lørdag den 20. marts 2010

Debat-lørdag: Tomme Pladser.


Da der ikke er kommet spørgsmål eller forslag til denne uge, vil jeg komme lidt ind på begrebet ”show, don´t tell”, som vi også kender fra Saxo.

Det svarer nogenlunde til det danske begreb ”tomme pladser”: at man lader sin tekst være så tilpas åben, at læseren tvinges til at bruge sin egen fantasi og indlevelsesevne.

Eksempler:

Forfatteren viser, hvad hovedpersonen føler i stedet for at sætte ord på følelsen:

”I den silende regn skrår jeg tværs over torvet mod den grå middelalderkolos, mens jeg ønsker, der i det mindste var en enkelt due, jeg kunne sparke til. Eller endnu bedre, kradse øjnene ud på hans grønøjede monster. Spurvene flakser uden for min rækkevidde for en sikkerheds skyld.”

Et andet kneb er at bruge dialog til at vise følelser og forhold mellem personer:

Jeg har planlagt mit angreb i månedsvis. Hun sidder ned over for mig og har lige løftet gaflen op til munden, da jeg begynder. ”Jeg har bestemt mig for at gå fra dig.”

Hendes barbiefjæs stirrer på mig. ”Gør du bare som det passer dig.”


”Du mister huset.”


Hun trækker på skulderen.


“Og jeg tager selvfølgelig Jimmy fra dig.”


”Hvem skulle hjælpe dig med det,” vrænger hun.


”Tja, når jeg viser dommeren nogle af de interessante fotos af dig fra din tidligere karriere …”

”Du kan bare vove på at tage Jimmy fra mig. Det bliver over mit lig!” Hendes middelklasseaccent begynder at skurre.

En nyttig, engelsk artikel om show, don't tell

Men som alle andre begreber, kan det overdrives. De senere år har nogle forfattere udviklet ´show, don´t tell´ til at betyde: brug aldrig tillægsord og biord.

”Han er så smuk og stærk,” sagde hun lykkeligt.

Men selv om synderne i dette tilfælde er to tillægsord og et biord, kan det sagtens lade sig gøre at bruge dem fornuftigt.

Han var vred og ville væk -> Den blå Honda accelererede kraftigt.

Så fordi Ernest Hemingway (en dygtig, mandlig kyniker) var fåmælt og syntes, isbjergmetoden var den eneste acceptable måde at skrive på, betyder det ikke, at moderne forfattere for altid skal føle sig bundet af hans ideer.

Find din egen stil og stemme, og hvis du og dine læsere synes om den, er der i virkeligheden ikke noget, som er forbudt.

15 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Tak for et godt oplæg til en debat om show, don't tell.

Hvis jeg havde hørt om begrebet, da SAXO åbnede den virtuelle dør til sin forårsskole, var det i hvert fald ikke noget, der havde min helt store bevågenhed. Det har det fået, og jeg skriver ikke mange ord, uden at se SHOW, DON'T TELL bøjet i neon for mit indre blik.

Jeg synes, det var lettere at skrive før, men sjovere nu!

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Dorte

Jeg kan godt huske jeg så ”show, don´t tell” begrebet, da jeg susede rundt pa Saxo's siderne, og noterede det på nethinden. Ydermer gik jeg ind og læste de tekster lærerne havde udvalgt, for at sikre, jeg forstod det sagte.

Jeg er lige ved at finpudse min 1. opgave, og havde netop ”show, don´t tell” begrebet fremme, for at se om jeg 'viste' det i teksten!

Mange tak, vil lige kigge på din link.

Er dit billed fra nuet, hvor vintergækkerne viser at foråret er på vej?

Med hilsner
Poly

theodor sagde ...

Hej,

Tak for oplægget, Dorte. Imponerende at du lige kan lægge sådan et oplæg på, når nu ingen af os andre er klar. :-)

Det er i øvrigt lidt sjovt med alle de her engelske skrive-guides "Show, don't tell", "Kill your darlings", "Keep it simple, stupid" osv.

Jeg får altid lyst til at finde modeksempler. Og jeg kan godt lide din pointe med at man skal finde sin egen stil og stemme. For selvom man i 9 ud af 10 tilfælde, skal vise, ikke fortælle, så gælder det i det tiende tilfælde måske om ikke at vise noget som helst, men fortælle det hele.

