejligt at vide, at teksten fanger og skaber billeder. Ja, en del af "min sjæl" ligger i det land og netop i den bygd - hvor jeg nåede at bo fra 02 til o4 - og i Jakobshavn/Ilulissat, hvor vi boede fra 71 til 75.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius.
Stor tak fordi du genlæste. Jeg kan rigtig godt li, at du også ser det romantiske islæt i teksten :-)
Kh Ragnhild

Robert sagde ...

Kære Ragnhild
Har nu læst din valg-historie flere gange.

Jeg kan rigtig godt lide den, den indeholder jo det hele. Kærligheden, naturen, sammenholdet, samværet,m.m.

Jeg syntes du har fundet et godt leje hvad detaljer angår. ikke for lidt, ikke for mange(som jo hurtigt kan blive for meget, og dræbe historiens fine stemning)

Det er en smuk historie, og en kærlighedserklæring til det store smukke land højt mod nord.

Også jeg er vild med "snelyset"
Tak for en herlig læseoplevelse.

Kh. Robert

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
En stor tak også til dig for at kommentere. Du skal vide, at jeg værdsætter dine kommentarer meget både her op på Perfiktion.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Det med at kommenterer sker på en anden måde nu. Dette er en prøve, for at se, om det virker for mig.
Ragnhild

Dorte H sagde ...

"Hun minder igen sig selv om, at det at ankomme til det fremmede er at ankomme til andre menneskers hverdag."

Dette citat er for mig at se et vigtigt element i dine fine tekster om Grønland: du er i spændingsfeltet mellem det fremmede og hverdagen, og selv om man mærker stort kendskab og kærlighed til Grønland hos dig, formår du stadig at formidle det, fordi det stadig er lige netop fremmed nok til at dine sanser registrerer små, hverdagsagtige oplevelser.

Fin og læseværdig valgdag!

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte.
Tak fordi du kiggede ind, det er jeg glad for. Og stor tak for din understregning af det med spændingsfeltet, det tror jeg faktisk, du har rigtig meget ret i. Jeg har bare ikke selv tænkt på det sådan. Det vil nok ligge i mit baghoved, når vi er der igen til sommer.
Kh Ragnhild