mandag den 8. marts 2010

Beuf en Daube i smeltediglen


forfatter og foto: Marie Engling

Madame Le Creuset ankom til mit hus i går midt i en snestorm. Hun er en rund og trivelig dame med funklende røde kinder, og jeg viste hende straks køkkenet. Her tror jeg, at hun vil befinde sig godt sammen med det blå køkkenbord med rød- og hvidstribet forhæng og de hvidmalede hylder. Jeg vil gætte på, at det minder hende lidt om det, hun kommer fra. Jeg slog en god handel af med hende, så hun er ikke så dyr, som jeg havde frygtet. Da jeg ikke selv er den store køkkenentusiast, sætter jeg min lid til, hver gang jeg ser på hende, at hun vil ændre mit liv. Jeg forestiller mig, at mens jeg sidder og klaprer på tasterne, vil duften fra hendes Coq-au-vin stige op fra køkkenet og stimulere min appetit, inspirere mine romaner og i det hele taget forsøde min tilværelse. Skønhed betyder meget.
Hun er ud af en meget gammel fransk familie, som ejer store jernstøberier, hvor hun er vokset op i varmen fra de kæmpestore smelteovne.

Madame havde snart regnet ud, at jeg ikke var meget for husligt arbejde, så hun overtog det lidt efter lidt. Hun redte min seng om morgenen, hun luftede huset ud og skabte gennemtræk, så jeg var nødt til at holde en vis orden i mine papirer på skrivebordet, ellers fløj de omkring i værelset. Hun vaskede tøj, støvsugede, vaskede gulv og pudsede vinduerne, da foråret kom, mens hun gik rundt og nynnede Marseillaisen. Hun tog telefonen, når den ringede, sagde jeg arbejdede og fik en snak med mine venner, som gerne ville genopfriske deres franskkundskaber.
I det hele taget levede jeg som i et slaraffenland, hvor det eneste, jeg skulle foretage mig var, at skrive min roman og lave kaffe. For der satte hun grænsen. Hver morgen lavede hun en kæmpe, dampende théière, men om aftenen stod den der endnu, for te er ikke lige mig.
Når der blev ringet på døren, sagde hun at jeg skulle have arbejdsro, men at de sagtens kunne komme ind og hvile benene et øjeblik, og så skænkede hun for dem af den store tepotte, mens jeg hørte hende fortælle på fransk.


Den eneste af mine venner hun så skævt til, var PH. Jeg var kommet i kontakt med ham via facebook, og nu var han på det nærmeste flyttet ind og havde erobret min stue. Jeg prøvede at fortælle hende, at hans lysende inspiration simpelthen fungerede perfekt, men hun syntes han var for kold og moderne, og hun kunne ikke udstå de viser, han sang dagen lang. Ganske vist forstod hun kun ganske få danske ord, men nok til at hun fandt ham uanstændig. Værst var det, når han spillede på klaveret, og jeg må sige, at det klaver ikke har været spillet meget på, så jeg var kun glad for at det endelig blev taget i brug og nød, når de inspirerende toner af ’I dit korte liv, er hver time dyr …’, som blandede sig med duften af Beuf en daube, franske vine og cigarrøg, steg op og berusede min forfattertilværelse ved skrivebordet under tagvinduet. Jeg skrev og skrev. Og PH sad med til bords hver eneste aften. De franske middage var lige noget for ham, han roste madame til skyerne, og jeg kunne se, hun begyndte at tø op. Han overtog kaffebrygningen, så nu levede jeg som blommen i et æg.

Lige indtil en morgen, hvor jeg kom ned, vækket af duften af frisk kaffe, og det slog mig, at madame Le Creuset ikke var i køkkenet, og der ikke kom en lyd fra klaveret. Da jeg trådte ind i stuen, vidste jeg at noget var ændret for altid. PH havde taget madame i sin favn, og de to lagde slet ikke mærke til mig i første omgang.
- Hm…, jeg rømmede mig, og madame Le Creuset’s kinder blussede rødere end nogen sinde, da hun fik øje på mig.
- Hm… sagde PH. Ja vi har jo fundet ud af, at vi er perfekt designet til hinanden, madame og jeg. Ja, at vi er hinandens modsætninger, rød/hvid, varm/kold, tung/let, te/kaffe, og tilsammen forener vi ældgammel tradition med det moderne, og vi vil fungere perfekt, og det er jo det, det handler om, - ikke Julienne?
For det var hendes fornavn, og PH kyssede hende ømt på den røde mund.
- Ja vi har altså besluttet os til at rejse sydpå sammen og prøve lykken i det franske.

