mandag den 15. marts 2010

Fyret - hvad der videre hændte


Mange af jer ser helt sikkert frem til at læse mere om Randis Adam og Eva-saga.

forfatter: Randi Abel foto: Jørn E

”Nå, gjorde du så, som vi aftalte?” Ina sad for den anden bordende og pegede på Adam med sin gaffel i tretårnet sølv.

”Jeg har gjort det forbi med hende, hvis det er det, du mener. Og fyret hende.”

Det spidse, fugleagtige ansigt revnede i en grimasse, som blottede de glasagtige tænder og gummerne. Fra væggen over den indbyggede kamin smilede tidligere generationer von Jarnums om kap med hende.

Han kom sgu til at savne Eva. Hendes bløde, villige krop, og hun havde heller ikke været ueffen som direktionssekretær. Gad vide, hvordan hendes efterfølger ville betjene ham. Han smilede ved tanken.

”Hører du overhovedet efter, hvad jeg siger?”

”Undskyld. Jeg sad lige og tænkte på den nye sag, som nok lander på mit skrivebord inden længe. Hvad sagde du?”

”Jeg vil skilles, og jeg ringer til far i aften og siger, han skal afskedige dig. Jeg har pakket en kuffert til dig, og inden du går, skal du underskrive det her!” Ina lagde et ark papir på bordet.

”Hvor skal du hen, Adam?” Hun rejste sig halvt op fra stolen, da han vaklede forbi hende. ”Du skal underskrive erklæringen, inden du går!”

Det fugleagtige ansigt revnede i en grimasse, da ildrageren ramte det. Adam tog erklæringen fra bordet, rev den i 1000 stykker, og så smed han den ud.

”Hallooo! Det er bare mig!”

Adams blik sprang fra Ina, som stirrede livløst op i loftets stuk, til døren ud til hall’en. Ildrageren med klæbrigt blod på skæftet lå som et kors ved siden af hende. Han skrævede over hende og sparkede stolen til side, som hun havde revet med sig i faldet. Han lagde hånden på det sirligt udskårne messingdørgreb og tog en dyb indånding.

”Fru Hansen, det er onsdag. Skulle du ikke besøge din syge moster?”

Den lavstammede kvinde tabte cottoncoaten, hun var i færd med at hænge på bøjle. ”Jarnum, du forskrækkede mig!” Hun hev ned i den grå nederdel, som sad i folder over maven og havde blottet en knortet blodåre lige over den ene knæhase. Er fru Jarnum gået? Hun skævede over mod døren, Adam netop var kommet ud ad.

For satan da, det var ikke kun onsdag, det var den første onsdag i måneden. Inas bridge-aften. Han måtte ringe og melde afbud. ”Hun er lige kørt. Det undrer mig, du ikke så hende på vejen.”

Fru Hansen stolprede tværs over hall’ens klinkebelægning i retning mod Adam og spisestuen. Ud af øjenkrogen kunne han se elefanten i blankpoleret jade på konsolbordet.

”Må jeg komme forbi?” En rødmen bredte sig i plamager på hendes ansigt, og hun kiggede ned.

Adam lagde hænderne på hendes skuldre. ”Vi har taget af bordet. Vi vidste jo ikke, du var her.” Hans hænder gled ind mod hendes fede, korte hals. Fingrene spændtes og slappedes igen. Hænderne gled videre, og to tommelfingre under hagen tvang hende til at se op på ham. Jeg er glad for, du kom tidligt hjem, …Lily. Hvad …eh siger du til at gå ovenpå og trække i noget mere behageligt, mens jeg foretager et hurtigt telefonopkald?”

fortsættes i morgen.

14 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Randi

Sikken en kriminal historie du der flasker op med! Og tak for linken. Jeg måtte lige hen og genopfriske, hvad du fortalte sidst.

Jeg synes, du meget fint beskriver alle de tanker, der farer rundt i hoved på Adam, samtidig med du fastholder, det der rent fysik sker i lejlighed. Hvad vil Adam nu gøre? Venter spændt på forsættelsen i morgen.

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Herligt med et gensyn med Adam, den slyngel! Jeg føler mig sådan fristet til at gå på Saxo og læse resten, men har besluttet mig for at tøjle min nysgerrighed og læse med her på Bloggen.