Når det så er sagt, så er der specielt i "Show, don't tell" afsæt til at trække sine tekster op på næste niveau. Jeg prøver i hvert fald at bruge det mest muligt. Hvis det for eksempel handler om en person som er vred, vil man med fokus på at vise, hvordan hun er vred også få foræret hints til, hvilke type person, hun ellers er.

Et forslag til næste gang: Fortæl om 1 bog/tekst, som har betydet noget vigtigt for dig. Jeg vil gerne komme med et oplæg til det.

kh
Theodor

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Jeg er bestemt også glad for, at jeg har fået nogenlunde styr på det. Men jeg kommer aldrig til at høre til den trend, der afviser tillægsord og beskrivelser totalt, og for den sags skyld heller ikke trenden med 90 % dialog. Afveksling betyder meget for mig, både når jeg læser og skriver.

Kh Dorte.

Dorte H sagde ...

Kære Poly.

Det er så dejligt at høre, at du arbejder ihærdigt med dit eget skrivekursus! Det bliver spændende at se nogle af dine opgaver hen ad vejen.

Forårsblomsterne er fra sidste år, men vi har vintergækker i haven nu; jeg har bare ikke haft tid til at fotografere dem endnu.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Der er noget dejligt befriende ved at læse denne lørdags indlæg. Befriende, fordi jeg er så enig i, hvad der bliver skrevet.

Da jeg startede på Saxo, var det første jeg fik at vide, at jeg skrev for lange og indviklede sætninger. Og jeg havde sådan gjort mig umage! Og jeg havde glædet mig over bare at kunne skrive uden tanke på, om det var læsbart for mine elever eller forældre,som oftest var målgruppen, for det jeg skrev.

Jeg blev foreslået,at jeg skulle bruge kortere sætninger. Det var var første trend, som jeg så prøvede kræfter med, og da jeg lige havde læst Helle Helles "Ned til hundene", så kunne jeg jo godt se, at det kunne gøres godt, elegant og med et fantastisk resultat. Så det prøvede jeg så af og fandt ud af, at det da kunne krydre min sædvanlige måde at skrive på. Fint nok, jeg var jo på skolebænken for at lære!

Næste bud i tidens bibel indenfor forfatterskolen blev så "Show don`t tell". Og igen,som Dorte nævner, blev det næsten ugleset og bandlyst at anvende tillægs- og biord. Men et redskab blev prøvet af og kan nu anvendes på ligefod med de andre redskaber, som fortælletid/ synsvinkelvalg, flashs backs- and forwards og så meget mere.

Men det handler jo om at finde det udtryk,som man føler sig hjemme i, som man føler sig tryg ved, som man føler, virker for én, for så er der størst chance for,at det også virker for andre.

Så om føje år sidder den tids elever og analyserer tekster fra starten af det nye årtusinde og bliver enige om, at det var dengang,det var in at bruge en del af de teknikker, som vi nu prøver kræfter med. Måske kan de ligefrem analysere sig frem til, hvem af forfatterne, der havde gået på en meget populær forfatterskole på et af tidens store forlag. :-)

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Jeg vil bare sige,at det er mig, der har fjernet mit eget indlæg længere oppe. Jeg var kommet til at lægge den ind to gange!

KH Bente

JEKEL sagde ...

Jeg kan godt li' "show don't tell" ideen. Men som med så mange andre teknikker og metoder føler jeg også, at man skal være forsigtig med at låse sig fast på en bestemt stil.
Selv skriver jeg generelt bare af karsken bælg det der kommer til mig under processen. Jeg synes f.eks. at det er at gå til yderligheder at afvise tillægsord og såkaldte floskler. Begge dele kan af og til have sin berettigelse og måske endda være med til at understrege en stemning eller en karakter.
Jeg har med stor interesse læst de forudgående kommentarer og er glad for at sige, at de giver mig noget jeg kan bruge.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Selv om show, don´t tell mere end spøger i min bevidsthed, når jeg skriver, er det ikke altid, jeg rettet mig efter det. Jeg kan også godt lide afveksling og generes på ingen måde af tillægs- og biord.

Det, show gør for mig, er at spice en tekst op, som ellers kan blive lidt flad i det. Somme tider synes jeg dog også, en tekst kan komme til at virke for konstrueret, hvis man vrider og vender sig for at undgå tell.

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære alle sammen

Det var spændende at læse alle jeres visdomsord og jeg har fluks suget lærdommen ind.

