mandag den 1. marts 2010

Februar-opgave: Clearblue


forfatter: Randi Abel

Clearblue kiggede på sit armbåndsur. Hver gang en bil var kørt ind på Piazza Venezia, havde han været sikker på, det måtte være den røde Lamborghini, og han havde trykket sig tæt op af husmuren. Han var forlængst begyndt at tvivle på, om manden overhovedet havde tænkt sig at komme hjem i nat. Clearblue fortrød, at han ikke havde fået det overstået tidligere på aftenen, da han stod i mængden af hujende fans uden for bagindgangen til Teatro dell’ Opera og så den verdensberømte operasanger ankomme til sin premiere.

Clearblue var ankommet til Rom lige inden frokost og havde straks indlogeret sig på et billigt hotel. Portieren havde beredvilligt udpeget både Teatro dell’ Operas beliggenhed, og Batterio Duracellis privatadresse på kortet, han havde medbragt. Inden Clearblue begav sig ud i Roms gader, skrålede portieren et par vers til ære for ham. Clearblue vidste ikke, de var fra Figaros Bryllup, for han kendte intet til opera og havde heller ikke kendt til Duracellis eksistens indtil 48 timer før take off i København.

Clearblue var vokset op hos sine morforældre, den rødmossede Guldborg og Bintje, som var lidt gusten i det, idet han yndede at opholde sig i sin hule i kælderetagen. Det var mormoren, som havde fortalt ham om Bunnys affære med Duracelli, og nu stod han så her og ventede på at konfrontere italieneren. Clearblue stak hånden i jakkelommen. Jo, den var der stadig. Han kiggede igen på sit armbåndsur og besluttede sig for at gå tilbage til sit hotel.

Clearblue skråede over Piazza Venezia, mens han grublede over, om hans mission overhovedet ville lykkes, inden han måtte rejse hjem igen. Han så ikke Lamborghinien, som i høj fart drejede om hjørnet, før han blev kastet flere meter op i luften og landede på den røde kølerhjelm. Straks efter registrerede han duften af Fleur Du Male, og pludselig tonede Batterio Duracellis ansigt frem over hans hoved.

Med opbydelsen af sine sidste kræfter stak Clearblue hånden i jakkelommen og trak dåbsattesten frem. Hans forsøg på at række den op mod italieneren mislykkedes. Den gled ud mellem de slappe fingre, blev båret opad af en brise, dalede mod jorden og landede foran italienerens blankpolerede skosnuder. Batterio Duracelli samlede den op.

”Clearblue...”

”Bunny Bintjesdatter...”

”Batterio Duracelli...”

18 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!
Oh hvilken tragedie, oh hvilket drama, oh hvilken tragikomik,og oh hvilken fantastisk evne til at skabe et helt og fuldbyrdet plot på så få linier. Bravo!
Jeg, gamle nisse, måtte lige ind og google på Clearblue. Det er jo en væsentlig detalje. Uvis af hvilken grund,så vil min hjerne have,at Clearblue skal være af hunkøn,så det er jo dejligt,at du forlanger noget andet af den!
Dine produkter passer så fint med de egenskaber, du giver dem. Jeg elsker, at du formår at skabe en hel historie og personskæbne blot ved at skrive "Bunny Bintjesdatter". Fantastisk!
KH Bente

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Hvor er det godt, at du nåede det! Jeg måtte også google Clearblue, og ligesom Bente synes jeg, du tegner personerne rigtig fint i form af de navne, du har valgt til dem. Det er lige sådan, man sparer plads i flash fiction.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg havde så svært ved at skrive en tekst denne gang, og jeg var sikker på, den var komplet uforståelig. Ikke mindst derfor er jeg henrykt over dine søde ord om teksten.

Jeg er en mindst lige så gammel nisse, og jeg måtte også ty til Google for at finde et navn på det produkt, jeg havde valgt at bruge ;) Det er ikke noget, jeg har liggende på en hylde :D

Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Altså Randi! Hvor kan du være så kynisk?
Flot fortalt historie, med en elegant udlægning af opgaven og en barsk, og tragisk slutning.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Tak for dine søde ord. Som jeg har skrevet til Bente, måtte jeg også Google et navn på sådan en tingest.

Jeg er også glad for, jeg nåede at få skrevet en tekst. Det er drønærgerligt at måtte kaste håndklædet i ringen.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

...Og Dorte, også tak for det fine billede. Jeg er målløs over, at du havde det på lager ;)

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Tusind tak. Opgaven var hundesvær, så jeg er glad for, du kan lide resultatet :)

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Jeg er sent på den. Jeg har læst. Jeg må google og kommentere, når jeg er hjemme ved min pc igen.
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Randi

Jeg matte også ind på nettet for at undersøge hvad Clearblu var. Og så lige læse historien igen. Realiteterne kan vare barske, og din slutning ligeså. Den kunne let bruges i en film eller en reklame!

Hilsner Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Tak skal du have, fordi du nåede at kigge forbi min tekst :)

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Tak for dine kommentarer. Reklamen skulle i så fald vist være for afholdenhed mere end for produktet :D

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

ja, vi har vist alle måtte google, men det er jo kun at skærpe læserens interesse.
Jeg havde også problemer med, at det var en han, indtil jeg fik samlet mig sammen, og koncentrerede mig ordentligt.
Jeg har lagt mærke til, at det forlanger du af dine læsere, og det ku´ da også lige mangle.
Din historie er rigtig godt fundet på, og rigtig godt skrevet, blot ærgeligt, at din hp. måtte bruge sine sidste kræfter, det vil jo sige, at der ikke var flere tilbage, og at faderen altså kørte sin nyfundne søn ihjel. Hvilken tradigedie.
Meget meget flot.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Hvor sjovt, at I er to, som synes, Clearblue skal være et hunkønsvæsen. Den tanke har overhovedet ikke strejfet mig.

Tragisk er det, at far og søn mødes og skilles igen på den måde.

Dejligt, du kunne lide historien.

Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hej Randi,

Så fik jeg også læst din tekst. Og godt for det :-)

Der er et steder i starten, hvor jeg har lidt svært ved at hitte rede i, hvor mange personer der med i historien, men det løser sig vist efterhånden.

Det har været noget af et scoop at kartoffelpigen bintje har scoret en Lamborghini, men det gik jo så også grueligt galt til sidst:-)

kh
theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,

Det er ikke den tekst, jeg har haft lettest ved at skrive, og jeg kan godt forstå, du havde bøvl med persongalleriet i starten. Jeg havde selv en fornemmelse af, at det hele var lidt uklart.

Jeg er glad for, du ikke spurgte, hvor kartoffelpigen og italieneren i sin tid traf hinanden ;)

Kh,
Randi

Marie sagde ...

Kære Randi

Jeg læste din tekst, en dag hvor jeg var træt, men i dag har jeg læst den igen, for den kræver koncentration. Og så er den bare også god. Ved første gennemlæsning, hvor jeg ikke havde googlet, opfattede jeg hp umiddelbart som en mand. så ingen problemer med det.

Italiensk drama, italiensk atmosfære. Flot stil.
Og så meget på så lidt plads.

Meget fin historie.

Kh
Marie

Randi Abel sagde ...

Kære Marie,

Tak skal du have. Jeg er glad for, du ikke opgav teksten efter første gennemlæsning, men gav den endnu en chance ;)

Kh,
Randi

Marie sagde ...

Hej Randi

Det var altså kun fordi jeg var træt. Jeg synes, det er en enormt flot tekst. Stort italiensk drama komprimeret. Jeg kan godt forstå den har været svær at skrive.

Kh
Marie