Det er sagt før,men kan ikke siges for tit. Du skriver så godt, Randi. Alle dine dejlige detaljer og billedskabende udtryk er en fornøjelse. Her vil jeg fremhæve:
"Det fugleagtige ansigt revnede i en grimasse, da ildrageren ramte det."
"Ildrageren med klæbrigt blod på skæftet lå som et kors ved siden af hende."
"Hun hev ned i den grå nederdel, som sad i folder over maven og havde blottet en knortet blodåre lige over den ene knæhase."

Glæder mig til i morgen...
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Jeg tilslutter mig Bentes kommentar og tilføjer lige sætningen: "Hænderne gled videre, og to fingre under hagen tvang hende til at se op på ham." Sådan gør man/han det!
De hedder Jarnum - og der er aner på væggen. Har han giftet sig til hendes navn? Hun ber ham rejse, og hendes far skal fyre ham. Noget synes at kunne tyde på det. Der er aner, hall, husfaktotum, konsolbord med jadeelefant o.s.v. Det hjemlige miljø er vældig langt fra første afsnits kontormiljø. Og så er der lige denne tekst første halvdel: Er den svaret på saxos "og så smed han den ud" opgave?
Kh Ragnhild

Marie sagde ...

Kære Randi

Jeg husker tydeligt det første afsnit fra Saxo, og her er så et helt andet miljø, som jeg synes, du beskriver godt. Jeg oplever, at der er tale om et familiedynasti på Inas side, som er grundlaget for Adams karriere og hele succes i livet.

Det er kyniske mennesker, og alligevel er det svært helt at tro, at man kan være så fattet, når man lige har slået sin kone ihjel.

Spændt på fortsættelsen og Fru Hansens rolle i den.

Kh
Marie

Leonius sagde ...

Hej Randi,

det er jo fremragende læsning, du lægger spor ud, som vi naturligvis studser over, og spændt venter løsninger på.
Du skriver f.eks.: " Ildrageren med klæbrigt blod på skæftet",
Han har altså blod på mindst hånden, og så må der også være blod på: " det sirligt udskårne messingdørgreb". Spændende.
En lille ting, jeg er jo gammel låsesmed, og de smukke gamle messingdørgreb var altså støbt og ikke udskårne!!
Glæder mig til næste afsnit.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Tak skal du have.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg er glad for, du kan lide mine detaljer og udtryk. Tak skal du have.

Deltog du i Kort&Godt workshoppen mandag aften? Jeg fik pludselig feber og måtte krybe til køjs, så jeg kunne desværre ikke være med.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Jeg lavede skam også research på det med hagen. Det var min datter, som måtte lægge hoved til ;)

Adam har giftet sig til Jarnum-navnet og er ansat i svigerfars firma. Han er simpelthen nødt til at skille sig af med Ina for ikke at miste alt :D

Du har ret, en del af historien er "og så smed han den ud" historien fra SAXO. Faktisk er hele historien den samlede udgave af mine SAXO tekster i efteråret.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Marie,

Jeg indrømmer, at Adams karakter er noget overdrevet ;)

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Af en eller anden grund ser jeg Adam lange ud efter Ina med skæftet - gad vide hvorfor?

Tænk, at der skulle en låsesmed til at opdage fejlen med messinghåndtaget. Den kommentar har jeg ikke fået før ;)

Kh,
Randi

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi
Det er en spændende tekst, du har skrevet. Jeg er jo krimi-fan, så jeg genkender genren, som du behersker så fint. Du lægger spor ud...og fører os videre i din intense historie. Glæder mig til at høre mere..!
MKH. Lisa

theodor sagde ...

Hej Randi,

Jep - jeg husker også Adam fra Saxo. Godt med et gensyn; du rammer personerne rigtig godt. Tager jeg fejl, eller har du tilføjet noget til beskrivelsen af Ina? Jeg husker ikke det med hendes glasagtige tænder (meget malende formulering).

Jeg dribler lige videre til sidste afsnit for at få afslutningen med igen :-)

kh
Theodor

Randi Abel sagde ...

Kære Lisa,

Tak for dine søde kommentarer.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Theodor,

Historien er den originale, og de glasagtige tænder har været med hele tiden :)

Kh,
Randi