torsdag den 25. marts 2010

Drøm eller virkelighed


forfatter og foto: Poly Schmidt, som har valgt at besvare Saxo-opgave 1.


Hun elskede skoven og dens dufte. Skoven var så smuk med de grønne og gule blade på træernes kroner. Hun nød den bløde berøring, når de i solstrålernes glitrende lys dalede ned, og som en dyne dækkede skovbunden og hendes krop. Her fandt hun ro i sindet, medens fuglene med liflige harpe klang, delte deres sang. Dette var hendes himmerig og skovens gave, når naturens lyde og dufte omsvøbte hende med velkommende arme, som tusindfryd der boldrede sig om kap med skovbundens kryb for at leve videre. Dette var hendes sted. Her var ingen afvisning og håbløse krav.

Intet kunne frarøve hende saligheden, der vibrerede i næsefløjen, når hun omfavnede træernes stammer og indsnusede blomsternes honning. Mætheden bredte sig i hendes sjæl, medens hun lyttede til hver en kvist, der dansede ned fra himlen. Nogle lagde sig blødt på skovbundens tæppe, hvor andre faldt ned med et brag, som forskrækkede alt levende og lavede karambolage i tissemyrernes bosted. Men hov, hvad var det for en lyd! Var der andre i hendes skov! Hurtigt sprang hun op og gemte sig bag et træ, og medes hun forsigtigt tittede frem, gled hendes blik hastigt i begge retninger af den snoede skovsti. Pludselig så hun ham og vidste med et, idyllen var forsvundet. Nu var det for sent. Han havde set hende. Måske var han et skovbarn som hende, der bare ville lukke den anden verden ude, og uforstyrret lade sig kærtegne af naturens bløde hånd!

Hun noterede sig hans udseende og undrede sig over, hvad han lavede i skoven med en kuffert i hånden. Og hvorfor havde han så travlt? Hun kunne se ham komme hen imod sig med raske skridt. Pludselig følte hun sig truet og blev opmærksom på sin ubeherskede hjertebanken. Som en kronhjort, der ikke havde tid til at vente, sprang hun afsted, som gjaldt det liv og død.

Og så var han over hende. Hans stank af bilig cologne ramte hendes næsebor, da han uden en lyd havde smidt hende ned i skovbundens dyne. Han begyndte at flå i hendes tøj med den ene hånd og holdt hendes hoved fast med den anden hånd omkring hendes strube. Hun prøvede at råbe fra lungernes dyb, men var ikke sikker på, om en lyd kom ud! Skovens solstråler forsvandt og alle dyrene fik åndenød, mens de forblev usynlige vidner til en ubekendt handling. Hendes styrke forsvandt i chokket. Hun vidste ikke hvor lang tid, der var gået, da hun fra det dybe indre sansede protestens omfangsrige styrke. Igennem en tågedal og med hendes ene hånds søgende bevægelser i jakkelommens hule, prøvede hun at finde sin redning. Den måtte være der, hun havde den altid på sig, nøglen til den anden verden.

Skriget var hjerteskærende og ville have rystet selv den stærkeste sjæl. Hvad var det dog der var hændt, og hvorfor lå hun med sin nøgle i hånden? Hun blev opmærksom på, hvordan det dryppede ned fra nøglen, og at hendes negle og skovbunden var malet rød.

Hun vidste ikke, hvorfor hun løb? Det føltes, som om hun fløj ligesom fuglene, væk fra kulden og ned til de varme himmelstrøg. Hun prøvede at huske, hvad der var sket, men alting virkede som en usynlig maske, der beskyttende holdt hende ude. Instinktivt vidste hun, skoven var forsvundet, da hun fra det fjerne hørte en stemme, der råbte hendes navn.

Modstræbende åbnede hun øjnene og forstod ikke, hvorfor hendes genbo havde sit ansigt så tæt på hendes? Og hvordan var hun havnet på sofaen i sit hjem? Hun måtte havde sovet og var nu vågnet op fra en drøm. Skoven havde altid beskyttede hende imod alverdens onder, og derfor besluttede hun, det hele måtte være en drøm!

14 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Kære Poly.

Tak for en smuk og stemningsfuld tekst. Man kan godt se, du stadig har lidt dansk-problemer, men der er mange dejlige sætninger, som passer fint til foråret her udenfor.

Det er også godt fundet på, at lade hende have nøglen til en anden verden i sin hånd.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Dejlig tekst om et virkeligt skovbarn. Et dejligt ord,som passer så fint til din HP, og som jeg straks tager til mig!

