tirsdag den 23. februar 2010

Knallerten

forfatter: Randi Abel

”Jeg tager over på sporteren sammen med Joachim!”

16-årige Aske springer ned af trappen, to trin ad gangen. Han stikker nøglen i låsen på sin cykel og vipper støttefoden op. Joachim bor tæt på sportspladsen, og de har aftalt at følges ad derover. De to drenge har været uadskillelige siden børnehaveklassen. Selv efter at de i år er startet på forskellige ungdomsuddannelser, ses de næsten hver dag.

”Det gamle lort,” stønner Aske på vej op ad bakken. Flere af cyklens gear virker ikke, og han må træde hårdt i pedalerne. Da han når toppen af bakken, kan han heldigvis lade cyklen gøre arbejdet resten af vejen.

Aske drejer i høj fart om hjørnet til Joachims villavej. Han er lige ved at torpedere en gammel dame og en lille, fed hund, som er på vej over gaden, men når at styre udenom. Damen er standset brat op. Hun svinger håndtasken i retning af ham, mens hun med høj, pibende stemme råber noget, Aske ikke kan høre. Hunden hopper gøende op og ned.

Han svinger ind i indkørslen, hopper af cyklen og lader den falde over mod hækken. På vej hen til hoveddøren får han øje på knallerten, som Joachim har parkeret udenfor den åbne garageport. Den nedgående sols stråler reflekteres i det sorte metal. Aske ændrer retning, står stille et øjeblik, inden han rækker en arm ud og lader hånden glide langsomt hen over den spejlblanke flade. Den anden hånd finder vej ned i hans lomme og kommer et øjeblik efter til syne igen. Aske kigger flygtigt på sømmet, han holder mellem tre fingre, inden dets spids trækker en sølvgrå stribe i det sorte.

13 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Denne historie stammer fra SAXOs fysiske forfatterskole. Opgaven gik ud på at skrive en tekst baseret på en af de syv dødssynder.
Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Det er en fin og velskrevet tekst - og dødssynden misundelse afsløres jo til sidst. Alligevel har jeg det lidt svært med troværdigheden af Askes handling. Godt nok er det noget af et lig, han kører på, men med ti års uadskilleligt venskab virker det for mig usandsynligt, at Aske vil gribe til misundelseshærværk på vennens knallert. Jeg kan godt se, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden hånd gør, men alligevel! Det afsnit er for øvrigt tekstens fineste afsnit. Jeg kende "døgneren", "fritteren" og andre slangprægede forkortelser. "Sporteren har jeg ikke hørt, men selvfølgelig siger man (unge) også det.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Nu har jeg efterhånden erfaret,at jeg kan vente mig hvad som helst i den nederdrægtige boldgade, når du fører penen,og du skuffer mig jo ikke.
At pifte sin bedste vens knallert i ren og skær misundelse er rigtig "nedern". Det er så groft,at det er på kanten til at være utroværdigt, når de nu har været bedste venner gennem så lang tid. Men på den anden side så begås der jo drab af ren og skær jalousi hver eneste dag også blandt gamle venner, så....
Vi har jo bare så svært ved at acceptere den menneskelige natur, når den viser sig fra den værste side.
Jeg elsker det langsomme fortælletempo i sidste afsnit!
KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Hej igen!
Korrekturlæseren fangede lige "Joachim`s villavej". Det er stadig kun ord, der ender på x,z eller s, der kan danne ejefald/genitiv med apostrof. Meeeeeeen den engelske form sniger sig ind alle vegne :-)
KH Bente

Leonius sagde ...

Hej Randi,

jeg kan godt lide din historie,om misundelse. Jeg syntes godt den kan holde, han ridser jo bare den alt for flotte knallert.
Derimod syntes jeg at din flotte beskrivelse: "Den nedgående sols stråler reflekteres i det sorte metal." er for romantisk til denne historie.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,
Jeg er også selv mest tilfreds med sidste afsnit. Faktisk synes jeg, der er for stor forskel på det afsnit og de foregående.
"Sporteren" er god nok - dér går min søn tit over ;)
Det kan godt være, du har ret i, at hærværk på knallerten er usandsynligt, men jeg tror måske godt, misundelsens orm kan gnave selv over for en barndomskammerat.
Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,
Når man har gået i flinkeskolen er det godt at kunne være ondskabsfuld i sine tekster :D
Jeg har med røde ører skyndt mig at fjerne apostroffen!
Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,
Jeg har brugt solens stråler i metallet som det, der får misundelsen til at tage overhånd, men du har nok ret i, at sætningen har et skær af romantik over sig. Jeg vil tænke over en omformulering.
Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Det er godt, at du får forklaret hvad baggrunden for historien er. Ellers ville jeg være forvirret. Men således oplyst, kan jeg godt følge teksten. Jeg er dog enig med Ragnhild i, at hærværkshandlingen nok er lige lovlig nederdrægtig. Sådan behandler man ikke sin bedste ven. Men du har som sædvanlig leveret en velskreven tekst.

Det der med flinkeskolen er lidt foruroligende. Det må du tænke nærmere over. Det er ikke sundt for sjælen.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,
Flinkeskolen er svær at blive udmeldt af, men som sagt, så længe jeg kan være ondskabsfuld gennem mine hps, går det nok ;)
Kh,
Randi

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi
Det er en velskreven tekst, du har givet os.
Misundelsen er en barsk faktor, som alle kan føle i bestemte situationer.
Du beskriver så levende, at jeg kan se det hele for mig!
MKH. Lisa

Jens Albers sagde ...

Hejsa Randi!

En rigtig god velskrevet tekst. Fortalt i fine billeder.

Virkeligheden overgår som bekendt fantasien - så desværre synes jeg teksten er troværdig.

Hilsen jens

Randi Abel sagde ...

Kære Lisa og Jens,

Tusind tak for jeres søde kommentarer.

Kh,
Randi