søndag den 28. februar 2010

Nyt


Nu har jeg jo heldigvis åbnet for, at medlemmer meget gerne må reklamere, når de får noget udgivet, allerede i december, hvor Lisa var aktuel med en børnebog.

Så mon ikke I tilgiver mig, hvis jeg fortæller min egen lille succeshistorie?

Siden oktober har jeg sendt engelske ´flash fiction stories´ af sted til en række online tidsskrifter i USA. I efteråret blev det til fire styk, og de blev alle afvist, men en enkelt redaktør roste mit sprog, og det var opmuntring nok til at fortsætte.

I løbet af december-februar har jeg sendt ti mere af sted. Det er blevet til to afslag mere, syv jeg ikke har hørt fra, og i går fandt jeg så denne mail i min spam-indbakke:

Dear Dorte Jakobsen,

We are pleased to tell you that we have decided to publish your story "Lollipop" in Every Day Fiction. ...

We will contact you again when we know the date of publication. For now, congratulations and we look forward to seeing more of your work.

Sincerely,
All of us at Every Day Fiction

Desuden har de været så hjælpsomme at sende mig de to redaktørers udtalelse. Den slags er ALTID til stor hjælp for en forfatter (uanset om de er positive eller negative), og jeg tænkte I også ville være interesserede i at se, at selv om den første læser egentlig ikke er så positiv, så gik det altså alligevel (den anden læser er nemlig ledende redaktør).

1) Some good writing here, but this piece reads much more like a vignette than a full story. And you really only hint at the fact that this is a mystery/suspense piece, with the final line.

2) Very well written, with a lot packed into few words. This is one of those pieces where a lot is left up to the reader, but the clues are there. I would suggest ..... , but other than that it worked for me.

Nå ja, og så tjener jeg hele tre dollars på mine 300 ord. Ikke meget, men i betragtning af, at Every Day Fiction er et gratis, online tidsskrift, er det et beundringsværdigt projekt, jeg er meget stolt af at være en del af.

13 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Hvor er det vildt, og hvor er jeg glad på dine vegne, at dit arbejde og din insisteren har båret frugt :D

Tilgive??? Jeg tror, jeg var blevet lidt småmopset, hvis du ikke havde delt denne fantastiske nyhed med os ;)

STORT TILLYKKE!

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Tusind tak skal du have! Jamen jeg kunne da heller ikke holde mund, vel? Jeg har ventet på det her i 8-9 år (siden jeg første gang sendte et elendigt romanmanuskript ind til Borgens Forlag).

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Nej hvor er det flot!
Stort tillykke og respekt for din flid, ihærdighed og udholdenhed og selvfølgelig også for din evne til at skrive.
Og tak fordi du delte det med os!

Kærlig hilsen
Bente

Dorte H sagde ...

Tusind tak, Bente!

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte.
Jeg er lige kommet hjem efter en weekend i Brejning. Jeg gik først på Perfiktion. Der ligger mine kommentarer. Men her på bloggen skal du altså også ha et stort til lykke.
Kærlig hilsen Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

jeg vil også sige tillykke her, det ser lidt større ud her, syntes jeg, for de vil altså også gerne se mere fra din hånd. Flot.
Pøj pøj.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Hvor er det bare flot og dejligt for dig. Hjertelig tillykke. Nu ma du huske at indramme dine $3.

Hilsner Poly

Dorte H sagde ...

Åh, tak skal I have alle sammen.

Og Poly du har ret, det er da det, jeg skal gøre! Så kan hele min rørlige formue hænge der på væggen :D

JEKEL sagde ...

Kære Dorte!
Hjerteligt tillykke med debuten "over there".
Hvis du ikke skulle kunne fortælle om din succes på din egen blog, hvem skulle så. Dejligt at se, at du er blevet belønnet for din ihærdighed.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte
Et stort tillykke til dig.
Hvor er det flot!!!
Det viser jo med al tydelighed, at vi skal være udholdende og vedholdende og ikke lade os afvise!
Jeg er stolt på dine vegne og glæder mig over det!!!
Solskin Lisa

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Tusind tak! Men jeg håber også, at min lille succes kan være med til at vise alle I andre, at det kan betale sig at skrive, skrive, skrive!

Jeg var i hvert fald ikke nået så langt endnu, uden kritik og opmuntring fra alle mine online venner (Saxo, Perfiktion, Skrive-bloggen, min krimiblog osv).

Kh Dorte.

Dorte H sagde ...

Kære Lisa.

Åh, tak skal du have!

Ja, vi skal nemlig være skrup-stædige og vedholdende, og det er lige netop derfor, vi skal have Skrive-bloggen, hvor vi kan vænne os lidt til at skrive og stikke næsen lidt længere frem, end vi plejer!

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Kære Dorte,

Dejlig succes! Det må være en opløftende følelse. Men jeg forstår dem så udmærket, at de gerne vil udgive noget af dit.

Inspirerende og tak fordi du deler det med os her.

kh
theodor