Jeg er via alle dine sanselige beskrivelser med i hendes "rus" af dejlig væren til, da idyllen forstyrres af ham. Jeg genkender hendes vagtsomhed fra mine egne ture alene i naturen, når jeg pludselig møder andre på min vej langtfra alt og alle. Og så med en kuffert!

Hans overfald af hende kommer, og vi holder vejret med hende. Befriende bliver hun reddet af en nøgle i lommen. Jeg forestiller mig, at den hakkes lige ind i hans øje, så han ikke kan forfølge hende.

Jeg har lyst til at foreslå, at historien skal slutte lige inden sidste afsnit. Indtil dette sted virker alt på mig som en mulig hændelse. Hendes forvirrethed til sidst kan jeg sagtens tilskrive chokket. Jeg synes også, at jeg sjældent oplever drømme som så kronologisk opbyggede, mere i små flashs.

Sprogligt synes jeg,at du har gjort rigtig meget ud af at få nogle flotte og meget sanselige beskrivelser ind. Det sprudler jo fra din hånd. Med tiden kan det være en god idé, at du vælger de aller bedste ud, så kagen ikke bliver for sød, hvis du forstår?

Jeg har valgt denne ud som min favorit blandt de mange mange tilbud: da hun fra det dybe indre sansede protestens omfangsrige styrke.

Flot, Poly

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Nu har jeg været ind og læse nogle gange - og hver gang har jeg udskudt min kommentar til senere. Jeg synes, det er imponerende og en god udfordring, at du tar de gamle saxoopgaver op. Jeg var ikke med i forårsklassen, så jeg måtte lige ind og se, hvad opgaven lød på. Seks ord ud af otte mulige og et forbrug af tid på ca 15 minutter. Du har ikke kunnet holde dig til det sidste, vel?
Allered med titlen vækker du læserens skepsis. Er det drøm eller virkelighed? Som læser ved jeg ikke, hvad jeg skal tro, og din hp ved det heller ikke, for hun "besluttede at det hele måtte være en drøm!" Historien fører mig først gennem en meget poetisk episode (sprogligt lidt for overlæsset efter min mening) med et skovbarn, dernæst kommer en voldsom dramatisk episode med (forsøg på) voldtægt og modvold og en flugt. Til sidst bliver jeg efterladt midt i et mysterium - hvordan er hun endt i sin seng, hvis det ikke er en drøm? Og er det en drøm, hvorfor er hendes genbos ansigt så så tæt på hendes?
Det er faktisk en ret udfordrende tekst, du serverer for din/dine læsere. Det er op til dig, men jeg synes der sprogligt er nogle darlings der skal dræbes. Den problemstilling er vist nok en anden af forårets opgaver.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Jeg er imponeret over, hvor megen ihærdighed du lægger for dagen både mht. at skrive fiktion og skrive på dansk. Det er flot, du har mod på at skrive SAXO opgaverne.

Det er en fin tekst, du har skrevet, med nogle malende beskrivelser. Min favorit er "Her var ingen afvisning og håbløse krav," som fortæller mig, at kvindens liv ikke er helt problemfrit.

Overordnet set er teksten for overdådig efter min smag, og jeg ville nedtone den, men det ved du allerede ;)

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Dorte

Tak fordi du synes min tekst var smuk. Ligeledes har du så ret mht. det danske. Faktisk synes jeg, det er mere udfordrere end jeg havde troet. Men nu må jeg se hvordan det går!

Med hilsner
Poly


Kære Bente

Mange tak for alle de positive ting fremhæver. Da jeg finpudse teksten, var jeg i tvivl om, hvor meget jeg skulle tage med af slutningen. Generelt prøvede jeg at få alle ”Saxo-ordene” ind i teksten. Mht. en kuffert i hånden, forstillede jeg mig, en mand på flugt med ugerninger i kufferten! Og det var hans øjne, du så fint fangede. Egentlig er jeg meget poetisk i min tankegang, og jeg finder det lidt svært, ikke at forsøde teksten, så jeg må arbejde med den side. Jeg må også lige sige til dig, at jeg sætter stor pris på alt det påpeger.

Med hilsner
Poly


Kære Ragnhild

Jeg tager tid på mit første udkast til Saxo-opgaverne, som her var på 18 min. Jeg troede, at teksten derefter skulle videreudvikles til en ’historie’! Så det vil jeg skyndsomt korrigere ved den opgave jeg er i gang med. Mht. ”der sprogligt er nogle darlings der skal dræbes”, er jeg ikke helt sikker på hvad du henviser til. Mener du, spring i teksten, som du skriver om, eller hvad?.Og mange tak til, for din tid og visdomsord.