Jeg tænkte nok, det her var for godt til at være sandt.

OBS: le creuset = smeltediglen

27 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Marie

Et hjertelig velkommen fra mig, der selv er lidt ny.

Jeg kunne godt lide fortællingen, der flød let og fornøjeligt. Det var en hel fin måde, du fik 'PH' (facebook) og 'Gryde-konen' til at mødes og gå op i en enhed. Og den utroskab, den utroskab!! Den er frø til mange historier!

Du må lige fremsende 'Madame Le Creuset' til mig. Det er længe siden jeg er blevet vartet op!

Med hilsner
Poly

Marie sagde ...

Hej Poly
Tak for din kommentar!
Nej vi kender ikke hinanden, men jeg har deltaget i de to Saxo-forløb og kender de andre.
Jeg kan se, du bor i Australien, et land, som jeg har kontakter i fordi min søn, som nu er 37 er stærkt knyttet til det. Han har nok sammenlagt tilbragt det meste af 3 år af sit liv der, har været gift med en australier, har venner der. Men jeg har ikke selv været der. Hvor i AU bor du?

Teksten her er en lettere stil end jeg normalt skriver i, men den greb mig selv undervejs. Det ville være fantastisk, hvis den nye gryde også selv kunne lave maden. Så ville alt være perfekt.

Kh
Marie

Randi Abel sagde ...

Kære Marie,

Hvor er det dejligt at læse dig herinde. Jeg nød din muntre historie, hvor det er lykkedes dig virkelig fint at udstyre "personerne" med karakteregenskaber, som passer til dem. Jeg vil også have sådan en Madame, men jeg vil lade være med at invitere andre hjem, så jeg kan beholde hende ;)

Jeg forstår godt forskellene på Madame og PH - rød/hvid, varm/kold, tung/let - bortset fra te/kaffe? Der må være noget om PH, der er gået min næse forbi.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Marie
Velkommen til bloggen. Det er en elegant historie, du har skruet sammen om to klassikere - gryden og lampen - Le Creuset og PH. Selvfølgelig måtte Madame ha PH en tur i smeltediglen. Jeg vil sende din fine tekst en venlig tanke, når jeg indimellem tørrer støvet af husets PH. Godt der ikke er en Madame til at forføre ham.
Kærlig hilsen ragnhild

Marie sagde ...

Hej Randi
Tak fordi du læste og tak for kommentaren. glad for, at du kan lide den. Ja, jeg berusede mig virkelig i forestillingen om sådan at blive vartet op. Det er desværre en kompensation til virkeligheden. Ja, vi må se at få fat i madame'en igen, og måske lave et bureau, for efterspørgslen er vist stor.

Og selvfølgelig skal man ikke invitere en forfører som PH:)

te/kaffe:
Jeg er sikker på, at PH drak spandevis af kaffe og ikke te.
Jeg er også sikker på, at han kunne brygge en rigtig god gang kaffe.

Kh
Marie

Marie sagde ...

@Randi p.s.
PH fik jeg for 400 kr på Genbyg.dk via fb. Det var svært at sige nej til, da han var så god som ny, havde tilbragt livet under loftet på KUA og havde både ny ledning og sparepære med.
Marie

Bente Pedersen sagde ...

Kære Marie!
Velkommen her til bloggen. Håber,at du vil finde fornøjelse i vores selskab.
Tak for din fornøjelige og letfordøjelige tekst. Sådan en smuk Madamme har jeg også stået og kigget på mange gange og ønsket, at hun skulle bo hos mig, og da jeg ikke ejer en PH, kunne det da være...
Din tekst er flydende og velformuleret, dog er der et enkelt sted i afsnit 3, hvor min hjerne blev udfordret af,at der kommer ikke mindre end 8 sætninger i rap adskilt af komma.Det starter med "Værst var det,..." Umiddelbart derefter kommer en meget kort sætning:" Jeg skrev og skrev." Det påvirker rytmen for mig, men det er jo smag og behag.
KH Bente

Marie sagde ...

