onsdag den 10. marts 2010

Brugstyveri

forfatter: Dorte Jakobsen

“Er du en indbrugstyv?”

Mit hoved var lige ved at ramme loftsbjælkerne. En lille dreng i pyjamas med en luvslidt, enøjet bamse i armene, dukker op lige bag mig. Hvor i himlens navn kom han fra? Og hvorfor havde jeg ikke hørt ham?

”Hvad er jeg?”

”En indbrugstyv. Jeg troede, at du måske var ved at brygge ind i huset. Så ville jeg blive nødt til at vække far, og han ville blive så sur!”

”Vel er jeg da ej en indbrudstyv. Jeg … øh … jeg arbejder her.”

”Hvad laver du?” Han lagde hovedet på skrå og gloede op og ned ad mig, samtidig med at hans pegefinger gravede efter et eller andet oppe i næsen.

”Nåeh, det er ikke lige så nemt at forklare.” Jeg fingererede ved sølvtøjet foran mig og udvalgte nogle lovende genstande, som jeg forsigtigt lagde ned i min taske. Hvis den unge havde haft en ordentlig mor, ville hun vel have sørget for at han gik i seng og blev der!

Tilsyneladende havde han ingen anelse om, at hans selskab var uønsket. Han klavrede op på en stol, så han kunne stikke sin snottede næse i hvad der foregik i den øverste skuffe på hans forældres gamle chatol. ”Hvad skal du med dem der?”

”Åh, kan du ikke bare holde mund!” Jeg knyttede næven om en stor suppeske.

Han var ikke det mindste fornærmet, bare oprigtigt nysgerrig.

”Åh, fordi … jo, fordi ellers vækker du bare din far, og så bliver han jo sur.” Et genialt svar, synes jeg selv. Småunger er ikke rigtig min stil. Hvad skulle man stille op med dem? Skulle jeg binde og kneble ham, eller knalde ham en oven i hovedet? Stikke af? Opgive det hele for i aften?

Han var stille i næsten et halvt minut, så begyndte han at hviske til sin bamse. “Bamse siger han tror, du er en teorist.”

“Selvfølgelig er jeg da ikke en terrorist, dit fjols. Hvorfor i alverden siger du det?” En dråbe kold sved triller ned ad min rygrad.

“Det er Bamse, som siger det. Bamse siger, at terrarister har handsker på og sådan nogen strømpetingester over hovedet.” Han holder bamsen op foran sig, som om han prøver at gemme sig bag det grimme bæst.

”Åh, hold da op. Hvor er min bombe, hvis jeg er terrorist?” Jeg var helt imponeret af min åndsnærværelse. Måske kunne jeg stadig sno mig ud af den her knibe.

”Bamse siger, at vi ikke kan vide noget om hvad du har i rygsækken. Neden under mors gamle gafler. Hvis du mangler gafler, hvorfor tager du så ikke nogen af de nye ude fra køkkenet? Dem der, de smager mærkeligt, når du putter dem i munden.”

”Jeg tager dem med mig, fordi din mor har bedt mig om at pudse dem.” Igen var jeg vældig tilfreds med mit kvikke svar.

Fiona havde været barnepige her for nogle få dage siden. Hun havde forsikret mig om, at der ingen alarm var og masser af gammelt sølvtøj. Hvad hun havde glemt at fortælle mig om, var den her tikkende bombe. Lille møgterrorist. Hvad i alverden gør man ved sådan nogen? Indbrud og tyveri er en ting, men at kvæle et modbydeligt lille monster, uanset hvor meget han har provokeret dig! De ville spærre mig inde så længe, at jeg havde glemt hvad penge skulle bruges til.

Han stak sin næve ned i skuffen og rodede rundt i sølvbestikket, mens han grinede som en vanvittig af de høje, metalliske lyde. I panik stuvede jeg tilfældigt stads ned i tasken uden at tage hensyn til antallet af tårne. Hvis bare Fiona havde været her. Det var mig, der planlagde, og hende der improviserede, når noget var ved at gå skævt.

”Tommy? Tommy, er det dig der larmer?” En høj, misfornøjet stemme trængte sig ned ad trapperne.

Den skingre stemme gav mig gåsehud. Nu kunne det være nok. Jeg samlede tasken op og spænede for livet.

”Hej, du der, det er den forkerte …” Drengen lyttede intenst et øjeblik. ”Bamse, jeg tror, han har opdaget, at det var kældertrappen.”

14 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Dorte!

Hvor er det en sjov historie. En helt aparte situation. En indbrudstyv, der "fanges" af et lille barn. Sjovt og originalt. Næste gang skal tyven have en slikpind med ;-).

Hilsen jens

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Sikke en sjov og sød "børnekrimi" du her har begået. En dejlig dialog mellem det nysgerrige barn og den forvirrede tyv. ..brugstyv, ja selvfølgelig, han tar jo noget, han skal bruge! Tvisten til sidst er vel den fælde, tyven falder i - eller hvad? Rent arkitektonisk kan jeg ikke lige få den kældertrappe placeret i forhold til stuen. Det sidste understreger vel bare, at jeg også oplever din tekst visuelt.
Kærlig hilsen Ragnhild
PS Opdagede forleden, at jeg på en svarkommentar til dig ved min tekst: Et møde - bittert og sødt havde skrevet Kære Bente. Så er den på plads!

