torsdag den 18. marts 2010

Han vidste det godt

forfatter og foto: Ragnhild Jakobsen

Han vidste godt, hvad den betød for hende.

Det var også det eneste, de havde beholdt. Der havde ellers været rigtig mange ting.

De kom efterhånden af med det meste. Det havde ikke været nemt for hende. Det var jo det sidste, der var tilbage af ham.

De kunne heller ikke blive ved at gå og se på det. Det tog lang tid for hende, at holde orden i det. Han passede sit arbejde. Det forstod hun godt.

Men de gik deres daglige ture. Det blev de ved med, selv om de til sidst blev enige om at skille sig af med vognen. Det blev lidt for underligt, når der ikke lå nogen i den.

Hun blev aldrig helt den samme. Noget gik galt, da han lå på maven i vuggen og ikke kunne vågne. Det var hårdt. De forstod ikke, hvordan livet gik videre. Hun brugte mere og mere tid på alt det, der havde været drengens.

Det kunne bare ikke blive ved med at gå. Det kunne hun godt se. Hun blev efterhånden ret optaget af, i hvilken rækkefølge, de skulle skille sig af med tingene, da de endelig blev enige om, at det hele skulle væk lidt efter lidt.

Til sidst var der kun den tilbage. Den kunne hun alligevel ikke sige farvel til. Der skulle være noget efter drengen. Den kom ind i soveværelset, og han fik det lille værelse til sin samling af kuglepenne.

En aften kom den hen i sengen; men han ville ikke ha den i midten. Der havde de så tit haft drengen imellem sig

Det blev alligevel for underligt, at ha den liggende i hendes seng, da hun gik bort. Han havde efterhånden også vænnet sig til, at hun ikke lå der mere. Hun havde godt nok været glad for den i alle årene efter barnet. Det var også en rigtig dejlig bamse.

En dag fik han nok. Det blev for meget, at blive ved med at skifte sengetøj for to.

Og så smed han den ud.

21 kommentarer:

Jens Albers sagde ...

Hej Ragnhild!

Uha, kuldegysninger. Det værste i verden skulle være, at miste sit barn.( også ægtefælden, der ikke kunne mere)

Flot og medrivende læsning.
Frygteligt og sanseligt.
Godt skrevet.
Hilsen Jens

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Skarpt tegnet livsforløb i ganske få sætninger. Jeg synes du rammer slutsætningen rigtig godt. Jeg har en lille anke med at han refererer til både hp og drengen og det gjorde at jeg skulle læse et par af sætningerne igen for at være helt sikker på, hvem der var tale om.

Flot skrevet.
Theodor

Ragnhild sagde ...

Kære Jens
Tak for din kommentar og dine flotte ord. Ja, det må være så forfærdeligt at miste et barn. Jeg har heldigvis ikke den erfaring. Jeg er lidt ambivalent i forhold til min egen tekst - men da noget skulle smides ud i saxoefteråret dukkede bamsen lang om længe op. Da jeg vidste, at det var den, jeg måtte smide ud, trængte denne lidt enfoldige fortællestemme sig på og fortalte historien. Det var en ret "sjov" oplevelse, til trods for det tragiske indhold.
Vh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Hej Theodor
Tak for din kommentar og din positive vurdering. Du har helt ret i forhold til problemet med "han" som stedord for både hp og barnet. "..han lå på maven" burde da ha været erstattet af "den lille" eller "barnet". Jeg har jo brugt "drengen" et par gange. Jeg ville bevidst ikke gi drengen et navn, han skulle ha så lidt identitet som muligt.
Vh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

jeg synes,at det er en meget stærk tekst af mange grunde. En forfærdelig situation, en kvindes liv der syntes gået i stå i den sammenhæng, og en ægtemand, der godt nok bakker hende op, men uden den store forståelse, fornemmer jeg.
Det krympede sig i mig at læse, at barnets rum bliver erattet af en kuglepenssamling. Tror da pokker, at hun har brug for den bamse,som er det eneste, hun har tilbage af barnet. Og da hun ikke er der længere, er der heller ikke længere brug for bamsen.

Denne gang opdagede jeg,at det var en Saxo-opgave, og jeg synes, at du har løst den godt!

KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

hvor er det en smuk tekst, men ekstrem ubehagelig.
Det er dog et emne vi er nødt til at beskæftige os med, for at lære at forstå hvor forskelligt denne store smerte bearbejdes af mennesker.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Tak for din kommentar og dine refleksioner. Jeg tror faktisk, han gør, hvad han kan for at forstå hende. Han dukkede op som den lidt enfoldige stemme og "fortalte" historien. Det fremgår ikke af teksten, men for mig foregår den i en relativ fjern fortid (dog efter kuglepennenes opdukken) og over en ret så lang tidsudstrækning. Måske kunne de godt ha levet i min barndoms 50-ere! Det er et par enfoldige mennesker, der klarer livet, så godt de kan. Ture med den tomme barnevogn og hans skiften sengetøj også for bamsen m.m skulle gerne underbygge det! Nogle saxokommentarer pegede (heldigvis)også på det morsomme i teksten.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius
Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du trods det ubehagelige ved teksten også finder den smuk. Se i øvrigt mit svar til Bente.
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Ranghild

At miste et barn, store eller små, er næsten ikke til at bære, og ligeledes når det gælder ens partner/elskede. For mig, sagde din historie mere end ord kan beskrive. En rigtig smuk, men sørgelig historie, som ramte mig lige i mavekulleren. Måske også fordi lægerne to gange bad mig om tage afsked med mit barn, da han var en baby, som dog overlevede i flot stil. Men den dér følelse, fordi man har været ude på kanten, vil altid have bosted. Ydermere, døde hans far, da han var 4½ år, så for mig var din tekst normalt én type, jeg ikke dyrker.

Med hilsner
Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Tak for din kommentar. Med de livserfaringer, du har, kan jeg godt forstå, at det ikke er et emne, du dyrker. Hvor dejligt at høre, at din søn overlever i flot stil, men sørgeligt at høre, at I begge mistede hans far så tidligt. Et spædbarns død, er nok også alt for alvorligt at tage fat på bare, fordi Saxo beder mig om at smide noget ud. Men nu var det altså sådan, det blev.
Jeg synes, du klarer det danske i meget flot. En lille rettelse: Noget kan ramme en i hjertekulen, og også i mavekulen (jeg kan dog ikke finde den sammensætning i min nudanske ordbog men mange steder på nettet også i ODS Ordbog over det Danske Sprog) og jeg tror, det er det, du mener. Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

.. jeg glemte et "flot" efter stil ... her er det så. Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Ragnhild
Jeg ville bare understrege hvor god din teks var. Så med 'mavekulleren' ville jeg skrive "solar plexus", men mente det var engelsk og syntes 'Mavekulleren' var et fedt ord der lige dækkede, og klaskede lige et konsonant og en endelse på, da det lød bedre, smil, smil!
Søgte wikipedia og den siger: "... celiac plexus er ofte populært kaldet solar plexus, som regel i forbindelse med et slag i maven. ....o.s.v."
Jeg slog selvfølgelig din ord-rettelser op, og de har nu fået selskab på min danske ord-hylde! Mange tak!
Med hilsner
Poly

Robert sagde ...

Kære Ragnhild
Tak for denne stærke fortælling.

Trods det triste indhold med den smertelige historie om barnet, så finder jeg, at din fortælling handler om kærlighed, og er meget smuk.
K.h. Robert

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Ja, selv om du forsøger dig med en tekst med humor, strømmer der nu altid en stærk tone af engagement og indlevelse igennem den. Du er god til at komme under huden på dine personer, og selv om man godt kan tvivle på, han helt forstår hende, er det meget sigende, at han bliver ved med at lægge rent på til bamsen. Det er vel hans egen måde at udtrykke sorgen og savnet over dem begge.

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Jeg er glad for, at du synes, min tekst er god, det fik jeg ikke udtrykt tydeligt nok i min returkommentar. Vi skribenter bliver da glade, når vore tekster gør noget ved vore læsere :-)
Og så var det et "stil" jeg glemte efter flot - og ikke omvendt!
Kh igen Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
Jeg er virkelig glad for, at du synes min fortælling handler om kærlighed - og også at den er smuk. Tak.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Tak for de smukke ord: engagement og indlevelse. Jeg er også meget glad for vurderingen: "du er god til at komme under huden på dine personer". Tak. Jeg forstår godt tvivlen i forbindelse med hans evne til at forstå hende. Men jeg tror, han forstår så godt, som han kan - og at han handler, så godt som han kan, og som han nu finder det rigtigt. Med andre ord, han gør sit bedste.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Selv om jeg heldigvis heller ikke har oplevet noget lignende (7-9-13, bank-under-bordet...), rammer din historie også mig i både mave- og hjertekulleren. Jeg blev så trist til mode over teksten, at jeg i første omgang helt overså humoren, som jo også findes i den.

Kh,
Randi

JEKEL sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg kan jo se af dine kommentarer, at det ikke er selvoplevet. Det troede jeg faktisk, for indfølingen i historien er så stor. Også jeg var så berørt af tragedien, at jeg i første omgang overså humoren, som så raffineret er lagt ind i teksten. Rigtig flot fortalt. God historie.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
På en måde er jeg da rigtig glad for, at du blev ramt både i mave- og hjertekulleren (se bare hvad der kommer ud af Polys sjove "hjemmelavede" ord) men også glad for at du til sidst så humoren.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Jeg er rigtig glad for, at du synes indfølingen med mine fiktive personer er stor - og glad for din øvrige fine ros. Tak.
Kh Ragnhild