Hej Ragnhild og tak!

Ja hvem er mon den største forfører, gryden eller lampen?
Jeg fik begge billigt, og er kisteglad.
Jeg er altså glad for 'elegant'.

Kærlig hilsen
Marie

p.s.
Jeg har set dit navn på perfiktion, men har haft begrænset tid til at kommentere der.

Marie sagde ...

Kære Bente
Tak for din kommentar.
Jamen Bente, man kan være heldig. Min yndlingsgryde gik i stykker og så tillod jeg mig at købe madammen,som jeg også havde kigget længe på til de svimlende priser, med 400 kr. rabat. For dem fik jeg PH på genbyg.dk. Så fin som ny.

Jeg hører til dem, der godt kan lide lange sætninger - vi har diskuteret det meget på Saxo. Jeg kan også godt lide kontrasten mellem korte og lange sætninger.
Man kunne godt sætte et punktum ind, men jeg synes, sætningen skal stige med duften op.

Kærlig hilsen
Marie

Dorte H sagde ...

Kære Marie.

Jeg har for travlt til at være ret meget til stede på Skrive-bloggen denne uge, men lige et kort, men hjerteligt, velkommen til! - og tak for din smukke tekst!

Kh Dorte.

Marianne Prip sagde ...

Kære Marie

Jeg har lige nydt din dejlige, sprudlende historie, der summer af glæde og liv. Skøn! Dog lurer jeg på, hvordan hun kan ankomme i går midt i en snestorm, og samtidig nå alt det, hun når, inden det bliver forår? Eller er det mig, der ikke fatter pointen?
Og så kan jeg så sagtens forestille mig dig i dit skriveslaraffenland. Virkelig godt beskrevet :-)

Kærlig hilsen
Marianne

Marie sagde ...

Kære Dorte og Marianne

Tusind tak for jeres kommentarer.
Jeg glæder mig over alle de opløftende ord.

Marianne, der er et spring i tid, jeg skifter også tid i teksten.
I første afsnit ser jeg frem. Fra og med andet afsnit springer jeg frem i tiden, og ser tilbage på, hvordan det så er gået.
Er det forståeligt?
Vinduerne pudsede hun, da det blev forår.

Kh
Marie

Marie sagde ...

Tak for alle jeres fine kommentarer.
Det er sent nu, men jeg skal nok vende tilbage med kommentarer til jeres tekster i morgen/overmorgen.

Der er Oscar-vinder-film på Dr.2 om lidt.

Kh
Marie

JEKEL sagde ...

Kære Marie!

Velkommen til endnu en gammel Saxo elev forstår jeg. Ja, det skriveri er vanedannende.

Den ankomst i snestorm? Er det en metafor for kaos eller lignende? Der er ikke rigtig noget den henviser til.
Men en historie om, at man skal være forsigtig med at tage sin kæreste/elsker for givet og da ganske særligt at lade hende/ham være for meget alene med en ven.
Velsmurt og letløbende historie.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Marie sagde ...

Hej Jørn

Tak for kommentaren.
Nej, der er ikke nogen metafor i snestormen, jeg bruger sjældent metaforer, i hvert fald ikke bevidst. Men det var snestorm, da jeg købte gryden dagen før jeg begyndte at skrive historien, måske er det mest det dramatiske aspekt ved det, jeg har valgt.

Det med kæresten forstår jeg ikke, men jeg havde købt gryden og følte den kunne inspirere mig lidt mere til at lave mad. Og da den har et fransk navn, blev den til en slags fransk husfaktotum.

Der er flere af mine læsere, der gerne har villet låne hende, så det er nok ikke bare mig, der gerne vil slippe for det kedelige arbejde.
Jeg har ikke tænkt så dybt over det, det hele var inspireret af gryden og lampen - og så kan jeg godt lide PH og hans viser og ting.
Kærlig hilsen
Marie

Poly sagde ...

Kære Marie

Jeg bor i Coffs Harbour, her er linken:
http://www.visitnsw.com/area/Coffs_Coast_and_Surrounds.aspx?MainContentType=MudMap&gclid=CMPhi_KcsZoCFVEwpAodchPlcA

Jeg har ikke gået pa Saxo, og har mest ligget i skuffen og hoved m.h.t. mine skriverier.
Med hilsner
Poly

Marie sagde ...