Dorte H sagde ...

Hej Jens.

Dejligt at du nød den. Jeg kan såmænd ikke en gang huske hvornår og hvorfor jeg skrev den, men humor er sådan en dejlig ´overspringshandling´ fra arbejde og de mere seriøse krimier.

Mvh Dorte.

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Uh, jeg har ikke tænkt så meget over husets grundplan, men jeg tror en professionel indbrudstyv har en plan for, hvordan han skal komme ud af huset igen. I dette tilfælde blev han så lidt forvirret og sprang ud ad den forkerte dør. Jeg er i det hele taget ikke sikker på, han har nerver til den karriere, han har valgt.

Jeg havde såmænd slet ikke opdaget, du var kommet til at kalde mig Bente, men jeg er vant til at reagere på så mange navne.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg kan godt lide din historie, som er både sød og finurlig. Jeg tror heller ikke, indbrugstyven egner sig til jobbet, men nu har du måske frataget ham muligheden for at sadle om ;)

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!
Tak for en særdeles underholdende historie. Kan stadig høre rabalderet, da han falder ned ad kældertrappen, eller hvad der nu sker, når han vælger den forkerte dør!
Jeg kom til at tænke på en julehistorie,jeg har læst for ungerne, hvor en indbrudstyv bruger julemandskostumet som forklædning og overaskes af husets søn, da han står med morens pels i hånden i soveværelset.
Dejlig idé at lade drengen kommunikere gennem bamsen.

KH bente

Leonius sagde ...

Hej Dorte,

jeg læste din gode historie som en let revideret udgave af virkeligheden (i historien), så moderen kunne undgå at komme i fængsel, fordi hun var kommet stormene med en stor forskærekniv for at rede sin lille forsvarsløse søn, og at hun skuppede ham ned af kældertrappen.
Så for mig var din historie ekstra spændende.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Jeg kunne godt lide historien, især dialogen mellem barn og voksen. Og drengens snak gennem bamsen, fik mig til at forstå, han prøvede at være modig! Mange gange er børn mere observerende end voksne, og deres 'logic' trækker altid pa smilebandende.

Med hilsner
Poly

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte
Hvor er det en herlig lille historie og så op af Patricia-sølv..
Min fars fabrik lavede den presser, der fremstillede det sølvbestik, som vi havde i mit barndomhjem.
Det er sjovt med en historie fra tyvens synsvinkel. Den tænker vi nok ikke så ofte på!
Herlig velskrevet og finurlig!
MKH. Lisa

Dorte H sagde ...

Kære Randi, Leonius, Bente, Lisa og Poly:

Lige en kort, kollektiv tak for jeres dejlige kommentarer. Dejligt at se, den appellerer til jeres fantasi!

Jeg ville gerne skrive mere, men nu lægger jeg mig altså på sofaen og slapper af med en god krimi oven på en lang (men superspændende) arbejdsdag, hvor jeg har leget dødens detektiver med 30 gymnasieelever. De var så dygtige, men nu trænger min hjerne til at koble fra nogle timer.

Kh Dorte.

JEKEL sagde ...

Kære Dorte!

Steen og Stoffer på tyvejagt. Sjov ide. Sjovt skrevet og fint afsluttet.

P.S.: En mere professionel tyv ville også ha' vidst, at der ikke er meget brød i sølvtøj. Det er alt for let at spore for kosterpolitiet.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Tak for rosen! Og I har alle helt ret i, at det er på tide fjolset bliver omskolet til et job, som ikke er så nervepirrende. Men det får han måske også masser af tid til :D

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Dorte,

Hold k... hvor er den god, den her. Bare det var mig, der havde skrevet den. Ja, undskyld, men den rammer lige plet, synes jeg.

Der er lige afslutningen, som fungerer lidt mindre perfekt, fordi hele historien frem til er blevet fortalt fra tyvens synsvinkel og pludselig skifter over. Det kan selvfølgelig godt forsvares som et greb, men jeg er sikker på, du kunne fortælle fra samme vinkel.

Mindre elegant eksempel:
"Hej, du der, det er den forkerte...." Jorden forsvandt under mine fødder og jeg tumlede ned gennem mørket. "Bamse", hørte jeg langt væk inden jeg mistede bevidstheden, "jeg tror, han har opdaget det var kældertrappen."

kh theodor

Dorte H sagde ...

Hej Theodor.

Ih, tak for rosen!

Du har en rigtig god pointe mht slutningen, men historien bygger på en virkelig historie. Ikke et indbrud, men min gamle oldefar, som valgte den forkerte dør hos sin nabo. Han døde af det, og derfor faldt det mig ikke ind at lade historien slutte fra tyvens synsvinkel.

Mvh Dorte.