Med hilsner
Poly


Kære Randi
Overdådig!. Ja, det bliver en stor udfordring. Men det bedste er trods alt, det bliver sagt!
Jeg har arbejdet som besat for at beherske engelsk, og regnede ikke med jeg skulle bruge det danske sprog særlig meget mere. Jeg viste godt, mit sprog var rusten, men nu synes jeg, især det skriftlige er krøbet! Jeg arbejder på sagen.

Med hilsner
Poly

JEKEL sagde ...

Kære Poly!

Jeg er ikke sikker på, om jeg forstår hvad din historie egentlig handler om. Er hun blevet voldtaget? Eller har hun haft et mareridt? Er det naboen der er forbryderen? Du skaber en fin stemning gennem din beskrivelse af hp's oplevelse af skovens tryghed og fred. Det er noget jeg genkender. Men jeg er meget i tvivl om hvad der er historiens plot.

P.S.: Jeg har prøvet at svare på din meget søde kommentar i min gæstebog på min hjemmeside, men jeg får besked om, at mailen er uanbringelig på grund af forkert mailadresse (den du skriver i kommentaren). Kunne du sende mig den korrekte mailadr. Min er
jekelter@hotmail.com.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Ja der er meget at lære, og det er bare så spændende en proces, hvis man vil og tør, og det gør du!

Det, som jeg mener med, at du skal passe på med at søde kagen for meget, var, at hvis man skriver alt for mange skønne og dejligt poetiske udtryk lige efter hinanden, så kan det bevirke, at de ikke kommer til deres ret. At de drukner i mængden.
Forestil dig en lagkage... Nederst en sprød bund vædet med en god likør, så et lag af den dejligste råcreme med frisk vanilie, endnu et lag sprød kage, så et lag af den bedste hjemmelavede brombærmarmelade, endnu et lag kage. Så pynter du med den fineste hvide glasur, hvorpå du lægger et flot mønster af smeltet chokolade fra Mexico blandet med friske jordbær. Tilsidst pynter du med flødeskum rundt i hele kanten. Næsten for overvældende til, at man kan spise ret meget af gangen.

Iøvrigt har jeg gjort som du med hensyn til den tidsmæssige faktor. Brugt den afsatte tid til at skrive første udkast, som jeg så har arbejdet videre med. Jeg synes, at man må bruge al den tid, som man har lyst til. Tiden er bare sat af som en rettesnor, så man ikke faldt i at skrive en hel roman, og så det virkede som en overskuelig opgave.

KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Da jeg lavede SAXO opgaverne, var det min hensigt at skrive frit fra leveren i det antal minutter, der var angivet i opgqaveteksten. Det lykkedes mig dog sjældent, for jeg er slem til at vride og vende ord og sætninger allerede fra starten. De gange hvor det lykkedes, brugte jeg en del tid bagefter til omskrivning.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Poly,

din historie er fyldt med en masse pragtfulde sætninger, og det er også tydeligt for mig, at du skriver en god historie.
Jeg mangler som andre, at kunne forstå hvad det hele drejer sig om.
Er det udelukkende frygt for kuffertmanden, eller er det en reel handling.
Er kuffertmanden i virkeligheden genboen.
Så for mig er din historie ikke færdig.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Historiens plot er ganske enkelt, at alt det trykke og smukke, kan forsvinde på et øjeblik, nå man går alene i skoven! Jeg bruge de bundne ord fra Saxo-opgaven: ”Skov, gul, nøgle, råbende, negl, stank, hjertebanken, kuffert”. Og prøvede at lade det være op til læseren, om det var virkelighed eller en drøm.
Jeg tror teksten ville havde faldet bedre ud, hvis jeg, som Bente foreslå, ”, at historien skal slutte lige inden sidste afsnit”.
Jeg ved jeg har det med at male det hele ud, og skal arbejde på, ”det hele ikke flyder ud”! Og jeg tænkte faktisk ikke rigtig på, om det ”lyd” sandsynligt. Forhåbentlig bliver det bedre!
Email adr. skulle være rigtig, men har hermed send dig en email.
Med hilsner Poly


Kære Bente
Okay, tak fordi du skar lagkagen ud i mange stykker.:)smil, :)smil
Med hilsner Poly


Kære Randi
Ja, jeg skal passe enormt på ikke at gøre det langt og længere bagefter.
Med hilsner Poly