Kære Poly

Coffs Harbour, Bishops Creek, jeg kender en, der har boet der engang, men det er mange år siden. Der skulle være smukt, men det er der jo overalt i Australien.

Vh
marie

theodor sagde ...

Hej Marie,

Dejligt at læse tekster fra dig her også :-)

Det her kunne faktisk være en besvarelse af februar-opgaven, hvor det handler om at bruge produktnavne om personer. Det giver et godt fantasi-spænd i hovedet på læseren (ihverfald undertegnede)

kh
theodor

Marie sagde ...

Hej Theodor

Ja en lidt hurtigere ting her, men sjov.

Det ER sandelig en besvarelse af februar-opgaven. Jeg tvivler på, den vil give mening ellers. Men jeg ved ikke?

Jeg er gået med, fordi jeg har sat mig for, at skrive på et bestemt tidspunkt hver dag. Jeg har svært ved at skrive, hvis jeg ikke er inspireret, og derfor går det langsomt fremad med min roman. Denne øvelse, at skrive uanset hvad og så se, hvad det sker, erder en forfatter, der har foreslået mig. Han syntes, jeg skulle lave forsøget med noget andet end romanen, for ikke at ødelægge noget på den.

Ja, så fik jeg lyst til at prøve februaropgaven.

Kh
Marie

theodor sagde ...

Hej,

Selvfølgelig var det da en februar-opgave. Det er bare mig, der ikke kan læse etiketterne...

Og jeg giver dig fuldstændig ret i at et fast tidspunkt at skrive på giver fremdrift. Bare at lade fingrene løbe indtil der sker noget. Jeg har gang i et projekt på perfiktion, som har ligget lidt stille, mens jeg forfulgte et andet projekt, men jeg tror, det er vigtigt at få sat nogle rammer op til at hjælpe der, hvor det er sværest.

kh
theodor

Leonius sagde ...

Hej Marie,

Først velkommen her.
jeg blev draget ind i dit univers, som var meget tiltalende.
Jeg duftede maden, kaffen, hørte PHs tekster og klaverspil. Jeg hørte Madames dæmpede stemme inde fra stuen når hun talte med dine gæster.
Jeg så dig sidde ved computeren og smile når Madamme skaffede dig ro.
Jeg nød din historie.

Leonius.

Marie sagde ...

Hej Leonius, og tak!

Jeg har fået lov at være med uden at være SÅ aktiv, men det griber jo let om sig.

Jeg er rigtig glad for, at du nød min historie.

Tusind tak for det!
Vh
Marie

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Marie
Tak for din fine historie.
Du skriver så poetisk og dejligt, at selv cigarrøgen bliver et plus...(og den kan jeg virkelig ikke udstå).
Kender vi to ikke hinanden fra et kursus i Århus?
Velkommen her på sitet!
MKH. Lisa

Marie sagde ...

Kære Lisa

Tak for dine smukke ord.

Jo, det gør vi måske. Et kursus hos Karen Cecilie? Jeg har fulgt to af hendes novellekurser siden, og blev vældig bakket op af hende. Hun lærte mig en masse.

Kh
Marie

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Marie
ja det er hos Karen Cecilie.
Du har helt ret. Hun er så dygtig!
MKH. Lisa

Ragnhild sagde ...

Kære Marie og Lisa
Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Hvem er denne dygtige Karen Cecilie? Er/var det et kursus med en ugentlig undervisningsgang over et længere forløb, eller er/var det et tidsmæssigt komprimeret kursus. Ved I, om det evt er et kursus, der bliver gentaget?
Kh Ragnhild

Marie sagde ...

Kære Ragnhild

Jeg har deltaget i tre forskellige slags kurser hos Karen Cecilie Søgård på FU i Århus.
Et kursus som forløb over to weekender med en måned imellem, to kurser 'Novelle og fortælling', som forløber over 8 aftener med en uges mellemrum, og et journalistkursus (hvor jeg kun var et par gange, fordi jeg blev syg).

Jeg har lige tjekket, at hun er der endnu, men hendes novellekursus er overtegnet her i foråret. Journalistkurset er ikke, men det er altså anderledes.

Weekendkurserne pler at være om efteråret.

Kh
marie