Og hvilken herlig lykke for mig, at 'Skrive-bloggen' og alle jer forfattere, er landet i mine stuer. Det er utroligt inspirerende og lærerrigt. Ikke at forglemme den forlængede arm med spændende personer, der udbyder varme, visdom, humor, alvor. Ikke at glemme, alle jeres tekster, der sætter fantasien i gang. Jeg ville bare lige sige, mange tak!

Med hilsner
Poly

JEKEL sagde ...

Kære Poly!

For mit vedkommende kan jeg kun sige, at fornøjelsen er helt på min side.

Jeg glæder mig til at høre noget mere om og fra den grønlandske hverdag i dine historier.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Bente.

Ja, vi blev rigtig pudset og poleret på Saxo ;)
Men det med lange sætninger, det bestemmer jeg nu selv. Lange sætninger er ikke dårligt sprog, hvis de er opbygget korrekt, og jeg er sikker på, du kan din danske grammatik. Derimod er det selvfølgelig godt at tænke på sin målgruppe, og at variere sætningslængden.

Kære Jørn.

Jeg holder med dig i, at man skal bruge alle teknikker bevidst, og for mig er der stor forskel på, om man fortæller en historie om en brandmand, eller man skriver en krimi.

Kære Poly.

Jeg tror, vi alle nyder din begejstring og dit engagement, fordi vi så tydeligt kan huske, hvor skrupskøre vi alle var under den første Saxo-runde. Det betød i hvert fald ufattelig meget for mig lige pludselig at se mine egne tekster ´på tryk´ og få så mange fine kommentarer til dem.

God søndag til jer alle; Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære alle
Jeg har med interesse læst jeres indlæg - og bagefter var jeg nødt til at lede efter nogle gamle noter om de tomme pladser. De tomme pladser stammer som begreb fra den tyske receptionsteoretiker Wolfgang Iser, og det tillægges ham at ha gjort begrebet konkret. W I hævdede "at den litterære tekst består af en lang række skematiserede billeder uden formidlede overgange og at de huller der opstår når et billede afløses af et andet, de tomme pladser, måtte udfyldes af læseren . . . De tomme pladser blev et billedligt udtryk for det der ikke direkte står i teksten men som til gengæld giver plads til læserens medskabende aktiviteter. læseren digter med under læsningen." Citatet stammer fra Vibeke Hetmars artikel Litteraturpædagogiske positioner i Dansk Noter februar 1996. Artiklen af Wolfgang Iser, som Vibeke Hetmar henviser til findes i Værk og Læser (Red Michel Olsen og Gunver Kelstrup) Borgen. 1981. Afsmittende effekter af den omtalte forskning fik via Vibeke Hetmar og andre stor betydning for litteraturpædagogikken i folkeskolen - og vist nok også gymnasiet - op igennem 90-erne. Også vi blogskribenter sidder nu og forholder os til Isers tomme pladser. Det gør mangen en forfatter også - Helle Helle, som du nævner, Bente er et af de rigtig gode eksempler, som giver sin læser megen plads - men alligevel er det ikke ligegyldigt, hvad vi som læsere fylder ud med/ meddigter. Jeg forsøger altid at finde belæg i teksten for min meddigtning, når jeg har arbejdet med analyseopgaver.
Så fik jeg også lidt lørdagstanker på tryk denne søndag!
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Det var interessant læsning! Tak!

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Jørn

Tak skal du have. Og jeg må lige nævne, at jeg bor i Australien, ikke Grønland. Men jeg har boet i mange forskellige lande, så ’noget’ bliver nok flettet ind i mine historierer. Men jeg vil nok/måske bruge lidt ” lystløgne”, for nu at bruge din eget udtryk! Jeg kunne godt lide den måde, du tidligere udtrykte dette på og jeg adopterede det straks!

Med hilsner
Poly


Kære Dorte.

En stor latter slap ud, da du skrev ’hvor skrupskøre vi alle var under den første Saxo-runde’. Det godt at vide, jeg ikke er den eneste! Jeg var utroligt nervøs, da jeg skulle starte, fordi i alle er så gode og ’belærte’.
Og da Theodor skrev, ’han prøvede at sammenligne med, hvordan han skrev i går, for en måned siden, for år tilbage, osv., satte jeg den tekst på min computer skærm, så der ikke går panik i mig.
Forøvrigt har jeg byttet mit hjerte ud med mit billed.

Med hilsner
Poly


Kære Ragnhild

Det var en ordentlig mundfuld baggrundsvinden, m.h.t. ’De tomme pladser’. Det er altid godt at vide, hvordan det hele opstod! Mange tak.

Med hilsner
Poly