Kære Leonius

Det glæder mig, du fandt mange gode sætninger. Beklager meget at min historie blev så utydelig, men jeg kan kun lære og blive opmærksomt på dette forhold, pga. dit og de andres tilbagemelding. Så jeg takker for hint. Se forøvrigt mit svar til Jørn.
Med hilsner Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Udtrykket: Kill your darlings, som jeg fik fordansket lidt, betyder det samme som det, Bente taler om med lagkagesammenligningen, det Randi taler om som noget overdådigt, hun ville nedtone, og som du selv beskriver "svært ikke at forsøde". Kært barn (eller besværligt barn) har mange navne. Jeg ville dræbe nogen, kun spise et meget lille stykke af Bentes lækre lagkage eller fjerne en del af dit sukker. :-)
Forstå mig ret - det er slet ikke en mislykket tekst, den kan bare blive bedre.
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Jeg må lige bidrage med en lille fodnote!

Kære Alle
Dette ’offentlige’ skriveri og kommentarer er totalt nyt for mig og en kæmpe udfordring. Ikke desto mindre, har jeg modtaget alle jeres bidrag med åbne arme. Nå, måske lidt overdrevet sagt, idet jeg må indrømme, jeg måtte synke et par gange. Tankerene fløj gennem mit hoved! Gud, jeg kan slet ikke nedfælde på papir, det jeg gerne vil sige! Hvad har jeg dog indladt mig på! Hva’ fanden for mig til at tro, jeg har en forfatter-spirer i maven! Åh, guder, jeg skulle havde vente i hundrede år, og bare nøjes med at kommenterer! Nej! Det kan jeg lige så godt droppe! Og med alle de der ’Skole-lærer’, der sider og kigger på mit sprog, som en 5-klasses skoleelev!
Stoltheden tumlede ned ad bakke, og jeg måtte kæmpe med påmindelsen om, hvorfor jeg startede med at indsende en tekst på Skrive-blokken. Jeg kunne mærke tårerne begyndte at presse på. Og så begyndte jeg at grine. Var det hysteriets latter? Nej, heldigvis ikke. Det var af mig selv. For nu måtte jeg lige ta’ mig selv i nakken, og ikke sidde at pive, som om nogen havde gjort mig noget! Det var sku’ for ynkeligt!

Så, nu har jeg overlevet de skrevne kommentar. Taget mig selv i nakken, og mindet mig selv om, at jeg ér nybegynder og at jeg hader at gi’ op!. Ydermer, at jeg er landet imellem en gruppe erfarende ’Guldklumpe Forfattere’, der med utrolig tålmodighed og tid, prøver at støtte min skrive-udvikling, med en masse positive kommentarer.

Jeg skriver dette, fordi jeg syntes det kunne være helt sjovt for jer, at se hvordan man som ’glemt dansker’ og nybegynder, ihærdigt tager kampen op med at gå igennem 'begynder stadiet', kæmpe med den danske grammatik, og skrivebrættes tastatur der ikke er international. Og fordi jeg egentligt er rigtig glad, for jeres utrolige belærende og støttende bidrag. Sidst, men ikke mindst, som man siger her, keep them coming! Mange tak fordi i lyttede og læste!
Med hilsner Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
STÆRKT GÅET ! Bliv ved, bliv ved. Glemte i anden omgang at sige, at det er en imponerende tekst bare på baggrund af 18 min. Keep going. Din ærlighed i kommentaren er stærk - og din beskrivelse af tårer, der presser på men forløses i latter er så fint beskrevet, så jeg sidder med billeder på nethinden. Glem ikke, at vi alle er novicer for Vorherre - jeg er i hvert fald. At lægge egne skriveforsøg (med hjerteblod) ud til offentlig læsning og kommentering gir da spændinger i maven (eller hvor det nu er de dukker op) også for en pensioneret lærer, der står bag denne søndags tekst.
With love Ragnhild

Robert sagde ...

Kære Polly
Jeg har læst din første Saxo-opgave flere gange nu.
Og jeg syntes den er flot.
Du har jo fået mange gode og konstruktive kommentarere, så jeg vil bare sige, at den første del er som et smukt digt, meget poetisk. Men da her jo er tale om et stykke prosa, kan det virke overlæsset, det forstår jeg, men jeg finder det lækkert.
Anden del, med overfaldet, er jo en ren gyser, og ligesom en helt anden skrivestil. Slet ikke tosset skrevet, men bare noget helt andet.
Også jeg kunne godt undværer det sidste afsnit.
Tak for læsningen, glæder mig til at læse flere tekster fra dig.
K.h. Robert